Ja ja! Kommer lige fra brillemanden idag Og det er ikke engang løwn Jeg kan sæføli godt se det,men det jeg mener er,at den ret sikkert ikke er generet af det Fugle kan godt få sådanne småskavanker,uden det betyder det store.Det kan være katte,rovfugle eller tilskadekomst på anden måde. Fatter DU det
Ja, ja, det gør jeg skam , min skævbider klarede den jo også længe, og på et tidspunkt var næbspidserne knækket af på den, og så gik det igen godt et langt stykke tid, fordi det formentlig generede den mindre end tidligere.
Jeg havde besøg i automaten i dag, og enten er det det gamle, øvede egern i den manøvre, eller også er det et andet end det, der spiser af fuglekuglen, men det er i hvert fald længe siden, akrobaten "akrobaterede" sidst!
Og han hang også med hovedet nedad engang i mellem...
Ha, ha, det er den heldigvis ikke, det sidste billede er taget før det første, men da jeg skrev indlægget, nævnte jeg ophængningen sidst, derfor kom det også sidst på!
De er nu så festlige at se. De kommer af og til gennem haven her på deres færd langs åen, men desværre kommer de aldrig op, hvor jeg fodrer. For nogle dage siden så jeg igen én, der krydsede åen over til en Ahorn på vores side for at kunne komme videre gennem nabohaverne på denne side af åen. Det var ikke den samme, som jeg fik et par billeder af for en tid siden, denne var mørkere og mindre og tydeligvis ikke så erfaren. Da den sad yderst på en gren/kvist på træet, hvorfra den skulle springe over i vores Ahorn, sad den længe og ligesom tog tilløb til springet. Da den så endelig sprang, var det også virkelig et akrobatnummer, for jeg har stynet træet, så grenene er temmelig tynde og stritter lige opad i luften, så der er ikke rigtig nogen sidegrene at få greb om. Havde den nu haft hænder, ville det være nemt nok, men glatte, lodrette grene er ikke så nemme at gribe fat i. Men den var både hurtig og adræt, så den klarede springet i fin stil og skyndte sig videre til næste træ.
Ja, de er både søde og festlige, og jeg begriber ikke, hvordan min kan hænge i bagpoterne (eller hvad det hedder på sådan en) og svinge sig frem og tilbage for at gribe automaten, han må jo nødvendigvis slippe med det ene ben for at strække sig derover - ikke på disse billeder, men på de gamle, jeg har lagt på, der er han så vidt jeg husker længere væk fra automaten...
Ja, selvfølgelig, og den er meget adræt, men jeg mener, at når den hænger i to ben og skal læne sig over mod automaten (og der er lidt langt), slipper den med det ene ben, så den hænger skævt i luften i kun ét ben,og det er jeg imponeret af, at den kan...
Idag havde de lovet lidt sol,men der blev,som sædvanligt,bare en masse surt vejr Nogle ederfugle havde vovet sig tæt på kysten,men det er sørme svært at få deres ojne med på billeder,når der er svagt lys Men flotte er de
Ja, det er synd med øjnene, men det gør det heller ikke bedre, at den er sort omkring øjenomgivelserne, men den har flotte farver, det er rigtigt, er det en han?
Nej, det er acryl på lærred. Jeg ville nok helst bruge oliemaling, men eftersom det er noget besværligt noget at arbejde med, og dette kun er mit andet maleri, så kan jeg fint nøjes med acrylmalingen. Det tørrer så hurtigt, så man kan hurtigt male over, uden at det hele mudrer sammen i en pløret, lortebrun masse.
I et svagt øjeblik kunne man næsten fristes til at ønske sin have transplanteret til et sted på Sjælland, hvor der findes Kernebider. Ikke alene har jeg den ikke her, jeg har aldrig set sådan en ka'l. Smukke billeder! Det sidste tyder på samme aggressivitet, som jeg ser hos Grønirisk.
Det er ingen skam at bruge termobilleder, når man ikke har luksusskjul - med eller uden kaffe!
Det er heller ikke alle, der har råd eller mulighed for at fyre for fuglene, endsige mulighed for at lave et skjul, jeg kan slet ikke åbne vinduerne på den måde, du kan, så selv om jeg havde så specielle fugle, som du har i haven, var jeg nødt til at bruge termoskjul...
Jeg har heller aldrig set sådan nogle grimme karle!
Og grøniriskerne kan åbenbart også bide af hinanden.
Lige for tiden får jeg besøg af kernebiderne hver dag, men når der kommer lidt mere forår i luften er det nok slut igen. Sådan er det gået hver vinter/forår.
I er velkommen til at komme og besøge mig og så prøve lykken.
Tak, det var et fornemt tilbud, men det er kun til i morgen, Vanja har lånt den fredag til at køre til Jylland i lørdag, og hun var så træt, at hun spurgte, om hun må vente til i morgen med at aflevere den, hun bor i Fredensborg; det tog mig over 1½ time at komme hjem med det offentlige lørdag aften, så hun fik lov til at vente.
Hun lavede en gravsten hele lørdagen imellem den lange køretur til og fra Jylland!
Ved foderstationen kan man tydeligt se forskel på, hvordan arterne opfører sig over for hinanden - over for både artsfæller og "de fremmede". Og Grønirisk er udpræget intolerante her i haven, så de andre er hurtige til at komme væk for ikke at risikere at ... nå, ja ... få nogen over næbbet!
Jeg ved ikke rigtigt, om Kirstens blodtryk har godt af det her, men nu vover jeg alligevel forsøget.
Når jeg indtager min beskedne frokost, kan jeg samtidig se ud på den ene af foderpladserne. Pludselig var der som blæst for fugle. Det var besøg af spurvehøgen, som åbenbart også trængte til lidt at spise. Trods flere besøg inden for den næste time, tror jeg ikke at det lykkedes for den. Jeg var lidt mere heldig....
Der var tydelig nervøsitet blandt småfuglene resten af dagen, Men havens ukronede konge tog det hele med ophøjet ro. Lige her vader han rundt lige midt i alle mine udsprungne erantis.
Ved 16-tiden i begyndende tusmørke, var der dog en af nøddeknækkerne som skulle have lidt at spise inden sengetid. (ISO1600 og f:/2,8 for at få en bare nogenlunde lukketid.)
Dagen idag skulle bruges til arbejdet med at lægge ny teak i kokpittet på båden,og det blev da også til et par timer,men så trak fuglene lidt,og jeg matte overgive mig Det blev til en masse gæs,bla. denne
Jeg har været på besøg hos Knud i dag, og der var mange spændende fugle i hans have - Kernebideren, Sortmejse, Kvækerfinker, Flagspætterne, Sumpmejser, Grønsisken, Dompapper, Grønirisker, Spætmejsen, Bogfinker, en Spurvehøg (ingen billeder), en musvåge (ingen billeder), og så alle de almindelige.
Og lidt billeder blev det da til, her er scoop-dyret, som Knud i øvrigt har forbedret, som jeg aldrig selv ville have kunnet, og tak for det til Knud!
Ja, vi havde en hyggelig dag, selv om forholdene var elendige, - tæt skydække og alt for lidt lys. Det klarede dog lidt op sidst på eftermiddagen, men da var ballet allerede ved at være forbi.
Som administrator overvejer jeg at indføre en kvote for, hvor mange billeder af Kernebider (og andre misundelsesvækkende arter) det er tilladt at uploade pr. dag.
Jo, det tæller da med som et sjovt øjeblik, bare måske ikke i galleriøjemed, men i trådene tæller det absolut med!
Og det synes jeg også Gulspurven gør, når den sidder model i sine egen farver, det er da et seværdigt billede af en ikke helt almindelig besøgende i haven...
I dag ved 17-tiden talte jeg i telefon, da jeg udenfor i halvmørket fik øje på en Spurvehøg, der lige kunne anes ved siden af hækken, og jeg blev helt perpleks af befippelse og gik i alle retninger for at finde kameraet!
Men inden jeg nåede ud af stuen, slukkede jeg alt lys, så mine bevægelser ikke ville få den fine gæst til at forskrækkes og fortrække, og i det samme satte den sig i mit æbletræ omkring tre meter fra vinduerne, og den lettede og musede en kort stund, hvorefter jeg hentede kameraet.
Næsten som sædvanlig, vil nogen anføre, var kameraet slet ikke klart til skud, men jeg fik hevet det frem fra gemmerne, og så var der heller ingen kort i; ud med kortene af kortlæseren, så tabte jeg det ene langt ind under en kommode.
Hurtigt ud med det og ind i kameraet med begge kort, og da jeg kom ind i stuen igen, så jeg den flyve tværs gennem haven, så det blev kun til en øjenfornøjelse og ikke en kameraoplevelse at se den i haven, men det gør jo ikke besøget mindre interessant, da det er længe siden, jeg sidst har haft den på matriklen.
Nu vil jeg da se bedre efter og have kameraet klart de næste dage, hvis jeg skulle være heldig igen...
Denne flotte lille fyr er fra Knuds have i forgårs, og den har han ikke præpareret for mig, så I får den med her i fortællingen om min Spurvehøg!
Det ku jo have været mig! Hvem kender ikke lignende irriterende situation Fin lille pip,selvom Knud ikke har pillet ved denOg du ved selvfølgelig hvad det er for en?
Kristian, hvad er det nu for en sang? Kender den godt og kan nynne melodien, men så rækker hukommelsen heller ikke længere på denne tid af døgnet.
Ualmindeligt dårligt fotovejr i dag.
Jeg havde også besøg af spurvehøgen i dag. Jeg stod og kikkede ud af køkkenvinduet og nød synet af en rødhals der hoppede rundt på jorden inden under en havehortensia kun få meter fra vinduet. Pludselig sad spurvehøgen på havehegner klods op af busken og var ved at dreje hovedet helt af led for at se ned i busken. Den fik aldrig øje på rødhalsen og forsvandt igen med uforrettet sag.
Jeg ved, at jeg ikke kan fotografere igennem ruderne med tilfredsstillende resultat, så det er også kun på nethinden den er gemt.
Jeg har kun det latinske navn: Eupteryx atropunctata, som jeg nok engang i 2009 fik bestemt på F&N, og det var en, jeg så i 2009 ved Næstved, er det en sjælden fætter?
Det var bare et tilfældigt billede jeg fandt, da jeg skulle lægge noget på for at se, om man stadig kunne her på tråden.