Det er da også de særeste ting, man kan komme ud for, hvis man læser skiltes tekster omhyggeligt. For nogle år siden skulle jeg spise frokost i Herning-Hallernes cafeteria. Da så jeg er skilt, der var hængt op over serveringsbordet:
Begivenheden, der fortælles om, er absolut både tragisk og sørgelig, men journalisternes omtale kan jo godt være ufrivilligt komisk, som nu fx her: se artikel i BT.
Andet afsnit lyder:
" Ulykken skete kl 5.30 torsdag morgen ved den tredjehøjeste bjergtinding Mont Maudit. "
Jeg kender godt den med høje tindinger Fra øre til øre Og hvor ER det dog skønt,at håret aldrig falder ned i øjnene Det havde jeg et skrækkeligt bøvl med for 45 år siden
I morges hørte jeg på TV2, at det danske sprog er blevet beriget med en ny glose. Det var Kronprinsen, som var blevet interviewet om de danske roere, der vandt bronze, hvortil har i en udredning om, hvad hans indtryk af præstationen var, lancerede ordet "atletisme ".
Det lyder da som en diagnose på linie med autisme, aneurisme, rheumatisme osv. I givet fald må det da så betyde noget i retning af "sygelig interesse for sport " eller måske rent ud "sportsidioti ".
Man må lige tænke på, at Kronprinsen er kendt for at tale sort, og når det matcher med et lyst indfald, slår det jo gnister, næsten som ved vejrfænomener opstået under ekstreme forhold. Så kommer der noget pudsigt noget ud.
Det skyldes jo nok, at jeg ikke fatter, hvordan man placerer et billede på rette plads. Jeg har jo en hel serie billeder, hvor jeg ser rasende godt ud, og med hver sit cigarmærke fra foto til foto
Nej, det skyldes, at vi ikke selv kan lægge billederne på; hvis du vil bruge et af dine rasende gode, men omtågede portrætter, skal du sende et af dem til hr. Wohnraum, og så lægger han det i din profil!
Altså, hr. Insektfotograf, jeg kunne såmænd godt bruge ovenstående, omtågede billede, men hvordan kan vi nu være sikre på, at det ikke i virkeligheden er din kone, der fjæler sig bag Nonac-røret???
Gå aldrig tilbage til en fuser - og dog. Jeg har tænkt en del på det royale oraludflåd. Man bør vel notere sig, at Papa har en vinkælder, som knægten måske har en nøgle til. Det kan også få indflydelse på sproget. Gid det var så enkelt, at hver fugl synger med sit næb, men det er langtfra tilfældet. Her er det ikke nok at gribe i egen barm, for det kan meget vel være, at naboens er mere interessant..
I aften viste DR1 atletisme fra OL i London. I finalen i 1500 m løb for kvinder faldt en amerikansk deltager og mistede dermed enhver chance for medalje. Hun var - forståeligt nok - utrøstelig, og DRs journalist på stedet, Kim Bildsøe Lassen, kunne som øjenvidne berette om, at hun i et kvarter sad med tårerne løbende ned at kinderne og "med hænderne begravet i sit skød!"
Man kan ikke fortænke det stakkels, unge menneske i at være fortvivlet, men man kunne måske nok mene, at hvis hun skulle søge trøst på den måde, burde handlingen måske henlægges til lidt mere diskrete omgivelser end et olympisk stadion med titusinder af tilskuere og milliarder foran fjernsynsskærmene.
Der er mange farlige sportsgrene, spydkast plejer ikke at være en af dem, men det kan selvfølgelig gå galt i ukyndige hænder, medhjælperen i marken (som ikke er dommer - han står nemlig inde ved afsætsplanken ) burde ikke være tilkaldt, når han ser så dårligt, at han kan gå ind i et svævende spyd!!!
Det er også synd for kasteren, både fordi han/hun uforvarende skader medhjælperen i marken, og fordi han/hun mister et forsøg, som forhåbentlig ikke var et rekordkast, for så kan det jo ikke gøres om!
Nå, man må håbe, at der ikke sker dødsfald af hændelsen, selv om jeg dårligt kan forestille mig, at man kan overleve et spyd gennem halsen, et spyd er i tykkelse som et kosteskaft og kan lave et ordentligt hul...
I disse dage holder man vejret, kan man vel næsten tillade sig at sige: Dels er der amerikansk præsidentvalg om en uge, dels er der en monsterstorm, Sandy, på vej ind mod østkysten. Det kan man læse om i Politiken i dag, hvor der er en artikel, der meget rammende hedder Sandy får Obama til at afblæse valgmøder.
I Politiken står følgende at læse i en artikel om det faldende salg af motorcykler:
»Det er svært at få finansieret et køb, og hvis de nye regler for kørekort til motorcykler ikke ændres, vil det slå salget helt i stykker. Det er jo næsten som at forbyde motorcykelkørsel ad bagdøren«, siger formanden for Motorcykelimportørerne, Erik Blacha.
Altså, efter min mening kan man med sindsro indføre sådan et forbud - hvis jeg skulle bestemme, skulle motorcykelkørsel ad bagdøren overhovedet aldrig nogen sinde have været tilladt!
Nej, skulle de så køre ind ad køkkendøren, hele vejen gennem huset og ud gennem forhaven for at parkere ude ved vejen - det ku' da lige passe, at det skulle være lovligt - vi må straks begynde at samle underskrifter for at få den slags forbudt!
De journalister - de har dog et malende sprog! Se nu fx her i Politiken:
"I 1908 slog en sammenlignelig asteroide ned i Tunguska området i Sibirien, et fjert og uvejsomt terræn, som det siden har været svært for videnskabsfolkene helt at klarlægge omstændighederne af."
Ikke alene kan man se billedet for sig, man kan oven i købet næsten både høre og lugte det!
Ja,det er jo nok dét der ligger i det Men det kan jo blive interessant,at se diskussioner om årsager til arbejdsløshed. Der er vist rigtig mange problemer i sådan et forslag,og hvad med eventuel arbejdsskadeerstatning?
Jeg har lige været ovre hos min genbo, hun får folkepension og ATP og anden pension, og hun kan godt få det til at løbe rundt, det tror jeg også på, at vi kan, hun har aldrig haft fuldtidsarbejde, eller i hvert fald ikke i mange år, så hendes ATP er nok mindre, end den, vi vil få!
Vi skal ikke tage sorgerne på forskud, med mindre du har helt klare oplysninger om, at det bliver svært?
Man kan læse mange forbavsende nyheder i aviserne. Således står der i Ekstra Bladet om voresallesammenstennisdarling: "Efter exit i Doha tog Caroline Wozniacki til Dubai, hvor hun kastede sig ud i de vilde våger".
Så er det, at man undrer sig ... øøøhhh ... har de overhovedet is på vandet dernede - altså lige bortset fra i glassene???
Nej,så er der da vist sket uhyggelige ting med klimaet På den anden side kan jeg også bedst lide vilde våger! Bryder mig ikke om når de er i fangenskab
Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vove! Nu kommer natten så sort, alt ligger sol bag de dæmrende skove, dagen den lister sig bort. Skynd dig nu hjem til din fjedrede mage, til de gulnæbede små, men når i morgen du kommer tilbage, sig mig så alt, hvad du så!
Det er altså fantastisk, hvad man kan nutildags. Således læser jeg i Ekstra Bladet følgende:
"Hestekød er således blevet solgt i varer, der ifølge eget udsagn burde indeholde rent oksekød, over det meste af Europa - blandt andet i lande som Irland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Sverige, Tyskland, Norge, Rusland og Danmark."
Tænk engang, nu kan man fremstille kødvarer, der kan tale!
Problemerne skyldes, at one.com har valgt at flytte hjemmesiden til en anden server. Derved er programfilerne flyttet til en ny adresse, som først har skullet rettes inde programkoden, før kommandoerne har kunnet dirigere os de rigtige steder hen. Disse ændringer har jeg nu lagt ind - jeg håber alle steder! - så vi forhåbentlig kan fortsætte uden vanskeligehder.
Ja, jeg opdagede det lige, godt du overvandt vanskeligehderne, jeg ville have bedt dem om at flytte det selv, for jeg havde ikke vidst, hvad jeg skulle gøre!
Dengang man endnu købte aviser i papirudgave, var det almindeligt, at der var en rubrik, der hed "Hvad de dog skriver..." (eller sådan noget lignende) med klip af diverse brokker og sproglige misforståelser fra forskellige aviser.
Engang havde der et sted stået: "Og bagefter synder koret under ledelse af pastor Nielsen" - en beskeden tyrkfejl, som blev gengivet under overskriften "Et slemt kor!".
Denne historie blev jeg mindet om, da jeg her til aften havde tændt for DR2 for at se eftermiddagsmagasinprogrammet, hvor en forklarende undertekst bragte følgende tankevækkende budskab:
Kanske det lige vil være på sin plads at fortælle, hvad historien ovenfor egentlig drejer sig om, for den gengivne sætning er ikke selvforklarende.
Indslaget handlede om, at der er en tvist om, hvorvidt nogle russiske malerier, der er blevet solgt hos et af de store auktionshuse for beløb på op til 15.000.000 kr., i virkeligheden er falsknerier. Sætningen:
Kopier synder autionshusene skulle i virkeligheden sige: Kopier snyder auktionshusene.
Det blev dog rettet på skærmen, før indslaget var ovre.
Nyheden nederst om dåsebajerne har intet med kunsthistorien at gøre!
Gad vide hvor september sidder på et menneske?? Sidder lige og læser på nettet, om Holger Juul Hansen . Der skriver BT: "I starten af september,blev han ramt af en ondarter lungebetændelse i september"
Ja, de har sandelig lidt travlt idag,de skriverkarle
Den 92-årige fru Alvilda Mortensen, Flauenskjold, forstår ikke ret meget af det, der foregår omkring lærernes arbejdstid.
“Jeg forstår ikke ret meget af det, der foregår omkring lærernes arbejdstid”, siger Alvilda Mortensen og fortsætter:
Da jeg i sin tid gik i skole i den stråtækte, var det altid sådan, at vi skulle lære mindst tre salmevers til hver dag, og hvis vi ikke kunne dem, gav lærer Poulsen os en ordentlig omgang af ferlen, det vil sige, det var nu mest drengene, for vi piger blev gerne beordret til at hjælpe til med opvasken inde hos fru Poulsen, og det var pudsigt nok altid, når de havde haft fest i forvejen, så der var ekstra mange tallerkener, men den slags er der jo ikke noget med i dag, for alle de frække skoleunger har aldrig prøvet at lave noget, for de har ikke andet end fest og ballade i hovedet, og pigerne majer sig ud med læberødt og kølnervand, så man er en besvimelse nær, når man kommer om ved dem på fortovet, og ryger, det gør de også, og den slags kunne skam ikke komme på tale i min tid, for da måtte man pænt vente, til man blev konfirmeret, og så kunne man samtidig få taget mål til sine forlorne tænder, for vi havde skam ikke råd til tandbørster og den slags luksus, og det var jo også mest fedtebrød og sukkermadder vi havde med i skole, og så var der jo ikke noget mærkeligt i, at vi fik orm i tænderne og til sidst kun kunne spise søbemad, for ellers måtte man sluge maden i store mundfulde med det resultat, at man kunne få en frygtelig trykken for tarmene, så vi til sidst måtte over til den kloge mand i Pandrup for at få noget udrensende, men det virkede skam også så godt, at man dårligt nok kunne nå hjem, før man fik et styrtendes gennemløb, som gerne varede ved i mindst tre dage, så man til sidst blev helt (forkortet af red.)