Det havde vi bestemt, men det var en streg i regningen og stressende, at vi fik tre uventede afbud kort før pengene skulle indkræves, så vi hurtigt skulle finde nye deltagere...
Ja, ikke? Billedet er fra hængesækken, hvor vi alle blev temmelig våde, men også mødte Moseperlemorsommerfugl, og så var det da det hele værd! Det med indkradsning af penge til næste hold styrer webmester, det kan ikke vare længe, før der sker noget i den henseende...
Hej Kristian Flot Humlebisværmer. Dine to uploads er ens, men ikke alle browsere har et plug-in der kan vise AdobeRGB korrekt. Firefox og Safari har det, Men Camino, Opera, iCab og værst Internet Explorer har det ikke. Derfor er det bedst at oploade i sRGB, men skyde billederne i AdobeRGB, da den sidste har et større farverum; altså flere nuancer specielt i det grønne område. Håber det giver lidt afklaring. Hilsen Tubas
Og så ved jeg ikke, hvornår man nogen sinde får åndsnærværelse nok til ikke at gå i panik, når man pludselig står over for et motiv, man gerne vil tage et billede af.
I går ved rørskoven så jeg en Rørhøg lige så stille drive rundt. Det så ud til, at den nok kunne komme hen i nærheden af, hvor jeg stod, så jeg holdt mig klar. Eller gjorde jeg???
Det var helt overskyet, og mod den lyse baggrund var jeg klar over, at fuglen ville komme til at fremtræde som en silhouet. Altså måtte jeg korrigere, så billedet blev lysere, end lysmåleren ellers ville lave det. Derfor skruede jeg på de dertil indrettede knapper. Men hvorfor i alverden tog jeg mig ikke tid til at se, at jeg nu havde fået det gjort rigtigt???
Fuglen kom da nogenlunde tæt på, og jeg tog en serie billeder. Og først bagefter så jeg, at jeg: 1) Havde brugt alt for langsom lukkertid, så der blev bevægelsesuskarphed 2) Ikke havde fået kompenseret lysmålingen og 3) Ikke havde fået taget billeder nok.
Og så er det, at man må forsøge at redde det hele hjem til noget allerhøjst middelmådigt ved hjælp af Photoshop.
Hvis man nu skulle være så uheldig, at motivet stort set kun er en sort plamage, kan man med fordel prøve at åbne det som RAW - også selv om man kun har taget det i jpg. I PSE7 bruger man "Open as" og vælger "Camera RAW", så får man de korrektionsmuligheder, som man ellers normalt kun har med RAW-billeder. Det giver lidt mere end standardfunktionerne i PSE7.
Nå, efter denne øvelse kom Rørhøgen til at se sådan ud.
Og så har jeg forsøgt med det samme, men fra RAW. Det giver vist lidt flere nuancer.
Nå, så havde jeg lidt mere held med mig for et par dage siden.
Jeg har tidligere fortalt om mine rugende Fluesnappere. Jeg var klar over, at de måtte have unger nu, men da reden er helt oppe under tagudhænget med kun 10 cm frigang ovenover, er det umuligt at kante kamera med makro op over redekanten, så man kan se ned i den. Den nemme løsning er at ty til et lille kompaktkamera - indstillet på makro. Og det gjorde jeg så.
Billedet er ganske vist ikke supergodt, men da næppe mange har set fluesnapperredeunger, bringer jeg det alligevel her.
På billedet kan man se i hvert fald to af ungerne. Og så kan man se Fluesnappernes rede af mos og spindelvæv, der ligger inde i den rede, som solsortene først havde lavet og udruget et kuld i her i maj måned.
Og så er det de pudsigste oplevelser, man kan få. Da jeg i dag på vej hjem fra arbejde parkerede inde midt i byen på Faktas parkeringsplads, så jeg et sted langt ude en eller anden rovfugl. Først troede jeg, at det var en Rørhøg, men da jeg fik kameraet for øjnene, åbenbarede det sig, at det var en Rød Glente. Den cirklede rundt og kom efterhånden nærmere og nærmere. Til sidst var den næsten lige over mig - omend noget højt oppe - men dog tættere på, end jeg oftest oplever det.
Herhjemme lignede tingene heldigvis sig selv. Fluesnapperne sidder og venter på mig, mens de overvåger omgivelserne, at ingen kommer deres rede for nær.
Indimellem fodres der. Det ser nu ikke ud til, at det er noget, der koster alt for meget arbejde. At fodre sådan nogle små størrelser op er åbenbart ikke så vildt krævende for de effektive insektjægere.
Altså, hvis jeg synes, de ser slørede ud (hvad jeg nu ikke gør), så må det vel være mig, der er ved at være søvnig, ikke dig... Men du synes åbenbart, de ser lidt slørede ud?
Har lige et par spørgsmål Jeres billeder er knivskarpe her på siden,mens mine er halvdårlige. Det er de jo nok i forvejenmen de er betydelig skarpere alle andre steder jeg sender dem til! Hvad mon det ligger ved? I får lige en lidt sjælden sivgræshoppe. Den er ikke god fra starten
Hvor brede laver du billederne? De gengives kun i max. 600px bredde, og hvis du laver dem bredere, reducerer programmet dem. Det går sikkert ud over kvaliteten.
Jeg laver altid billederne 567px i bredden, men det er en gammel vane fra F&N.
Hotmail har lige været nede et øjeblik. Jeg prøver at finde et billede som er knivskarpt,og det laver jeg 567px. Så jeg skal nok rode længe i arkiverne
Godformiddag Nåe sådan Jo, selvfølgelig har jeg dem da stadig,og jeg laver dem i forskellig størrelse,alt efter kvaliteten,og hvem der skal have dem,og hvad de skal bruges til. Og det er rigtig,at jeg bare fyrer dem af,her til siden,som jeg bruger til andet også,så de kan sagtens være 900 el.1000 i bredden. Det er jo netop fordi siden bare ændrer dem selv
Og så skal jeg da være ærlig og sige,at jeg troede de blev bedre af det,fordi fejl ville blive mindre synlige ved formindskning! Men der kom min superhjerne altså til kort Men det var da godt jeg havde mod til at spørge,da jeg jo véd,at I besidder en rasende stor viden
Her kan du da også godt "trykke" dem i stor størrelse; hvis du trykker på hvert enkelt (thumbnail)billede i Webgalleriet, får du da stor størrelse at se - eller i hvert fald større - og da også i en rimelig størrelse, synes jeg!
Du må huske på, at det er Webmester, der betaler hele gildet, og hvis alle billeder skulle fylde maximalt, ville det blive dyrere for ham at have hjemmesiden - for slet ikke at tale om, at meget store billeder vel også indebærer en risiko for tyveri!
Jeg er i hvert fald tilfreds med, at mine billeder fylder omkring 150-200 kb, så er der vel ingen, der gider bruge dem til noget særligt...
Her er i hvert fald nogle billeder af en kvalitet, som ingen ville drømme om at stjæle!
Dagens regnvejr gør jo ikke sommerfuglebilledjagt til nogen oplagt idræt, så man må derfor hitte på noget andet at få tiden til at gå med. Nu er det ikke, fordi jeg ikke kan tale om andet end mine Fluesnappere, men altså ...
Jeg har længe tænkt på at sætte et overvågningskamera op tæt på reden - nu, hvor der er kommet unger - så jeg kan følge forældrenes arbejde. Jeg har nemlig sådan et kamera liggende, og da det øde vejr ikke var så meget til det udendørs, tænkte jeg, at nu ville jeg forsøge med det.
Jeg monterede kameraet under tagudhænget ca. en meter fra reden, satte strøm til og tilsluttede den trådløse modtager til fjernsynet. Og så var der levende billeder fra reden!
Billederne er ganske vist af en dårlig kvalitet, for kameraets opløsning er ikke overvældende, men alligevel.
Så tog jeg mit fotoapparat og satte på stativ foran fjernsynet, og når der skete noget, trykkede jeg på knappen.
Dårligt fjernsynsbillede og derefter affotograferet. Så kan det kun gå galt. Hvor galt kan I se her:
Og så må jeg vist hellere forklare, hvad billederne egentlig selv skulle fortælle:
Hunnen er på reden, hannen kommer med mad, giver noget til hunnen, som letter sig, hannen fodrer én af ungerne, hunnen gør det samme, en unge vender røggen til, tilbyder en indpakket klat, som hannen tager i næbbet og flyver bort med!
Ja, det er vel det, man kalder dokumentationsbilleder!
Man kan godt se, der sker et eller andet, og noget må man gætte sig til, så det er fint med en forklaring...
Jeg kunne godt se den med klatten - det er egentlig lidt strengt, han kurtiserer hende med lækre insektsnacks (har vi da set tidligere) - og når det er tid til det - kvitterer afkommet med brugte bleer!!!
Selv om billedkvaliteten på min nye fjernsynskanal er miserabelsk, så er det alligevel det suverænt bedste program, jeg har set i lange tider!
Og når man sådan kigger lidt på det, tegner der sig efterhånden et mønster af, hvordan forældrefuglene fodrer.
Hvis hunnen kommer til en tom rede, fodrer hun, og efter et øjebliks venten (hun venter sikkert på, om én af de små har returvarer), lægger hun sig forsigtigt over ungerne.
Hvis hannen kommer, mens hunnen ligger der, sker der ét af to: 1) Enten flyver hun af reden, umiddelbart før han lander, eller 2) hun bliver liggende, mens han fodrer.
Hvis hannen kommer til en tom rede, fodrer han og venter på, om én af de små skal besørge. Skal de det, flyver han bort med det, og hvis ikke, flyver han bort igen, efter at en passende ventetid (ca. 10 sek.) er forløbet.
Når hunnen ligger på ungerne, tror jeg ikke, at hun uden videre flyver ud for at fange insekter. Først når hannen er tilbage i nærheden, flyver hun af reden og tager en fodringsrunde.
Nu kan jeg ganske vist ikke kende forskel på han og hun i parret - det må jeg gå ud fra, at de selv kan - men i hvert fald ligner den beskrevne arbejdsfordeling et ganske traditionelt kønsrollemønster, der kendes fra andre sammenhænge!
I ovennævnte pseudo-videnskabelige beskrivelse af fodringsadfærden hos Grå Fluesnapper bruges almindelige ord og begreber i en betydning, der for den opvakte lytter burde fremgå af sammenhængen. Da vi imidlertid også i vor midte har et lettere afvigende klientel, kommer her en sproglig tydeliggørelse:
Afvigende, ja, men engang i mellem mager det sig så sådan, at det pågældende klientel må bevæge sig ned på de andres niveau Er det forbeholdt webmesteren at kunne skrive med fede bogstaver, eller er der en opskrift på det?
Velbekomme, Regner, godt du var så mageløs i hovedet, at du forstod beskeden, for den anvendte sig selv, så man ikke kunne se tegnene, men kun se ordene i henholdsvis fed, kursiv og understreget form...
Det er længe siden, vore musvitunger forlod kassen, og vi har ikke set dem - eller andre musvitunger - siden, men i dag har en flok på 5-6 stykker huseret i haven Jeg nåede at få et billede - nogenlunde i kvalitet som Hr. Webmesters webkamera-billeder - af 4 termo-unger, ved en næsten tømt nøddeautomat. Man kan vel sige, at de er ved at være i nøddenød
Jo, det ser sådan ud, men jeg er (heller) ikke ekspert i bredpander, så hvis jeg var Mejsen, ville jeg lægge den på F&N for at få en af de skrappe til at bestemme den...
Ja,så sku man da være dværg,og så var den nok fløjet alligevel Eller også sku man ku se om hjørner Nå, I kan lige få en okkergul bladbørge inden jeg går i drømmeland
Hvis jeg kunne være sikker på, at jeg kunne tage blot ét billede som det, du viser her (jeg har set det i højere opløsning, end det vises her) så ville jeg gladelig give prisen for et objektiv som dit!
Grrrrrr!Ja, hvad er det dog for noget at vise her skal vi virkelig starte ugen med komplekser Nå,super billeder Jeg kan da lige fortælle, at der lige er obset de første havørneunger på Als!! Det ringede vores lokale formand og fortalte,for en time siden
Jamen det er da rigtig! Her er mit bedste forsøg af sådan en vandrebørge. Det var under forårsklargøringen af båden,at den kom susende forbi og satte sig oppe i skyggen under Alssundbroen 40m oppe. Der er ca 80m hen til broen,så det er da tilfredsstillende,med min billige stjernebørge
Nej,når sådan en art sætter sig, må man være tilfreds med forholdene. Man kan ikke gøre som med sommerfugle, og andre lignende kræ,hvor man må jage dem op og håbe på at de sætter sig lidt bedre
Nu har vi ovenfor snakket om billedkvalitet. Og billedkvaliteten bliver altså bedst, hvis billedet i forvejen er lavet til i den bredde, der vises i trådene.
Steen har uploadet billederne i bredden 1050px, hvorefter programmet selv skalerer ned til 600px, som er max. i trådene her. Og når jeg kiggede på det oprindeligt gengivne her, så savnede jeg meget den klarhed og fantastiske skarphed i billedet, som jeg har set i gengivelsen andetsteds.
Uden Steens tilladelse har jeg derfor taget de to billeder, som han har uploadet, og sat dem ned i bredden til 600px med PhotoShop Elements. De to billeder har jeg lagt ind i indlæggene ovenfor.
Forskellen i gengivelsens kvalitet skulle være tydelig!
Heldigvis lider jeg ikke af misundelse, for hvis, ville især det første af de to billeder gøre mig grøn!!!
Jeg sidder fortvivlet og leder efter billeder, jeg har taget af dig, men jeg kan ingen finde, ellers ville jeg lave dig lilla eller noget andet, for du har helt ret, vi skal ikke være så ens!
Det var godt nok noget af en forskel Kristian.. Jeg havde ikke troet, den var så stor. Var lige derude igen og fik et billede af ungen, der tigger mad fra sin mor/far.. det må være noget med dårlig opdragelse ( også 1050 pix, orker ikke at lave det om! )
Programmet er ret nærigt med pladsen, så den indbyggede komprimering er temmelig hårdhændet. Dine originaler på ca. 400 kb bliver nedskaleret til kun omkring 15 kb, og så vil mange detaljer forsvinde. Nu er vores database ikke belastet af voldsomme datamængder, så jeg har skruet meget op for den tilladelige størrelse. Når vi laver vores billeder i ca. 600px, laver vi dem vel på omkring 100 kb (men de må gerne være større end det), så det giver da som regel en meget pæn gengivelse her i trådene. Hvis vi synes, at billederne fortjener lidt mere, lægger vi dem i webgalleriet, hvor de må være 770px på længste led.
desværre har jeg ikke lejlighed til en tur øst for Store Bælt i den nærmeste fremtid, men kan du ikke tage et smukt vandrefalkebillede for mig, så jeg også har et, der er mit?!!!