Jeg har været på farten det meste af dagen - og meget af tiden i regn, selv om det dog ikke var særlig voldsomt. Og ikke et eneste billede! Heller ingen guldsmede i havedammen, så ret meget sommerstemning har jeg nu heller ikke været besjælet af.
For at det nu ikke alt sammen skal være så billedfattigt, er her et doku-foto fra for nogle dage siden. Et morgenbillede af en Guldsmed, som venter på at brede vingerne ud - og flyve ud i regnvejret.
Arh,overdrivelse fremmer forståelsen Men det har sgiseme været sløjt. Når det bliver bedre,må jeg lidt vestpå for at kigge efter moserandøje og moseperlemor(efterårs)fugl
Jeg har årets første perlemor til gode endnu, men det skal nu heller ikke true med solskin ret længe, før jeg vil aflægge et par af mine sædvanlige steder et besøg.
Når bare det ikke regner, så er et par skyer på himlen ikke at kimse af, dyrene sidder der jo, og de sidder mere stille og er nemmere at få billeder af, det måtte jeg jo sande forleden dag sammen med Lars...
Rydde op, gøre rent, omplante blomster, vaske tøj, hænge vasketøj på plads, og en masse andre kedelige eller sjove foreteelser, listen er uendelig, hvis man har tantesofie nok!
Jeg var på en tur med Lars A. i dag i vådområderne omkring Slagelse Lystskov, der var ingen interessante sommerfugle, men da jeg aldrig har set en Blåbåndet Pragtvandnymfe, var det da dagens mest interessante bekendtskab...
Først fik jeg øjenkontakt med en dejlig ræv, som desværre har kviste og grene foran hovedet, så det smukke ansigt ikke kommer til sin ret, men det er jo betingelserne.
Dernæst en Snudebille af en art, som lod sig falde ned på et Bregneblad og lå lidt på ryggen og gjorde gymnastik for at vende sig rundt.
Så mødte vi den Blåbåndede, og til sidst en Hesteskovandnymfe...
Ingen sommerfugle, som sagt, og det var ikke min dag, på vejen hjem hørte jeg et klonk, og kort efter så jeg i venstre side af forruden en 10 cm lang flænge i glasset, og mit udstødningsrør udspyede gasser, som var vi i Østtyskland for 30 år siden, så jeg ved ikke, hvad der er i vejen udover glasset, men det er da noget "snemt nort"!
Ja, lige præcis, og jeg har fundet ham/hende på Biopix, den hedder Blankplettet tandbuk (Rhagium mordax), så navnet tyder da på, at du sagtens kan have ret i din påstand om, hvad dens forehavende er!
Det er efterhånden rigtig mange år, jeg har haft fornøjelsen af at opfostre guldsmede i havedammen. Og gennem årene har jeg da også oplevet et og andet. Således var der et år, hvor spurvene havde fået kig på de nyudklækkede, der sad forsvarsløse et eller andet sted tidligt om morgenen, og som derfor var et let bytte. Det var smerteligt at komme op og se vingerne fra 4 guldsmede ligge på havegangen.
Det er jeg heldigvis ikke blevet konfronteret med i mange år. Men for nogle dage siden syntes jeg, at solsortene var påfaldende interesserede i dammen. Det plejer at gælde totter af tørvekanten, som de bruger til at mure deres redeskål op med, men den fase er de ikke inde i lige for tiden. Nå, jeg slog det hen som en tilfældighed, selv om jeg har undret mig over, at jeg ikke ser så mange guldsmede, men alligevel mener hist og her at se larvehuder, som jeg ikke har set indbyggerne fra.
Men her til morgen skete det. Jeg så skyggen af en solsort, der jog ud af de op over vandet ragende åkandeblade. Og så meldte den uudtalte tanke sig igen - gad vide om ...? Og havde den ikke også et eller andet i næbbet?
Jeg sprang til og klappede i hænderne, hvorved den blev forskrækket og tog flugten ... efterladende en frisk og blød guldsmed på flisegangen!!!
Forsigtigt tog jeg det stakkels kræ op og forsøgte at få det til at hage sig fast på en gren med bagkroppen og vingerne hængende frit, så de kunne hærde i den rigtige stilling.
Om den har fået et ulivssår, eller om den endnu er så ung og ufærdig, at de indre dele er i stand til at tildannes med fuld funktionsevne, får jeg afklaret, når jeg kommer hjem.
Ganske vist holder meget af solsortene, men de skal nu ikke ernære sig af mine guldsmede! Problemet er bare, hvordan jeg skal kunne forhindre det, for jeg kan jo ikke stå der hver dag i den næste måned og agere fugleskræmsel.
Den er nu ikke fuldt funktionsdygtig, men havde dog antaget normal bagkropsfacon, da jeg kom hjem, fordi den var blevet siddende, som jeg havde anbragt den. Men jeg kan se, at den er blevet klemt på brystet, så flyveevnen er sandsynligvis gået tabt, selv om vingerne er helt udfoldede.
Da vi jo nu er kommet på den forkerte side af St. Hans, skal vi huske at glæde os over al den fuglesang, vi hører, for det vil gradvist tage af fra nu af. En af de stemmer, der trænger tydeligst igennem, er Gærdesmuttens. Den klinger kraftigt, selv om den lille spirrevip ikke fylder ret meget i landskabet. Det er ikke så ofte, der er lejlighed til at fotografere den, for den ivrer rundt og sidder ikke stille ret mange sekunder ad gangen. Derfor var det også kun et kort glimt, jeg fik af den, da jeg i dag færdedes i mørket inde under de store træer.
Pudsigt at du fyrer sådan en lille spirrevip af idag,for sådan en vækkede mig i morges kl. 0552 Der har slet ikke været nogle i år,som der plejer at være,men til morgen skrålede den op lige uden for det åbne vindue. Som om det ikke var nok,startede rågerne kl.0630,og de kan larme,skulle jeg hilse og sige Da fuglelarmen stilnede af,startede naboen sin plæneklipper %&@!§ hrumph
I dag på vej hjem fra arbejde, kørte jeg en lille omvej til en grøftekant, der plejer at byde på en del sommerfugle. Det er dog temmelig tidligt på sæsonen endnu, for der er ikke så vildt mange blomster, men sommerfugle er der dog.
Det største antal udgjordes af Engrandøje. De var alle friske og flotte i farven - så flotte som den slags nu engang bliver. Jeg mener også, at jeg så en enkelt Dværg-blåfugl.
Og så var jeg spændt på, om mine yndlinge, Markperlemorsommerfugl, var dukket op. Det var de!
Jeg så nok omkring 5, men de var lidt vanskelige at følge, fordi de var noget urolige og fløj indimellem op og tog en tur ind over rugmarkerne. Billederne er taget med 550mm tele på 2-3 meters afstand eller mere.
Den på de første to billeder havde en mindre defekt på kanten af højre forvinge. Her er så et andet individ, og selv om de ikke kan være ret gamle nu og så ret nylavede ud, så havde den dog fået en lille skade på oversiden af vingen.
Og når man sådan går i felten, ser man jo også andet forbiflyvende. I den situation kan det være meget praktisk at have en tele på - især når de optrædende er temmelig langt væk! Bare sådan som doku!
Ja,ja! Idag tog jeg mig sammen lidt før,og kørte i marsken På vej hjem var jeg på andre lokaliteter,og fik fine obs.
Fine dyr du har fået idag.
Jeg vedhæfter et par billeder af dårlig kvalitet,men afstanden var stor,og fuglene interessante. På første billede er der sortterner samt en dværgmåge OG EN HVIDVINGET TERNE!. Det er den sorte i midten der sover. Næste billede består af dværgmåger + en fjordterne. Den sidste er en sivsanger på fornuftig afstand Det har været nødvendigt at lave dem større end der ses her. Så tyrk!
Fin markbørge,Frits! For nogen tid siden lagde jeg nogle vandnymfer ind på tråden,det kunne være at du kan artsbestemme dem? De er noget længere tilbage.
Fra torsdag morgen har i ro for mig,i mindst en uges tid,idet jeg sejler nordpå. Regner med at nå til Aarhus. På vej hjem vil jeg nok bruge lidt længere tid,og besøge forskellige havne.
Hej Svend O. dine vandnymfer er som følger : 1 Stor farvevandnymfe , han 2 Flagermus-vandnymfe , han 3 Stor farvevandnymfe , hun 4 Flagermus-vandnymfe , hun
Da jeg kom hjem fra arbejde, hørte jeg i haven en fugl, som jeg ikke umiddelbart kunne genkende. Det lød som en noget klagende/kaldende lyd. Men efter lidt tid dukkede gerningsmanden eller -konen op.
Efter et stykke tid afsløredes det, hvorfor fuglen var så ivrig i nærheden af, hvor jeg havde anbragt mig, for så kom den tilbage med, hvad er afgjort må være dens afkom.
På hjemvejen efter arbejde lagde jeg vejen forbi min sommerfuglegrøftekant i håb om at se Markperlemorsommerfugle. Det var dog noget andet, der først lagde beslag på min opmærksomhed, for pludselig kom den største blåfugl, jeg mindes nogen sinde at have set, flagrende forbi.
Nu er jeg ikke skrap til at kende blåfugle fra hinanden uden bøgernes hjælp, og da slet ikke fra oversiden, så jeg prøvede at få billeder også af undersiden. Kæmpen havde dog den uvane at sidde med vingerne skråt i V-form, så jeg kunne vanskeligt få billeder ovenfra eller nedefra. Her er et par af de tydeligste.
De er ikke helt skarpe, men dog nok til at dokumentere, at det drejer sig om Isblåfugl (Polyommatus amandus).
Jeg må vist derud igen en af de nærmeste dage - og gøre mig mere umage med fotograferingen!
Tjah, men skarpheden på undersidebilledet ligger på kroppen og den smule vingeoverside, der kan ses, så undersiden af forvingen ikke er skarp.
- - - - -
Nå, jeg så da også det, jeg var kommet efter - Markperlemorsommerfugl (Argynnis aglaja). Da jeg skulle til at fotografere den, som jeg netop fik øje på, blev den forstyrret af en anden, der fløj tæt omkring, så jeg glædede mig til at skulle fotografere en større serie ...
... og så ringede telefonen, og jeg måtte haste derfra i et uopsætteligt ærinde! @#§¤*!!
Jeg var kun lidt ude med kameraet i haven + en forstøver, som jeg forsøgte mig med på en af mine pæoner, og det vil jeg da ikke afvise at snyde med en anden gang, også på edderkoppespind!
I dag skinnede solen - indimellem - så jeg skulle lige tilse min grøftekant. Desværre blæste det ret meget, så det var vanskeligt at holde motiverne i fokus.
Jeg nåede dog lige at trykke på knappen, før denne afblomstrede Violetrandede (tror jeg nok) røg videre til østligere himmelstrøg.
Men ellers var det nu mest mine yndlinge, Markperlemor, jeg interesserede mig for. De er ganske ferske lige nu, og nogle af hannerne var helt gloende i farven.
I dag kom der da igen liv i - eller rettere: op fra - havedammen. Det er sådan cirka nr. 17 i år, ikke noget imponerende tal, men den kom da på vingerne!
Så var det straks anderledes i mosen. Der fløj Brunlig Perlemorsommerfugl (Boloria selene) i mængder. Dvs. det var nu altså hannerne, der fløj, og de sad ikke ret meget af tiden, så det billedmæssige udbytte var ret beskedent. Men jeg fik da både noget overside og underside.
I det naive håb at kunne se en morgenflyvende Moserandøje (bare fordi jeg en enkelt gang har set den på stedet) begav jeg mig i morges på tur til mosen. Det fik jeg ikke meget ud af. Bortset fra et par snese Brunlig Perlemor var der ikke meget. Ikke engang guldsmede, som jeg så masser af i går eftermiddags, havde gidet at stå op. Jeg havde ellers bevæbnet mig med telen, fordi jeg rigtig skulle fange dem i luften!
På stien til og fra mosen er der et sted, hvor jeg sidste år så Pragtvandnymfer sidde på bladene på nogle egetræer. Hvad der lige præcis er der, som passer dem særligt, aner jeg ikke, men både i går og i dag så jeg nogen der på præcis samme plet.
Jeg var en tur i Pinseskoven i dag, og tre kvarter efter min ankomst så jeg en Ilia på et birketræ med rødvinssmat fra i går eller før, den sad sammen med en meget slidt og trevlet Admiral...
Der var også disse to små kræ, den ene er en Grumset Vikkeugle (Lygephila pastinum), som jeg fandt på Biopix; den gemte sig i en grøft, den anden lille stribede sag har jeg endnu ikke identificeret, så hjælp med eftersøgningen modtages med tak, den var ganske køn, og jeg har ikke set nogen af dem før!
Nå, den fandt jeg i den gode, store norske bog Norges Sommerfugler, den hedder Tvebånd Dagugle (Deltote bankiana), og så har jeg vist set den før, ved Jægerspris Skydeterræn sidste år...
Jeg var en tur i Pinseskoven igen i dag, og det endte da også med nogle få Ilia'er, men mens jeg stod et andet sted og ventede på den fra i forgårs, kom den dejligste lille Blåhalefrue forbi og lod sig forevige i længere tid.
Jeg har flere billeder af hende, men det tager lidt tid at gennemgå alle billederne, så de vil komme lidt pø om pø i løbet af aftenen, og til sidst kommer den endelige gevinst - Iliahannen, men dem har jeg end ikke kigget på endnu...
Det lader da til, at dine fotomodeller har været meget samarbejdsvillige. Jeg har kun en enkelt gang set en iris, og den fløj oppe i 10-20 meters højde!
Og hr. Mejse har da åbenbart også set andet end vandmænd og søheste på sin rejse!
Hmmm ..pudsigt nok så fandt jeg en Iris-han i dag ... Jeg har længe gået og tænkt at den offentligt tilgængelige del af Høstemark skov ligner Pinseskoven til forveksling .. så der måtte simpelthen være Iris der... Og i dag smilede lykkens gudinde altså ..en flot Iris-han kom flyvende og satte sig på et egetræ og slikkede saft. Jeg fejrede begivenheden ved at købe TO bakker jordbær på hjemvejen