Jegb har faktisk ikke set sjagger i haen i år, og de røde bær på cotoneasteren forsvamdt allerede i movember/december, men jeg har været i arkivet - mit eget
Desværre havde jeg ikke umiddelbart et Sjagger-billede på lager, så i min kvide måtte jeg søge i diverse hemmelige spionarkiver hos PET, FET, CIA, FBI, MI5, KGB, NKVD, GLJ og hvad de nu ellers hedder.
Men det var et pauvert udbytte - kun dette halvdårlige billede kom frem, så det må I nøjes med!
Grener, dengang jeg (for mange år siden) var gravid og var gået 16 dage over tiden, og det var hedebølge og ulideligt at være til for varme og "oppustethed" (jeg var ved at være træt af ventetiden), åbnede jeg på arbejde en cola i frokostpausen, og da jeg kiggede i proppen, stod der inden i: GI' OP!, hvorefter jeg kylede den hen ad bordet til stor morskab for de andre...
Du må nok også resignere her og konstatere, at der er intet, der kan afholde den der VIL stjæle et billede fra at gøre det! Her fik du endda noget tilbage, du fik øjne på dyret og de grimme hvide bogstaver væk fra kroppen!
Heldigvis har jeg holdt mine gode billeder for mig selv, men jeg må alligevel tage op til seriøs overvejelse, om jeg kan/vil være involveret med så stærkt kiminelle elementer, som åbenbart findes her
Ja Gerner! Du har fat i noget væsentligt her,for hvis man har problemer med noget,af samvittighedsmessige grunde,er det problematisk at fortsætte ad denne vej. Så kan det ende med at samvittigheden holder op med at virke! Så bliver man total skruppelløs!
Andetsteds på sitet diskuteres måtte. På trods af afstand og lysforhold MÅTTE jeg simpelthen prøve at fotogafere disse MÅTTEr - men det ville den ene - om ikke skide på - så i hvert fald noget næsten tilsvarende
Ja, de er ikke så slemme at se på som tyndskid! Jamen jeg kan skam også godt lide æbler... Men man skal følge sine lyster, og jeg havde lige lyst til et stykke chokolade!
Farvel så længe... Det har jeg været tidligere i dag, jeg har købt en ismaskine og forsøgt mig med yoghurt-is, men det er ikke gået så godt, først prøvede jeg med sorbet af tropejuice, det smagte ikke godt, så prøvede jeg med grenadine-sirup og yoghurt, det smagte metallisk, så prøvede jeg med rigtige citroner, det blev for surt, og nu har jeg prøvet med lime-sirup, det kan godt spises, men ingen af dem vil jeg prøve igen!!! Så det har været lidt dyre lærepenge, for jeg har smidt det meste i skraldespanden, eller rettere i køkkenafløbet! Næh, jeg kan bedst lide det, jeg plejer at lave is af, piskefløde, æg, sukker og smagsstoffer efter behag, og dér havde det været helt overflødigt med maskinen! Men hvis jeg skal have lækker købe-is, så har jeg ved nytårstide forelsket mig i Rema1000's citronis, det er italiensk is med en anelse sorbetkonsistens, og det er slet ikke surt, men uhyre dejligt og friskt i smagen, uhm! Det er så lækkert, at jeg tager min bløde dejskraber og søbber det sidste op fra skålen (jeg kan ikke nå med tungen ), når jeg har spist indholdet, det plejer jeg ikke engang med min hjemmelavede is! Men det er sgu dyrt med god købeis, 29,95 kr. for 750 gram, undtagen, når den er på tilbud til 20 kr., du skulle prøve den ved lejlighed!
Dette bare for at vise jer, at min lille skævbider stadig kommer hver eneste dag... Jeg har for øvrigt set ham hakke på træerne, så det kan han altså godt, selv med et "crooked" næb! Og han kan lave benhævninger kun ved at hænge på det yderste af neglene! Så han må siges at have gode ben - og stærke negle!
Kirsten,jeg håber at din skævbider får nok at spise trods næbet,det er endelig utroligt som de tilpasser sig,jeg har en Bogfinke hun med kun et ben,hun er kommet hver dag hele vinteren og ser ud til at klare sig godt,og hun er ikke bange for alle de andre fugle som kommer her,og de lader henne være
Det er da fantastisk, at en fugl kan klare sig godt med kun et ben, men det er dejligt at høre! Min lille skævbider kommer mange gange om dagen, så den får også nok at spise, og når maden rykker for langt ind, til at den kan hænge på siden og nå med næbbet, går jeg ud og skubber det ud til kanten, så den kan nå igen... Han er en sød lille gæst, jeg er meget glad for ham, så almindelig er han jo heller ikke! Og så længe jeg bliver inde bag ruden, er han ikke bange for mig, vi har øjenkontakt, uden at han flyver...
Jeg synes bestemt ikke, du er tosset , da i hvert fald ikke mere end jeg selv er , men hvis han flyver over i et træ, og jeg derefter går ud for at tage et billede af ham, så kan jeg slet ikke komme tæt på, så jeg tror ikke han ved noget...
Jeg er altså ikke en skid klogere end du er, så måske ved han det godt, men jeg tror det bare ikke, og vi finder jo aldrig ud af, om du har ret, vi kan jo af gode grunde ikke spørge ham...
Nårrr,er jeres hjerter ved at sprænges,af ømhed over de stakkels små handikappede pipper? I kan da danne en forening "Til handikappede pippers hjælp" Nå,nu skal jeg nok være sød for jeg har en historie der slår de fleste andre:
For mange år siden, havde min mor bogfinke-hun,der hver dag kom hen og pikkede på vinduet for at få mad. Det var så sent på foråret,at der normalt ikke blev fodret.Efter nogen tid gik den bare ind i køkkenet, når det var fint vejr og havedøren stod åben!! Sådan fortsatte det,og på et tidspunkt kom jeg hjem på besøg,og havde fornøjelsen af at overvære de daglige øjeblikke En dag var mor ikke hjemme,men jeg var igang med at lave en rep. på min bil. Det foregik ved modsatte ende af huset (i forhold til indgangsdøren) På et tidspunkt rakte jeg ud efter svensknøglen,men der sad fuglen!!!!! Så blev jeg jo nødt til at gå med den ind efter noget mad. Medens jeg gik, fløj den ved siden af!!
En dag opdagede min mor,at fuglen var kommet med et kuld unger,som sad rundt om i det store pæretræ. De fik ikke lov at komme helt frem,men sad gemt i træet. De blev fodret med normal fugleungekost,men til dessert fik de lidt godter fra køkkenet.
Ja, det bliver sgu svært, men du behøver heller ikke at fake at være sød, for det er du jo, når du fortæller historien... Det er da en solskinshistorie, der vil noget!
Jeg kommer i tanke om, at du måske godt kan få kam til dit hår , tø hø, når vor herre (og web-) master ser din søde historie, for han kan muligvis matche din, han tæmmede krager som dreng!
Flere år med daglig kontakt med en tam krage i haven har for altid givet mig stor hengivenhed for denne smukke og kloge fugl!
Efter at den til sidst forsvandt ud af mit liv (fløj væk, forulykkede eller døde - jeg ved det ikke) drømte jeg i flere år derefter jævnligt om den, at nu var den kommet tilbage, nu var den hos mig - og denne gang var det ingen drøm!
Men ak, det var det desværre.
Der er nu gået 36 år siden da, og jeg har efterhånden indstillet mig på, at jeg nok aldrig genser den!
Det er nok meget fornuftigt at acceptere det - nu... Men du skulle jo underholde med alt, hvad du gjorde med den og lærte den, så du kan matche Mejsens malende og hjertevarme fortælling!
Mærkeligt hvorfor kvinderne gerne vil høre om krager??? Jo, lad os høre nogle kragehistorier Bagefter har jeg én,men jeg har vistnok fortalt det på F&N engang.
Tø hø, den forstod jeg godt! Men det preller fuldstændig af på mig, som regn på min sydvendte (Tintonovamalede) skurfacade... For nu at lokke hr. Web(ergrill)-master til tasterne, vil denne her nok få ham i det rette nostalgi-mood, så minderne vælter frem!
Nu har jeg desværre ikke en serie anekdoter om min krage på lager, som jeg bare kan servere af. Men det har været en oplevelse at være tæt på, fordi det har givet indblik i mange elementer i deres adfærd, som man næppe har gjort sig forestillinger om.
Indfangning af vilde dyr er vel ikke lovlig nu om stunder, men dengang gjorde jeg det i hvert fald. Det ideelle ville jo nok være at tage den meget tidligt - dvs. i reden - men jeg fangede den, da den var hoppet af reden. Resultatet var, at den nok i en eller anden grad blev tæmmet, men aldrig tam.
For at den ikke skulle flyve bort, klippede jeg det yderste af svingfjerene, så den først efter fjerskifte fik sin fulde flyveevne tilbage. Resultatet var, at den blev i haven.
Den fik sin helt egen siddeplads: Trillebøren blev stillet med håndtagene opad, og tværs over dem blev der fastgjort et kosteskaft. Der hoppede den altid op og sad, så den kunne overskue det hele - når den altså ikke spadserede rundt i haven.
Der var den også i fred for hundene - 2 stk. gravhunde. Ja, det vil sige, spørgsmålet er nu, hvem der var i fred for hvem, for kragen tog sig mange friheder over for hundene - især hunhunden.
Når hundene gik rundt, skyndte kragen sig ofte hen og stillede sig foran dem med front imod dem. Hanhunden var ligeglad, han gik som regel bare forbi. Hvis kragen ikke flyttede sig frivilligt, kunne han ligefrem stikke snuden ind under den og skovle den til side!
Men med hunhunden var det en anden sag. Hun turde ikke gå forbi, så de stod ofte som i en slags skakmat. Det kunne selvfølgelig ikke vare ved, så til sidst måtte hunden jo give sig og prøve at gå forbi. Men det blev omgående straffet, for næppe havde hun passeret, før kragen sprang frem og plukkede hende i skinken.
Dette gentog sig hver gang - indtil en dag, hvor jeg kom hjem, og min far fortalte: "I dag har jeg reddet kragens liv". Kragen havde åbenbart tirret hunden så ofte og så længe, at hun ikke længere ville finde sig i det. Hun sprang frem i et modangreb, der overrumplede kragen, så hun fik den vendt om på ryggen, hvor den lå og spjadrede*) op i luften i et desparat forsvar for sit liv. I dette kritiske øjeblik kom min far til og fik hunden bort.
Nu var kragens bid altså heller ikke bare et lille kærlighedsnap. Jeg bærer stadigvæk rundt på et ar på min ene finger, hvor den huggede en luns af min sarte hud. Et kært minde!
Og så får I ikke mere for den 25-øre!
*) Nå, det gamle jydske udtryk har I aldrig hørt før! Men ud af sammenhængen kan I nok fornemme, hvad det betyder.
Når du skriver spjadrede, har du helt ret, jeg har i hvert fald aldrig hørt det før, men det får mig til at tænke på i morges, da jeg var ude for at give fuglene mad i mine fugle-blomsterpinde-arrangementer:
Jeg hørte noget larme bag min ryg, og da jeg så efter, hvad det var, var det to blåmejser, der nærmest hang sammen og larmede og sloges kun to meter fra mig!
Det har jeg aldrig lagt mærke til før, og da den ene fik vristet sig løs og fløj hen i en gren, fløj den anden efter, og de genoptog kampen...
Det gentog sig overalt i haven, om den ene opgav og forføjede sig ind til en nabo, ved jeg ikke, men de var tydeligvis meget aggressive overfor hinanden...
Der er da mad nok til, at de begge kunne fouragere i hver sit madhus, men sådan fungerede det altså ikke!
Så jeg kan godt se din krage for mig ligge på ryggen og spjadre...
Meget fin historie,Mester! Nu ved jeg ikke rigtig,hvad Kirsten mener med den knyttede hånd,for jeg har jo kun rost hendes flotte portræt Det er ihvertfald ikke mig der kar skrevet navn på soklen Den lå lige til højrebenet