Jeg ser nu, at første indlæg på en ny side har passeret uden et billede, og det skal der rådes bod på, selv om det ikke er en sjældenhed, der pryder indlægget!
Derfor får I en af mine trofaste beboere, vi kan ikke have en side uden et startbillede, og billedet er fra i lørdags, da det sneede lidt - og buret omkring madhuset endnu ikke var sat på...
For øvrigt er det fuldstændigt rigtigt det du skriver Kristian om at "være beredt" Ornitologer, os med kameraet og lignende folkefærd ser og oplever meget mere, end tilfældige søndagsgæster der bare er ude og nyde naturen. For at sige det lige ud: En del af dem ser ikke en skid.
Jeg kommer til at tænke på en oplevelse, jeg havde sidste år. Jeg var over i skoven og sad nede i vejgrøften mellem et par buske for at fotografere noget småkryb. Så kom der gående en lille flok snakkende personer forbi på vejen og selv om jeg sad frit fremme og kun få meter fra dem, var der ikke en eneste som bemærkede mig.
Ja, fuglen fejler ikke noget, men billedet af den er middelmådigt og ikke et, jeg ville have lagt på, hvis der ikke lige havde manglet et billede på den plads...
Solen har vist skinnet i Jylland hele dagen, mens det har været gråt i gråt i gråt her, lige indtil den var på vej ned i horisonten, så kom der knald på dramatikken og ild i bygningerne overfor, så det måtte jeg på loftet for at forevige...
Og der er ikke skruet på nogen som helst knapper i Elements, sådan så det præcis ud!
Har lige været ude og kigge efter kometen Månen generer meget, men den ses tydeligt som en tåget lysende plet,lidt over og noget til højre for månen. En efemeride (dens position og bane)kan ses ved at gå ind på Tycho Brahe planetariet,og kigge på nyheder. Jeg benyttede min 10x42 håndkikkert. Kan vist ikke ses med det blotte øje,så længe månen er tæt på.
Jeg kiggede efter den for et par aftener siden, men jeg var ikke sikker på, hvor langt den efterhånden var kommet væk fra Orion, så jeg nøjedes med at tage et par billeder af Jupiter og dens måner.
Der kom flere snebyger forbi her i dag og fugle i snevejr ar altid en sjov udfordring. Her er et lille udpluk fra dagens mange skud.
Hvis der er trængsel inde i selve forderhuset, sker det, at der er nogle som benytter pladsen her, inden de tager det sidste hop ind til de andre. Man skal være hurtig, for de sidder her sjældent mere en et par sekunder ad gangen.
Jeg får hver eneste Men her har det sgiseme været snevejr det meste af dagen,øv! Bortset fra at hvidbalancen er forkert,så der sådan ud på gaden,for få minutter siden
Sikke et snevejr, du her viser.... D.m.i. skriver om vejret i morgen: "I de sydvestlige egne til dels klart vejr og kun lokale snebyger." Så det lover godt for jer, som bor i det hjørne af Dronningeriget.
Jeg er da meget misundelig over det dejlige snevejr; hvis du ikke kunne lide det, kunne du have sendt det herover, jeg havde taget imod det med kyshånd...
Jeg har lige læst Søren Ryge Petersens bog: "Naturglæde" Ud over Sørens fortællinger, indeholder bogen også en mængde skønne fuglebillede af Johannes Larsen.
Endelig nogle få timer i formiddag med et ordentlig lys, så jeg forsøgte mig igen med flugtbilleder af de små hurtige. Fejlprocenten er tæt på de 100, men et par enkelte hæderligt skud kunne det lige blive til. De minder om dem jeg viste sidst, men det er et rent tilfælde.
Som sædvanligt fine skud,Knud! Og til Kristians Isfugl,er der kuns et af vore "tegn" der er fyldestgørende, nemlig
For et par dage siden var jeg på en lille køretur,for at finde den sjældne Rødhovedet and! Det lykkedes at finde den langt ude,men vi havde kuns lige fokuseret på den ,da nogle trælse og nærgående fuglekiggere jog den og mange andre ænder på vingerne. Heldigvis forstod jeg fuglenes "tegn",og fik et skud lige da de lettede Tyrk
Man kan hurtigt få banket et par 100 skud af. Tryk, når fugle er på vej og inden man næsten kan nå at slippe igen, er der kommet 10-12 skud ind i kassen.
Nej ikke deprimerende. Det er spændende og en ny udfordring, som jeg ikke rigtig er fortrolig med endnu. Det kræver da tålmodighed, men det gør det også at sidde i lang tid i et skjul og vente på det helt rigtige øjeblik. Og det har jeg gjort så tit.
At tage billeder fra skjul har jeg simpelt hen ikke tålmodighed til, så det ligger lidt tungt med at få ekstreme nærbilleder, men når jeg ser nærbillederne, ville jeg gerne, at jeg orkede det!
Ja, kan ænderne ikke gå på vandet, så ser det da i hvert fald ud til, at de kan løbe ...
Så faldt der endelig lidt brugbar sne her, og så var det hurtigt ud med kameraet til nogle forhåbentlig sjove motiver efter mit hoved!
Dette fnug var dagens flotteste snekrystal, og den sad lige for (lille DOF) med en acceptabel baggrund, men hvorfor blev jeg dog ikke ved, indtil den smeltede?
Ja, mange tak skal du have, jeg tror også, det er det bedste jeg har taget endnu, men det lille Olympus kan jeg ikke bruge til den slags, jeg kan ikke holde det stille i luften, og mine arme er for korte til at holde kameraet på fnugget, når jeg hviler på albuen på jorden, især i lyset af, at motivet er mere en meter oppe!
Jeg har jo både et etbenet og et trebenet, men det nytter ikke en skid, når motivet sidder på et ufremkommeligt sted, hvor stativben og ens egne ben ikke kan komme til...
Ydermere er det sin sag at være så ufattelig heldig at genfinde fnugget, når man har forladt det for at hente remedierne indenfor!
Nogle gange skal man bare kigge op, fordi der kommer nogen gående, man skal hilse på, og når man så kigger ned på planten igen, kan man ikke finde stedet!
Det er lidt, som når man ser en sommerfugl dykke ned i en mark 20 meter længere fremme, og når man når derhen, er den væk, hvis man ikke har blikket stift rettet på nedslagsstedet på vej derhen...
Ja, jeg kender jo godt problemet! Men hvis man nu havde slæbt udstyret med og der var snefnug nok til, at man kunne udvælge særlig gunstigt placerede, så ville man jo også kunne lege lidt med baggrunde. Krystallerne på det første billede er flottest, men baggrunden på nr. 2 mindre urolig. Hvordan mon det havde været, hvis den havde været mørk?
Jeg fravælger stativet på forhånd, men jeg ville godt have haft en roligere baggrund, men både med stativ og kunstig baggrund kommer man nemt til at forstyrre de små fnug, så det bliver, som det byder sig til i de første mange billeder, og så kunne man måske godt derefter forsøge sig med en kunstig baggrund, men jeg har ingen slaver til at holde baggrundspapiret på plads , og der går ikke længe, så er fnugget også væk, i hvert fald i nogen tilfælde, for der kommer jo nye ned, der kan ødelægge motivet...
Nå, ja, der er jo heller ingen, der har lovet, at det skulle være nemt. Det samme problem har vi jo også med sommerfuglene. Derfor er glæden også så meget større når det lykkes, og med billederne her er du da vist kommet tættere på målet end nogen sinde før!
Ja, i hvert fald har du ret i, at det første billede er rigtig meget bedre, end dem, jeg har taget tidligere, rodet baggrund eller ikke, men jeg kan fortælle dig en lille hemmelighed, det fnug var også større end de gængse, så det burde jeg have taget 50 billeder af og ikke kun 9!
Så kunne man nok have fiflet lidt med skarpheden og lånt lidt fra nogle af de andre skud...
Altså mine snefnug er fra i dag, og de er selvfølgelig væk nu, men hvis du får sne i morgen, så kunne du jo starte med dem, og så tage rim eller dråber en anden dag, når de er der...
Så kan I også lige få det sidste billede, det er heller ikke så godt, som det første, fordi der er en hel klump, men nu får I det alligevel, nu jeg har lavet det klar.
Snefnug eller fugle i foderhuset! Jeg vil altså hellere have forår Jeg ser det hele for mig Jeg starter lidt tidligt med forårsklargøringen af båden, og pludselig kommer en Nældens takvinge flyvende forbi! Kort efter kommer en Dagpåfugleøje,og så er det hele igang Nogle dage efter kommer der minsanten en Citronsommerfugl,samtidig med at en Jernspurv kvidrer lystigt.
En solskinsdag går jeg over til en gl.bådvogn, der står i noget højt vissent græs,og minsanten sidder der fire stk firben,og soler sig på de varme dæk
Jo tankerne og fantasi fejler skam intet,men vi er altså stadig i starten af februar
Som I ser kan drømme jo blive til virkelighed Nælden er fra d.14-3 og firbenet er fra d.20-3
Nu har jeg altid set sådan på tingene, at det man ikke kan lave om på, må man leve med, så godt man kan, og når vi nu ikke kan forcere foråret frem (heldigvis, for så gik året endnu hurtigere ), så gælder det om at udnytte og tage det fra vinteren, vi kan, og dér kommer mine søde små snefnug eller iskrystaller ind i billedet!
Jeg glæder mig lige så meget til sommerens sommerfugleglæder, men hvis jeg ikke havde vinterens motiver, så gad jeg ikke tage et eneste billede, så jeg glæder mig over den efterhånden lidt sjældne sne!
Og derfor skal I beriges/belemres (alt efter hvad I synes ) med lidt flere af slagsen, for det sneede heldigvis også i dag...
De er altså imponerende flotte, fr. Schwartz! Jeg har kun forsøgt mig med krystaller, der vokser frem, når der dannes rim, og det er det rene småtteri i sammenligning med rigtige snefnug. Jeg må altså prøve at gå på jagt efter det, hvis omstændighederne en dag er til det.
Næ, ikke hvis det bliver snevejr, og hvis det så også er lidt forsigtig sol, så går jeg helt grassat, i dag var der ikke meget lys over land.
Og så har jeg tænkt på, at de små dimser slet ikke kan kaldes snefnug, som jeg gør, det er snekrystaller, for der er rigtig mange af dem i et af de snefnug, der daler ned over os!
Åh, jeg gyser ved tanken om sådan en vinterbadning, men han/hun ser da ud til at nyde det; det har været meget, meget koldt her i dag, men ingen nedfaldende sne, så jeg går slet ikke amok!
Du må jo også passe på helbredet,for vi skulle jo gerne have dig med til Mols Her ser pippen ud til at nyde det endnu mere Måske er det fordi den store konkurrent sidder og sover
Ja, det fejler nu ikke noget, jeg kan jo tage varmt tøj på i mange lag, hvis jeg skal rode i sneen i gulvhøjde, så jeg ikke bliver forkølet, og amokken går nok mere på antallet af billeder, jeg ville tage, end på min sindstilstand...
Lige præcis! For nogle år siden da sundet var lukket,havde de det svært! Mener jeg tog nogle billeder dengang. Da så man flere døde fugle prøver at finde billeder
Endelig fandt jeg et skrækkeligt billede fra dengang.En Blishøne
Idag så jeg nogle dyr,der var særdeles levende Som jeg har skrevet før,skal jeg køre et godt stykke,for at beundre disse dyr. Men de var skiseme svære at fotografere idag,for de suste rundt højt oppe og lyset var heller ikke i den rigtige retning. Alligevel en skøn time
Nej, hvor godt, at jeg har fået dig lokket ud i sneen med kameraet, det er da nogen flotte rør, dem ville jeg godt have mødt!
Jeg har et par havefugle af de almindeligste, men også en af dem med den største nuttethedsfaktor, og så hjælper den gode sne også med til at sætte lyset!
Jeg ved ikke helt, hvad det vil sige at være nuttet, men hvis det er det, Blåmejsen er, så er den det da vist også, selv om den sidder oppe på tagrenden.
Jo, du ved; det er sådan noget, (de fleste) dyrebørn er, og det er Blåmejsen, selv om den er voksen, fordi den har noget baby over sig, ikke mindst når den puster sig op...
Kom du bare med et babybillede, så vi kan se din nuttethedsfaktor!
Jeg er lige kommet hjem fra et besøg hos Knud, jeg har endnu ikke set, hvad kortene indholder, men isrør, det bør der være, og vi blev enige om, at de små aflange rør dannes ved rimtåge, og det havde du vel i Sønderjylland i går, ikke?
Nej,isrørene er fra d.25-1. Det var bare ikke blevet overført,da det var taget med mit sommerkamera Det er de sidste to billeder også,og min 100mm makro sidder hele tiden på det kamera
Nå, men sådan her så det ud udenfor Knuds have nede i skovbrynet, alle træerne var blevet hvide, men solen manglede lidt, ellers havde der været meget drøn på det blå og hvide!
Og så får I også en halskæde i form af et lille hængespind mellem to grannåle...
Ja, det kunne ikke være anderledes, så er det også nemt at finde i tasken!
Men jeg har nu ikke mange forskellige billeder, og fuglebillederne er alt for mørke til noget fornuftigt, men denne spættefætter kan jeg godt lige vise jer, den har et afpillet venstre bryst, den lille stakkel må da fryse...
Lige præcis denne flagspætte så jeg i haven første gang den 1. dec. og den gang var den lige så sølle at se på som nu. Den gang var jeg ret sikker på, at den ret hurtigt ville gå til i kulden, men nu tror jeg efterhånden på, at den alligevel klarer skærerne.