Men når der er Perlemor i nærheden, så skal jeg altså lige endnu engang forsøge, om jeg ikke kan få et ordentligt billede, for de er altså noget helt specielt!
Ja, jeg startede med en tråd på F&N under de tovingede, men så var Anni ( fra Molsturene) der hurtigt med en løftet pegefinger: Knud, jeg har sagt det til dig før. Med de antenner hører den hjemme under de Årevingede. Godt at der en som holder mig lidt i ørene. Så kom den ind under de Årevingede og resten kan ses på linket som Kirsten henviser til. Den er åbenbart så sjælden, at den ikke er med i kartoteket på F&N. Det må vi have lavet om på. - Godt at du også fik den med på kortet Kirsten.
Nåede du også at få et billede af den vandnymfen, som vi begge jagtede så intens? Her er mit bedste skud, men den sidder lige midt i en gang rod. Jeg kalder billedet: Grønt i grønt. Det må være en af Kobbervandnymferne, men hvilken? Billedet kan klikkes op.
Jeg har søgt lidt på nettet om "harlekin fluen" Hedychrum rutilans og har set på en tysktalende side, at det er en form for snyltehveps og kaldes også Gøge hveps, da den lægges sine æg i boet hos andre hveps. Meget smart, så er pasningen af børnene klaret.
Jeg fik en grøn en, men det er da vist slet ikke den samme som din, øjnene på min er mørke, og den har ikke lysebrune ribber, men mørke, vingernes påhæftning er også mørkt på min, og det bageste led er heller ikke lysebrunt farvet, så det er nok en helt anden art...
Knuds tillid til min viden om vandnymfer er desværre helt ufortjent, for jeg kender kun enkelte arter. Nu er min havedam også kun leveringsdygtig i Blå Mosaikguldsmed (Aeshna cyanea), intet andet. I sommerens løb kommer enkelte vandnymfer på besøg, men det er meget få - i år har jeg kun set Rød Vandnymfe og Hestesko-Vandnymfe på visit. Ikke engang mine pragtvandnymfer ved åen gider flyve de 25 meter op til havedammen.
Men ikke alene er jeres hveps smuk at se på, den imponerer jo også ved sin sjældenhed. Til lykke med den!
Der er ikke nogen almindeligt forekommende dansk sommerfugl, der glæder mig så meget at se som Markperlemorsommerfugl (Argynnis aglaja).
Her et fuldstændig ferskt eksemplar fra en lille afstikker på vejen hjem fra kommunens containerplads. I dagens festlige anledning havde jeg ikke makroen på, men nøjedes med lidt afstandsskud med telen.
Jeg har ikke lige taget bøgerne til hjælp, men så vidt jeg husker er hunnerne knap så gloende i farverne som hannerne.
De dominerende sommerfugle langs grøftekanten var Engrandøjer, som jeg mærkværdigvis ikke fik et eneste billede af. Til gengæld lykkedes det at indfange, hvad jeg mener må være Isblåfugl (Polyommatus amandus).
Undersidebilledet er næppe af samme individ (heller ikke taget med samme kamera), men er det mon Isblåfugl?
Den sidste tid har jeg flere steder set Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae) uden dog at få andet en undersidebilleder. I dag hjalp telen mig til også at få et par oversider.
Da jeg nu lige var i grøftekanten, hvor der stod Vild Kørvel, som var afblomstrede og havde sat frugter, fik jeg lyst til at gå tæt på. Desværre forstyrrede vinden, så jeg ikke kunne stakke, men måtte nøjes med enkeltbilleder.
Nu har jeg også prøvet, de to billeder er taget med hhv. Olympus TG-3 (øverst) og Nikon D800 (nederst), der er ikke lavet noget som helst ved billederne, bortset fra, at de er tilpasset til 600 px i bredden.
Nikonbilledet er beskåret, det andet er billedet!
Jeg vil nu stadig foretrække det store kamera til den slags, men det var sjovt at prøve...
Arh, ikke rigtigt endnu, det er noget lille at have i hånden, når man har vænnet sig til spejlrefleks igen, igen, man kan næsten ikke finde udløserknappen, og man føler, at man rykker kameraet nedad til højre, når man trykker på den, men det bliver sjovt, når der kommer snefnug og iskrystaller til landet!
Nåh, det skulle da gerne blive interessant før det!
Her er i øvrigt et dyr fra i dag. Det er ikke en art, jeg normalt ofrer mange ruller film på, men nu var den der jo, og med telen på generer man jo ikke de små.
Jeg nævnte i et indlæg,for et par dage siden,at jeg var ude og lytte til Vagtel. Det foregår jo når det er mørkt,eller næsten mørkt,og så kan det jo være en pragtfuld aften. Her ses mosekonen der brygger i Nydam mose.Man kan ane køerne i "bryggen" Her har man fundet hele skibe og masser af våben fra vor fortid. Mest kendt er Nydambåden der er over 1600 år gammel,og som står på Gottorp slot i Sydslesvig. I 2013 blev man færdig med en nøjagtig kopi af denne båd,og jeg overværede søsætningen. Ret fantastisk at se det 30m lange skib glide i vandet.mener jeg har et billede af det,som jeg laver senere. Tyrk
Stemningen over mosen er fint fanget - den slags er det ellers vanskeligt at få gode billeder af!
Nydambåden er fantastisk. Den så jeg første gang, da vi i gymnasiet var på historisk ekskursion til Slesvig i begyndelsen af 2. g. - Tænk, det er 47 år siden!
Det er et dejligt stemningsbillede du disker op med Svend.
I går aftes nussede jeg lidt rundt i vejrabatten her lige uden for boligen. Der er flere høje tidsler som er smæk fulde af lus og jeg var heldig at være vidne til en familieforøgelse. Lus føder levende unger.
Og på nabotidslen var en mariehøne i fuld gang med aftensmaden. Den opfører sig næsten som et grådigt rovdyr og ligefrem frådser i de små lus. Jeg kunne se i søgeren at lusene sprællede meget med benene, men lige meget hjalp det. Ind kom de. - Ja liv opstår og liv forgår.
Det er da en sjov fødestilling, lusemoderen indtager - skråt op og lige ud i luften, men det kan jo være, hun griber den, inden den falder ned!
Og måske er den på spisesedlen i morgen, hvis mariehønen tager på en anden restaurant og vil have ungt kød til aftensmad, og så er det jo lige meget, hvordan den kom ud...
Fine billeder,Knud! Ja, sikke en verden,som er uden for de flestes rækkevidde. Mange vil se med væmmelse på én,hvis man fortæller om det interessante i at kigge på lus
Jeg har noget svært ved at holde mig fra grøftekanten med Markperlemor, så i dag lagde jeg også lige vejen forbi. I dag havde jeg dog bevæbnet mig med makroen, og det gik i første omgang ud over Isblåfuglene - først en hun (med underside).
Og på et tidspunkt kom en meget slidt han og satte sig nærmest for fødderne af mig, så sollyset gav et tydeligt genskin i de blå skæl. Ærgerligt, at det ikke var et helt friskt eksemplar!
Jeg og tusindvis af andre mailkunder er blevet smidt ud af Telenor og foræret til Jubii, så jeg får hverken mails fra notifikationer eller personer, fordi det åbenbart giver problemer med deres servere!
Og for at føje spot til skade er min stationære blevet forgiftet, så den er afleveret til ElGiganten til operation, så jeg ser ikke jeres fine dyr, før jeg tilfældigt kommer forbi på den bærbare.
Ja, sådan en grøftekant ville jer også gerne have i nærheden, den giver sandelig flotte dyr.
Og så er Iris og Ilia åbenbart kommet til Pinseskoven, det må der kigges på...
Da jeg skulle i seng i aftes, så jeg, der sad noget stort på min hoveddør (glas), så jeg hentede kameraet; og udenpå sad denne flotte Natpåfugl, så den måtte jeg lige forevige...
Hold da op hvor den er flot. Måske har du ikke en vejgrøft som Kristian har, men denne her er bestemt heller ikke noget at kimse af. Jeg har lige slået den op og er sikker på at det er en Ourapteryx sambucaria, Natsvalehale. Sådan en ville jeg også gerne møde en dag. Den fortjener en glad smileys, så det får du her.
Ja, sådan går det, når man bliver lidt for ivrig og bare tænker Nat- , du har selvfølgelig helt ret, jeg har haft den flere gange før på matriklen, så jeg ved det godt!
Og jeg nåede ikke engang at rette det selv, øv, øv, øv og nu kan jeg ikke!
Din SmileMarie er nu også ret sød, hvad hedder den?
Ha ha. så er vi flere, der ikke når at rette en smutter
Jeg kalder den bare min glade ven. Jeg er nemlig ikke helt sikker på hvad der står i dens dåbsattest, men tror nok at den kaldes Skakbræt mariehøne eller 14-prikket mariehøne.
Øv, jeg har slet ikke taget billeder i dag ... men så meget desto mere kan jeg jo nyde jeres. Natpåfuglen er ganske overordentlig smuk, og også Mariehønen ville jeg gerne møde!
Og så trøster jeg mig i øvrigt med, at jeg netop i dag pr. post har modtaget en CD-box med 38 CD'er (i alt 62 symfonier med Karajan og Berlinerne). Som den første valgte jeg at høre Brahms!
Men nu er jeg på igen takket være den flinke mand hos Telenor!
Jeg har været en tur i Nørreskoven i dag ved Bjæverskov - uden Knud Ellegaard, for han kunne ikke!
Men han sendte et link til skovstien, som jeg fandt - næsten uden problemer, for da jeg havde været hos ComputerSalg, viste GPS'en mig hen til en lukket vej, jeg må se at få den opdateret - GPS'en altså...
Der var mange fine dyr, Det Hvide W, Storplettet Perlemor, Kejsekåber, Iris, Hvid Admiral og så alle de mere almindelige kræ!
Jeg så både han og hun af Iris, men ligesom Kejserkåberne var de temmelig vilde og ville ikke sidde, heller ikke den Hvide Admiral før til sidst, den var helt balstyrisk, indtil den til sidst satte sig på stien og blev siddende!
Inden da opførte den sig som en hund, der vil bide sig selv i halen...
Mon ikke Kristians billede er et kik ind i en jomfruelig bi tavle, eller noget i den retning?
Tillykke med resultatet Kirsten. Det er dejligt at se, at du har fået så fint et udbytte af turen. Det er et godt stykke skovvej, som Ole Andersen i sin tid lærte mig at kende.
Næste gang du igen kommer her ned på de kanter, så håber jeg at jeg har mulighed for at være med igen.
Ja, det var også min første tanke, men det var jo så åbenlyst, at jeg i første hug afveg fra det forslag!
Nej, det er slet ikke en dårlig skovsti, jeg var helt nede i enden, og da jeg vendte tilbage til bilen, var jeg helt færdig af sult og varme, så da kaffen var blevet inhaleret med en ostemad til, tog jeg noget af turen igen, og det var dér, den rundtossede Hvide Admiral satte sig ned efter nogle karruselture lige foran mig.
Ja, tak skal du have, det har du nok mulighed for, men jeg kunne ikke vente, fordi vejret i dag var så fint - til en afveksling!
Knud har helt ret ... mht. til det jomfruelige - og det var naturligvis også det svar, jeg havde ventet.
Men det piner mig at konstatere, at Kirsten allerede med det samme stangede det rigtige svar ud, for det er faktisk et insektøje. Det er fra en nyudklækket Guldsmed fra havedammen.
Jeg var selv overrasket over, hvor meget det ligner en bitavle, og man kan så konstatere, at mange former i naturen er universelle.