Mit fadebur er vældig populært - uden tvivl pga den flotte udførelse men det giver også anledning til uenighed blandt termofuglene om retten til at bruge det
Altså, hvor bliver man dog misundelig. Negrers flotte bygningsværk kunne jeg virkelig godt tænke mig at kopiere til min egen have. Det skulle vel ikke være muligt at få en konstruktionstegning/målfast skitse???
Og den fine topstjerne til juletræet, fr. Schwartz, hvor kan man købe sådan én henne? Er der indbygget lys i den?
Jeg tror du skal holde juletræet udenfor, så har stjernen lidt længere holdbarhed, og der ville være mere lys i den, hvis solen havde skinnet på den... Men jeg synes ikke, du skal kaste penge efter sådan en, den smelter, når du vil sætte ledningen til, og du holder om den for at gøre det!
Flere fuglearter får faktisk fuldstændig forandret fjerdragt fra før fteråret får fodfæste. Først fra februar får fuglenes fjer forårets fantastisk friske farvetegning.
Der er nu ikke noget fast ved mit bygningsværk - mindst af alt målene . Det er lavet på basis af genial kreativitet , med frocromet øjemål og ved ægte klamphuggeri Det er ikke patenteret eller på anden måde beskyttet af ophavsret, så det står enhver - inkl. Mr. Livingroom - frit for at kopiere det. Men det kræver nu visse evner Men når det er lavet, bliver det påskønnet af mange, især termofugle
Det er synd for dine burfugle, hr Smallforest!!! Mine kan da i det mindste komme ud og ind mellem peddigrør-tremmerne, som hr. Livingroom ynder at kalde dem...
Og så kan jeg oplyse hr. Mejse om, at jeg netop har været i det hemmelige arkiv og fremdraget 3 lysbilleder af nogle styks Tejst, som jeg i 1972 har fotograferet i Frederikshavnhavn. Første og eneste gang jeg har set sådan nogen!
I samme omskæring fandt jeg desuden billeder fra Læsø af bier, der samler i Kragefod.
Og apropos kragefødder - også nogle billeder af min kære krage!
Ja, det kan jeg jo sagtens påstå, men ikke bevise lige i øjeblikket, for jeg har til en anden adresse bortført det USB-kabel, jeg skulle have brugt til at forbinde diasscanner og PC. Måske i morgen???
Greners bur-ka billeder vil jeg slet ikke kommentere!
Apropos krager, så har jeg jo fået en ny restaurant-gæst den seneste uges tid, den kommer hver dag og forsyner sig, og jeg kaster foderet på jorden til den, så den også får lidt mad, selv om jeg godt ved, at det må man ikke! Den er faktisk ret tillidsfuld, den bliver de der små 3 meter fra mig og flyver ikke, og det skal belønnes, synes jeg... Og apropos kragefødder, så mangler den en tå på venstre fod, den skade kan den vel kun have fået under en slåskamp med en anden krage?
Ja,man kan da sige at den har nogle skrækkelige kragetæer Kristian,glæder mig til du får styr på teknikken. Var en tur på besøg hos tejsten som stadig er her. Den havde et øjebliks afslapning. Og så en lille skallesluger-hun der skulle gøre sig i stand
Det er ikke så lang tid, jeg har vinterfodret fuglene, men den sidste tid har jeg givet dem noget. Først kom mågerne og ryddede det hele. Derefter har solsorten haft herredømmet en rum tid, men på det seneste er klientellet blevet lidt mere varieret.
I disse dage nyder jeg særligt at se spætmejserne. Ved juletid fotograferede jeg én med ring på, og den er flittig gæst ved solsikkefrøene. Jeg har fået sat brættet lidt langt væk, så jeg må bruge tele, og så kniber det lidt med lyset på en gråvejrsdag.
Nu har jeg brug for assistance af vor mejseekspert, for jeg kan ikke selv med sikkerhed afgøre, hvilke racer de to repræsenterer. Men det ser ud til, at den nederste må være en mørkbuget = Sydlig Spætmejse (caesia), som angives at forekomme i Storbritannien og på kontinentet incl. Jylland.
Den med ringen har en lysere bug, hvor det rustbrune kun ses bagtil ved benene. Den må så vistnok være Nordlig Spætmejse (europaea).
Nu ved jeg ikke liiige,hvem der er mejseekspert,men jeg har et lille pip Der er ingen tvivl om at den nederste er en sydlig. Det kan være lidt vanskeligere med den øverste,idet der findes alle mulige overgangsfarver. Hos den østlige er hannen ihvertfald helt hvid,bortset fra under halen. Om den øverste kan være en østlig hun,véd jeg ikke,men jeg hælder til en blandingsform. Det er faktisk ligesom med halemejser,hvor der er den nordlige,med helt hvidt hoved,og den sydlige med meget stort,bredt og mørkt øjenbryn.Her findes der i DK en masse halemejser med varierende øjenbryn. Der er det almindeligt at den sydlige og nordlige danner par.
Så sent som igår så jeg fire stk halemejser,hvor de to var sydlige og de andre var nordlige. Jeg havde min billige 300mm med og skød et par i toppen af et ret højt træ.Her er det ringe billede af den nordlige
Jeg er enig med dig i det meste, men ikke i det med skruen. Nu havde jeg ellers omhyggeligt undgået at vise det forreste hjørne af min sammenflikkede kasse - netop for at undgå at blive skoset for min håndværksmæssige kunnen, og så bliver jeg det alligevel!
Skruen til højre kunne næppe tåle mere end ½ omdrejning mere, for ellers ville det sandsynligvis gå ligesom med denne her:
Nå, da jeg fik næsen ned i gemmerne, væltede også andre minder frem af boksene.
Der er ingen tvivl om, at dagens digitale kameraer og tilhørende objektiver giver fotografiske muligheder, som nemt kan udkonkurrere fortidens præstationer. Nu tager man jo bare et par hundrede skud af en sommerfugl, og så kan man vælge det bedste.
I gamle dage kostede hvert klik, og som ungt, fattigt menneske var kameraudstyret jo heller på højde med nutidens.
Men alligevel!
Mit gamle russiske Zenit spejlreflekskamera, som jeg købte i marts 1970, åbnede en ny verden for mig. Jeg har det stadigvæk og tør vel næsten sige, at det er mit yndlingskamera. Vi havde så mange gode oplevelser sammen i rigtig mange år!
Her er en billedserie kogt ned til tre:
Jeg cyklede meget i skoven, Klosterhede Plantage, der med sine 12.000 tdr. land rummede en af landets største bestande af kronvildt dengang. Siden har de vist bredt sig meget. Men en sommerdag (1972?), hvor jeg cyklede ad vejen langs et brandbælte, kiggede jeg som altid ind ad de stier, jeg passerede. Pludselig så jeg et godt stykke inde nogle krondyr. Jeg smed cyklen fra mig og kastede mig ned på maven og sneg mig i lyngen hen mod stien.
Den gamle hind, som var anfører for flokken, havde kun fornemmet, at der foregik et eller andet, men ikke hvad. Jeg trykkede mig ned i lyngen, så godt jeg kunne, mens jeg af og til tog et billede med Zenit påmonteret en 350mm Soligor tele. Hendes nydgerrighed var i hvert fald vakt, for hun kom nærmere og nærmere, mens resten af flokken langsomt fulgte.
Til sidst standsede hun. Jeg prøvede at forholde mig i ro, og da vinden åbenbart bar i den rigtige retning for mig, opdagede hun mig ikke, men stod stille og kiggede ikke længere i min retning, men orienterede sig sådan i al almindelighed.
Da jeg havde nydt synet en tid, stak jeg hovedet lidt længere op. Så blev hun klar over, at det vist var på tide at komme væk, og flokken løb så tilbage i den retning, hvorfra de var kommet.
Der er ingen tvivl om, at med dagens fotoudstyr ville jeg have fået langt bedre billeder ud af det - men næppe en bedre oplevelse.
I får lige tre af billederne her - men vær også lige opmærksom på, at kvaliteten af det indscannede ikke yder de originale lysbilleder fuld retfærdighed!
Jeg glæder mig til at se, hvad der befinder sig i dine gemmer, nu du har åbnet for sluserne... Selvfølgelig kunne du i dag have fået bedre billeder med nutidens udstyr - og dine fotografiske erfaringer ikke at forglemme, men det er ikke så vigtigt, for uden disse billeder havde du måske glemt de enkeltstående oplevelser fra dengang, eller du havde lagret dem længere tilbage i hjernen!
Ja det er jo en fordel at man taler om det samme Jeg får det også både til syv og otte,eller omvendt er det da vist Kan være at nan skal i gemmerne,men jeg må bruge mit Canon til at affotografere med,da min kopimaskine er gået til de evige kopimarker
Nu har jeg jo aldrig ejet et spejlreflekskamera, og jeg har aldrig vidst ret meget om fotgrafering, men faktisk havde jeg allerede som 11-12 årig et Agfa box-kamera. Jeg havde tjent til det ved at arbejde i en planteskole efter skoletid (den i den stråtækte). Det var så avanceret , at det kunne tage både stående og liggende billeder - man vendte bare apparatet en kvart omgang. Så jeg har da også lige været i gemmerne og har fundet mit første naturbillede . Det må være fra omkring 1955-56, og det er stort set lige så skarpt som de billeder, jeg tager nu
Jeg har ikke mange (hvis nogen overhovedet) billeder, taget med mit konfirmationsgaveplasticKodakkamera, men jeg købte siden et Exa II igennem min atletiktræner, der havde et Exa I, og jeg tror, det her er taget med det kamera sidst i 60'erne eller allerførst i 70'erne!
Det er fra Hvidovre Stadion, og jeg tror, det er Erling Hansen, der lige er landet i sandgraven...
Senere lånte jeg kameraet til en ung knægt på en 14-15 år, og han lovede højt og helligt, at han nok skulle passe på det, men da han kom og afleverede det, havde han ødelagt det (pillet, hvor han ikke skulle pille), det ville koste 400 kr. at få det repareret, og det havde jeg ikke råd til, så jeg græd mange tårer!
Hans forældre syntes i øvrigt heller ikke, han havde noget økonomisk ansvar - jeg kunne jo bare have ladet være med at låne ham det, sagde de direkte til mig!!!
Derfor ville de heller ikke erstatte mit tab, orv, hvor blev jeg skuffet over deres indstilling!!!
Jeg ved godt, ingen her på NN kender drengen eller hans forældre, men nu skriver jeg det sgu og udleverer ham til dem, der måtte falde over denne side og kender ham: HAN HED SØREN WISMANN!!!
Dem er der tilsyneladende 4 af i Danmark, men i betragtning af, at han voksede op i Hvidovre, tror jeg, det er ham, der bor i Glostrup!!!
Dollartegnene fremkommer, fordi jeg ikke gider betale for scannerprogrammet!
Ja, det var også min første tanke, jeg skal passe genboens Zeus på lørdag, men den skulle jo helst kunne holde sig varm og dampende til på mandag, når han får post! Men mon posten vil tage den med? Man kunne selvfølgelig pakke den ind i bobleplast!
Jamen, hvis det smutter med hundelortene, kan jeg da samle brækket op, når jeg ørler ud over hundelorten... Men så skal jeg også huske at gå hjem og børste tremmerne, så ikke emaljen tager skade!
Nu er alle mine gamle lysbilleder sådan cirka fra årene 1970-75, hvorefter jeg slog over på sort/hvid fotografering, så mysterierne (i hvert fald dem, der er knyttet til lysbilleder) er i omegnen af 40 år gamle. Således også med dette:
I 40 +/- år har jeg funderet over, hvad denne larve mon egentlig er for en ka'l. Jeg har aldrig set et billede af én, der lignede. Mon ikke vor sommerfugleekspert, fr. Schwartz, i sin righoldige litteratur kan finde svaret?
Prøv lige at se på side 142 øverst til venstre Snerlesværmer! Larven har lidt de samme tegninger, men den er mere brunlig end din, det betyder dog ikke noget, det kan være forskellige stadier...
Ja, det er ikke utænkeligt... Men hvis hr. Livingroom nu er gået i sofaen, så synes jeg, han er lidt grov, sådan at sætte folk i sving med at lede og så bare skride fra det hele!
Hov, hov, nu har jeg i de sidste 4 timer ledt og bladret og kastet op i snart sagt alle de bøger, jeg er i besiddelse af, men jeg har ikke fundet noget, som jeg er sikker på. Larvebillederne af Snerlesværmer ligner meget, men jeg synes, at der på mange af dem er nogle skrå tegninger, som jeg ikke genfinder på mine billeder. Derfor er jeg ikke helt overbevist.
Da jeg var i arkivet for at lede, fandt jeg også bevis for, at Mols 2008 (indvielse af Nationalpark Mols Bjerge) ikke var første gang, jeg var i fornemt selskab. Helt tilbage i 1979 var jeg sammen med - ja, ikke alene 2 dronninger, men sandelig også en Kaiser!