Nej,men jeg har lavet en mappe som hedder 2010 og i den mappe laver jeg 12 mapper jan..feb..osv.. når jeg så har været ude og tage foto og kommer hjem laver jeg en mappe der hedder 10.2.10 og når billederne er i mappen omdøber jeg den skriver dato og hvor billederne er fra,så det nemt at finde,det virker for mig
Jamen,den kan vi da tage nu,medens der bliver tilberedt et bedre måltid! Spaghetti med kødsovs Historien foregår i et fiskersamfund på Læsø i midten af halvtredserne,da jeg var knægt. En meget tidlig morgen, medens det endnu var næsten mørkt,kom en bundgarnsfisker cyklende på vej til havnen. Pludselig hører han en barnestemme der kalder på moar!!! Selvom han har travlt,er han jo nødt til at undersøge hvor pokker det kommer fra. Det kan jo næsten ikke være andet,end et barn der har lukket sig ude. Næste gang han hører kaldet,skynder han sig i retning af lyden,men kan ikke finde nogen. Pludselig lyder kaldet lige ved siden af ham,og han opdager at det er en krage, der sidder og kalder på moar!!
Det er min fætters tamme krage,og den var blevet utrolig god til at efterligne dens herreden kunne iøvrigt sige flere ord,som jeg ikke husker mere. Da var det ret almindeligt at man tog en krageunge fra reden og opfostrede den. Iøvrigt tjente jeg lidt lommepenge ved at samle æg fra skader og krager. Det var jagtforeningen,der gav 5 øre pr. stk. Men det er en helt anden historie
Det er jo nok en mindre del af historien,så den er gået i glemmebogen forlængst. Der skete dog også ting som jeg synes var ubehageligt! Feks.når man gravede rævegrave ud,og skød ungerne
Nå, gutter og gutinde, nu har jeg smidt alle mine ismaskineis ud! Is skal nydes, og det gjorde jeg ikke... Og så har jeg lavet to portioner af den gode gamle version med piskefløde, æggeblommer og smagsstoffer, en med mandellikør+mandelessens og en med mokkalikør+stærk kaffe... Føj, det bliver godt, når de stivner, og de vil klæ' hinanden smagsmæssigt - og farvemæssigt! Jeg vil endnu engang opfordre Mejsen til at forsøge sig med det hjemmegjorte is frem for det indkøbte, du vil ikke fortryde det...
Ja, det kan jo heller betale sig at gemme på noget,man ikke får brug for Igår fortalte jeg lidt fra min barndom på Læsø,og der kan jeg da også fortsætte med en ishistorie. Det er nemlig sådan at jeg har fødselsdag d.17-4,og da var det nemlig for sent at lave hjemmelavet is!? Vi havde nemlig ingen fryser,og kendte ingen der havde,så når vi lavede is foregik det i en stor spand,hvor vi blandede sne og salt. Det giver jo mange frostgrader,så der stillede vi den hjemmeblandede ismasse i.
Så var der et forår hvor der lå en ordentlig dynge sne i skoven. Det var sneploven der havde kastet sneen derind (vi boede tæt på landevejen). Og så fik jeg jo den ide, at få mor til at lave is,hvis der stadig var noget tilbage til min fødselsdag. Men ak, der kom tidelig forår så det så ikke for godt ud med snebjerget og jeg gik hver dag og kiggede til mit sne,så det var virkelig en kamp mod tiden. Men snedyngen var sej,og dagene gik,og den 17-4 var der en lillebitte klat tilbage,så vi fik dejlig is. Jeg var rigtig stolt,for jeg vidste at min mors is var skattet af mine kammeraterog det betød jo alt Det var dengang man havde en krone eller to,med til fødselsdag.
Opskriften husker jeg ikke,kun at det var vanilleis
Da jeg var barn (samtidig med dig ), kom der nogle gamle tykke mænd med Long-Johns kørende! De havde lange, tykke isblokke på måske ½ meter på ladet, som de bar op i lejlighederne med to tænger, men jeg har aldrig prøvet at få leveret sådan en isblok i min lejlighed, så min mor må have købt et køleskab, nærmest da de udkom!!!
I landsbyen var der et fælles ishus,hvor man kunne leje plads, hvis man havde slagtet eller sådan. Vi havde gerne lidt kød der,for vi købte gerne en halv gris af min onkel,der var landmand
Det var min onkel også, han avlede også kun de hele... Faktisk havde jeg to onkler, der begge var landmænd, men den ene var min morbror, det var den anden ikke!
I er da nogle sølle stakler, der kun havde en onkel eller to, som var landmænd. Jeg er da selv vokset op i et lille landmandssted med køer, grise, heste, høns mm.
Og SvendO - det der fælles hus var vel ikke et ishus, hvor kunne købe en ispind? Det var vel et fryshus Mine forældre havde en boks i Nedervindinge Lynfrysningsanlæg. Den blev brugt på samme måde som SvendO beskriver.
Alle de der nævne kræ(-aturer) havde mine onkler også, og den ene havde desuden får... Og man kan jo ikke selv gøre for, at man ikke er bondefødt og kvajet opdraget, vel?
De, du ikke kan spørge, er måske ansvarlige for, at du ikke fik en kvajet opdragelse, men de er vel ikke nødvendigvis ansvarlige for, at du kunne have behov for en undskyldning nu
Nå,endelig er jeg PÅ igen. Jeg har købt ny PCer,og det har kun taget 8 timer at få den til at virke,og så er det stadig noget besværligt med billederne. Jo Gerner, det var et frysehus Jeg prøver lige om jeg kan hænge et billede på,af en ederkok
Det er blevet til et par historier,på det sidste,så I får også lige et om uret Selvfølgelig kunne jeg ikke drømme om at købe et Omega,men min arbejdsgiver var så venlig,da jeg havde været der i 25 år. Så engang da jeg var på fugletur i skoven,tabte jeg det,og det var jeg selvfølgelig ked af,for det er da dejligt med et godt ur. Så gik der nogen tid,og så blev der ringet fra hittegodskontoret,at de havde mit ur! Det viste sig at det var fundet af en ældre dame,som hele hendes liv havde arbejdet med ure,og hun vidste jo at det sikkert betød noget for mig,og da mit navn og firma stod bagpå,var det jo nemt at finde frem til mig. Hun blev rigtig glad,da jeg ringede på, og gav hende en kæmpe buket blomster
Ja, det var en sød historie... Jeg har engang for M-A-N-G-E år siden lagt min pung oven på bilen, da jeg tankede, hvorefter jeg kørte hjem, jeg havde lige hævet 400 kr. i banken, som min datter og jeg skulle holde efterårsferie for, og jeg kunne ikke bare hæve flere, for det var de sidste, inden jeg fik løn! Jeg blev meget ked af det, da jeg opdagede det, men min datter trøstede mig og sagde optimistisk: "Det løser sig!" (flink lille pige ), og da jeg efter et par timer havde opgivet at få den tilbage, kom der en mand og ringede på døren - han havde fundet den og reddet vores ferie... Han fik selvfølgelig også sin findeløn, og min datters profeti holdt stik, det løste sig sgu!
Nå, det var egentlig det, du skjuler din frisure med på det lille profilbillede, som jeg syntes mindede om et tangtag!
Jeg havde også engang et Omegaur, som jeg købte for mine konfirmationspenge. Det kostede 272 kr. - og det var mange penge dengang! Jeg har det faktisk liggende endnu, men efter 18 års daglig brug blev det afløst af mit nuværende ur, som jeg nu har haft i 29 år - et arvestykke efter min far.
Jeg har en Krups håndmixer fra 1969, og den virker endnu... Men jeg gider ikke på dette fremskredne tidspunkt finde kvitteringen frem og se, hvad den kostede!
Hun får da kolde fingre, damen med appelsinerne, hun skulle have tænkt på, hvad hun kunne blive udsat for og husket vanterne! Her er snefrit, men koldt...
Jeg formoder, at denne flotte mandlige gæst fra i dag er en spurvehøg? Desværre var vejret ikke til det helt store modelfoto, men på tråden kan han godt tåle at blive set!
Årh, det kunne da være skønt, hvis det var, men det er desværre bare hækken ind til naboen! Men så er jeg ved et par lejligheder blevet spurgt om, hvordan jeg kan se, at mit egern er en han, og det kunne jeg heller ikke... Men nu tror jeg, at det kan jeg godt alligevel, for han var i dag så venlig at vende røven til fotografen i sin iver efter at spise! Nu er der vel ingen tvivl mulig?
Der er altså noget, jeg ikke rigtigt forstår, for normalt plejer vore ældre medborgere da at FLETTE peddigrør. Dit byggeri ser noget mere forkrampet ud.
Er du ikke bange for at blive ekskluderet af pensionistforeningen???
Jeg synes godt nok, det er noget af en standard fru Sort med sit høgebillede sætter får tråden , men hvis hendes billede er godt nok, så er mit vel også
Jeg var i haven for at fodre fjerkræ i morges, næsten inden det blev lyst, og da så jeg en død ringdue. Jeg går ud fra, at det var den samme due, som jeg så meget skrantende i går. Jeg kunne se, at nogen eller noget var begyndt at fortære den, så jeg lod den ligge ud fra den filosofi, at hvis et rovdyr kunne spise sig mæt i resterne af en død due, ville det ikke være nødvendigt at dræbe en levende Lidt efter at jeg var kommet ind, så jeg gennem termoen denne spurve(due)høg være i gang med sit måltid. MÅske så den mine bevægelser bag termoen eller også var den blevet mæt - i hvert fald nåede jeg kun et par enkelte skud i halvmørket.
Jeg får kun .øven af 4. division her! Nej, det passer ikke, men denne lille skiderik gider ikke sidde længe nok til et ordentligt billede, og slet ikke forfra!
I morges så jeg noget fimre rundt på et træ i haven. Selv på lang afstand kunne man se, at det ikke var en Smutugle, men en Træløber.
Altså, fat i kameraet, på med telen og hen til træet.
Nu er den slags små, hurtige bæster ikke de nemmeste af få i fokus. Men efter et stykke tid fløj den over på et grantræ og satte sig fuldstændig stille - som om den derved blev usynlig. Det var den ikke! Men selvfølgelig i skyggen og med ryggen til mig, så jeg hverken kunne se hoved eller hale på den... øøøhhh ... i hvert fald ikke hoved!
Af et skyggebillede at være er den altså imponerende , men den trænger sgu til lidt manicure! Det er godt, den ikke skal skrive på maskine med de kløer...
Nu skal du dæ.... ikke komme med beklagelse over dette billede,for det er nærmest i særklasse. ALLE træløberens kendetegn,i forhold til korttåets,er meget tydelige. Den lyse underside,den lange bagklo og så er der kendetegn på vingespidser og på flankerne
Tjae,og dog. Selvfølgelig vil man da godt have noget der er bedre,men der er jo altid nogle der har noget, der er endnu bedre. Personligt har jeg så mange ønsker,at jeg må være glad for mine to små kameraer.Jeg trænger mere til objektiver
Ja, jeg skifter heller ikke nu, jeg har alt for meget at bytte ud, og jeg ville ikke få en s... for det, men hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg da gerne have købt Nikon! Man er jo heller ikke "rokkefår", vel?
Nej, det kalder jeg brækost! Adr badr... Rokkefår er en lettere, fejlagtig omskrivning af Rockefeller, som Vanja i sin barndoms uskyldighed fik det til!