Jo, ser du, oppe i højre side lige ud for dit kontrafej og navn står der "edit", når du kører curseren hen over, kan du se, at det er et aktivt link, om man så må sige! Så trykker du på det, og vips, så kan du redigere (det betyder det nemlig) i det, du lige har skrevet forkert tekst i! Men vi har jo den uskrevne regel, at hvis det når at blive kommenteret af en af os andre, så lader man det stå, så det ikke ser underligt ud med den drillende kommentar!
Derfor bruger jeg det mest til stavefejl og den slags, og jeg skynder mig, så ingen når at kommentere fadæsen... For man skal være hurtig på tæerne (læs: tasterne) engang i mellem!
Jeg har lige fundet den mest fantastiske larveside via et link på den russiske hjemmeside, hvor Hr. Wohnzimmer fandt sin fyrresværmer! Det her er, hvad man får frem:
Hvis man trykker på et af de latinske navne ude til venstre, så kommer der en række meget små billeder frem, derefter fører man curseren hen over de små thumbnails og trykker på venstre museknap, så bliver alle billederne store, og man kan nemt identificere de fleste stadier af enhver larve ved at scrolle op og ned på siden!
Den har jeg lagt til favoritterne... På den måde fandt jeg en hidtil uidentificeret larve fra Sverige fra sidste år, og jeg kunne selv foreslå arten på Lepidopteras forum!!!
Jeg formoder, det er Acronicta tridens, nu venter jeg spændt på, om mit forslag er rigtigt, eller det "bare" er en Acronicta psi, som den slet ikke ligner... Tridens og psi er de to ugler, som man altid får at vide på F&N, at man ikke kan adskille, undtagen ud fra genitalierne, og jeg "dør" jo ikke dyrene for at finde ud af den slags, det er det ikke værd! De små kræ har krav på at undgå døden fra min hånd...
Hvis de var en rulle med chokolade i (som de ligner ), så ser de lækre og indbydende ud, men det er altid labre larver, jeg har til overs, hvis jeg køber en blandet pose + de kedelige lakridsmønter, de er hårde og er ikke stærke i smagen! Og det der Slikleksikon.org har jeg engang ledt efter Zenta på, men jeg fandt dem vist nok ikke:
En flue med gasmaske på i en lort - til at tage den værste hørm?
Her er min rødhals fra forhaven, den kan næsten gå på vandet, den har badet de sidste dage, men jeg har ikke haft lys nok til at være bekendt at lægge det på en tråd! Så det er en ny slags badegæst! Jeg glæder mig til en dag, den bader i solskin, så kan jeg også være bekendt at lægge den i galleriet...
Nej, jeg har ikke! Jeg kan godt se, hvad du mener, og nu kan jeg ikke rette fadæsen... Havde jeg nu læst ordentligt korrektur, kunne jeg have rettet "det" til bille-"det"!
Det fine net ovenfor er ca. 5 mm i diameter. Det er en netspindende vårfluelarve, der har lavet det. Jeg kan ikke sige, hvad arten hedder, men vårfluelarver laver et hylster, som de lever indeni. Hylsteret kan have sandskorn, småsten o.lign. eller små stumper af plantedele. Hvad det fremstilles af er vist karakteristisk for den enkelte art. Nogle arter, som den viste, spinder et silkenet, som filtrerer vandet, der passerer gennem røret.
Så må du være forud for din tid, for klokken er kun midnat nu!
Men bortset fra det - nettet er kun et net, og hullerne er kun huller! Ligesom med en køkkensigte, som man tager op af vandet, sidder der vand i nogle af netmaskerne og ikke i andre. "Øjet" er nok kun en luftboble!
Skønne billeder!! Jo da,det er som det skal være Idag har jeg tømt kistebænkene i skibet Der lå så meget tovværk og andet skrammel,så det var fint at få dem tømt, og vurderet hvad der kunne bruges. De tidligere ejere har vist haft problemer med at kassere noget
Ja, det var måske det, han var ude på! Det hul, han kigger ud fra, har jeg lavet til lejligheden, jeg hørte et brag inde fra stuen tidligere på dagen og var meget spændt på, hvad det var, han havde revet ned, men det var bare nogle bøger, så for at give ham et lille kighul, fjernede jeg nogle af dem, og lagde nogle andre på tværs! Han har det med at ligge bag bøgerne i mine reoler, men så har han nok lænet sig for meget op af dem, den lille løjser!
Nej, hun bor her i København og har den lille knaldhytte derovre, af og til får jeg lov at tage derover uden hende, andre gange tager vi derover sammen...
Hvis du siger det, så er det vel sådan en... Nå, hvad ved jeg om det, jeg er ikke fuglekyndig! Jeg var en tur på Damhusengen i dag, der var vel omkring 50 af disse her gæs, er det Grågæs? Og i bekræftende fald, hvorfor er de så her, når der står i Fugle i Felten, at de overvintrer syd på i Europa? Betyder det dermed, at det er forår?
De der grågæs har sikkert ikke læst Fugle i felten, så derfor er de her hele vinteren . I milde vintre er der rigtigt mange af dem her i landet. Jeg har da iøvrigt også i denne ret strenge vinter set grågæs flere gange. Min udstoppede sisken havde iøvrigt en makker/partner, der forsigtigt kiggede med
Næh, det kan man jo heller ikke forlange af dem, og slet ikke, når der er så mange mennesker, der heller ikke kan... De må da fryse, de stakler, når de plejer at fortrække til/foretrække sydligere himmelstrøg, men glemte af stikke af, mens tid var!
Der er altid mange gæs i landet om vinteren,men når alt er dækket af sne og vandet er frosset til,er det jo mere praktisk at tage lidt længere mod syd. I Holland er der så mange gæs og svaner om vinteren,at landmændene får erstatning for tabt udbytte. Din måge sp,er en stormbørge
Tak for gåsebestemmelsen, hr. Mejse, og ikke at forglemme, hr. Smallforesttown! Og også tak for Stormmågebestemmelsen, jeg troede bare, det var en skimlet hættemåge...
Jo Conny,det er dejligt at se det begynder at spire. Idag har jeg været ude og trave langs en bæk,som går i midten af en lang smal skov. Der var allerede godt gang i fuglesangen,og jeg så hele 16 arter
Jeg vil lige vise jer den due, der tiltrak min opmærksomhed mest, fordi den skilte sig ud fra de andre i farven, læg mærke til det grønlige skær over fjerene i tindingen! Og så havde den en slags "anderumpe", der gjorde, at den havde en sjov skilning på tværs i nakken, så nogle af fjerene stritter opad...
Nå, jeg brugte da 1½ time ved Damhussøen, duerne var bare de sidste, jeg brugte tid på, og de er da meget flottere end din Huldue! Den ligner jo bare enhver Ringdue...
Tamduer er ikke de mest interessante Det er ligesom fasaner og gråænder! Man udsætter omkring en million af dem om året,så de er i mine øjne ikke rigtige vilde fugle Men ringduer,tyrkerduer,hulduer og turtelduer er ok. Turtelduen på billedet er fotograferet lige syd for grænsen. Den hører uden tvivl til en lille bestand i Frøslev plantage.De er sjældne i DK,og jeg har kun set en enkelt udenfor Frøslevområdet
Hulduen er ikke sjælden,men ret fåtallig. Da den er sky,og lever i skove med store gamle træer,er det de færreste der kender dem. Man kan være heldig at finde dem på marken,men man skal være i bil for at komme på skudhold af dem Som navnet siger,bygger den i huller i store gamle træer
Kirsten,hulduen er noget mindre end ringduen,og den har ingen hvid halsring/plet. De har også en anden stemme,og de flyver lang tid før.De flotte farver på halsen har ringduen ikke.
Ja,det er faktisk rent til grin,og lidt sørgeligt,at se sådan en flok voksne mænd,der er klædt næsten ens,gå i gang men sådan en nedskydning,som det jo er,når der er sat en flok halvtamme fugle ud. Bvdr
Jeg ville aldrig få skudt noget som helst,jeg for det så dårligt når jeg kan høre dem skyde her hvor jeg bor. Ikke så langt her fra på en går hvor manden har noget skov og jord bliver der skudt tit.
Sådan nogle flotte fugle,hvordan kan man få sig selv til at skyde dem,de har lige så meget ret til at være her som vi har..Nu når jagttiden er forbi kan de vel få fred.
TV2 har en tåbelig serie, der hedder "Dyrenes helte". Et af aftenens indslag præsenteres således i programoversigten:
"Anne fra dyreambulancen skal hjælpe en næsten nyfødt ugleunge, der er faldet ud af reden. Ungen er alt for lille til at kunne klare sig selv, så den må en tur på vildtplejestationen."
Hvem f..... i H...... kan dog komme i tanke om den slags? Ugleungerne, der er "faldet ud af reden" og for små "til at klare sig selv" bliver afhentet af en dyreambulance og kørt til en såkaldt vildtplejestation, hvor de blive spærret inde.
Så viser det sig g..hjælpemig, at der i løbet af et stykke tid indleveres i alt 7 natugleunger, der "er faldet ud af reden".
Er der dog ikke bare ét eneste menneske i systemet, der ved, at ugleunger ikke "falder ud af reden" og at de ikke "ikke kan klare sig selv"???
Det er sådan, ugler gør!!!!! Ungerne forlader reden meget tidligt og før de kan flyve, kravler op og sætter sig i et træ tæt på redetræet, hvor de sidder og bliver fodret af forældrefuglene i den næste lange tid.
At almindelige mennesker, der tilfældigt kommer forbi og ser sådan en unge, misforstår situationen, kan man ikke blive forundret over, men at dyreambulance og vildtplejestation ikke omgående sørger for, at kræet bliver bragt tilbage til det sted, det kommer fra, er dybt rystende og forargeligt.
Er der da ikke nogen, der har ansvaret for at oplære dem, så de i det mindste erhverver sig en elementær viden om det, de arbejder med?????
Det ved hr. og fru Jensen og deres afkom ikke en skid om, men du har da ret i, at det burde både Falck's dyrepersonale vide, og måske også vildtplejeren, men tror du ikke, at finderne har samlet den op og taget den med hjem, så man ikke kan returnere dem til nedfaldsstedet?
Ellers kunne og burde man da kontakte TV2 eller Falck, så den vildfarelse kunne blive ryddet af vejen!
Men der står ikke printet på billederne, at ungerne falder ud af reden for derefter at jokke op ad stammen igen, vel?
Men jeg synes absolut, at du skal bibringe de uvidende lidt kundskab, så det trænger ind i deres bevidsthed, både hos Falck og programtilrettelæggerne, så de kan viderebringe disse guldkorn i de næste udsendelser, så også folket lærer det og forstår det!!!
Her er også en lille uglebørge der absolut heller ikke kan flyve. Det er heller ikke redetræet den sidder i. Iøvrigt var det første registrerede ugleunge dette år i DK. cå 20-4