Tillykke til Kirsten med det nye kamera og til Svend med de unge fødder! Jeg ved ikke, hvad der er bedst, men det ene udelukker naturligvis heller ikke det andet
Med hensyn til mit kønummer, så er jeg ikke nummer 57... havde det bare været så vel. Næh nej, jeg er såmændt helt nede omkring nummer 100!!
Jeg synes, det er lidt svært at vurdere ret meget ud fra de uploadede billeder (andet end foretrukken tidsepoke i boligindretning). Men jeg glæder mig helt vildt til at se nogle flotte sommerfuglebilleder i stor udgave, hvor jeg kan tælle skællene på 3 meters afstand - med andre ord: Jeg har nu endnu større forventninger til jeres uploads, end jeg havde tidligere
Tak skal du have, hold op, hvor er det synd for dig, at du er så langt nede i køen!
Hvor længe er det siden, du bestilte?
Kristian bestilte i sin fotoforretning i Herning omkring den 21.-22. marts, han fik nr. 3 i køen, og den 23. marts kom jeg til og fik nr. 4, jeg har jo mistet min Bingo og har ikke rigtig nogen fotoforretning længere, men det har jeg så nu, takket være Kristians gode fotohandler, selv om han ligger lidt væk fra alfarvej i forhold til mig!
Jeg ville så gerne have lagt et billede i galleriet af Aurora i går, men på alle billederne er der to eksponeringer, så det ser jo skrækkeligt ud, men nu har jeg vist fået valgt de rigtige indstillinger og er klar til dagens små flyvere...
Jeg bestilte mit hos Goecker d. 7. februar - samme dato som kameraet blev introduceret!!! Det er naturligvis også derfor, jeg er meget overrasket over den langsommelige levering i forhold til jeres jyske fotohandler.
Forskellen i leveringstid kan selvfølgelig skyldes, at Kristian relativt set er en bedre kunde hos hans fotohandler, end jeg er hos Goecker. Jeg troede bare - sikkert ret naivt - at en venteliste var en venteliste...
Ellers kunne du jo, hvis du ikke kan vente, skifte fotohandler til ham i Herning, men så bliver det måske ikke til den billige pris!
Jeg har købt en 200 mm makro, men jeg kan ikke komme tættere på end 0,65 m, et par mellemringe kunne jeg godt bruge, jeg har lige taget et par morgenforglemmigej'er, som jeg har croppet, men jeg glæder mig gevaldigt, til jeg er helt fortrolig med skidteraset...
Desværre er de sidste til intropris ude, så de, der bestilles fra nu af, vil være til højere pris! Til gengæld er leveringstiden betragteligt kortere end de to??? måneder, LB indtil videre er stillet i udsigt. Men er der nogen, der vil betale det ekstra for et springavancement?
Jeg har jo ingen kultur, så jeg står ikke i kø Iøvrigt ved jeg ikke, hvad I står i kø efter, eller om det er værd at stille sig op Efter flere dage, hvor jeg ikke har set den, var aurorahannen lige på hurtig gennemrejse i dag. Desuden så jeg med 99% sikkerhed en admiral, men på afstand, og den forsvandt over genboens tag, hvor jeg ikke kunne forfølge den på krykker Bortset fra det, er det meget sløjt med sommerfugle - ikke engang nældens takvinge eller dagpåfugleøje viser sig. Men i haven er nellikeroden sprunget ud
Nej, det er lidt indforstået snak, men du er jo også glad nok for dit kamera, og selv om jeg også er glad for mit, lod jeg mig alligevel friste til at skifte:
Jeg ville da ikke have noget imod at få et bedre kamera, men det er jo også et spørgsmål om prioritering - og med min viden om fotografering ville det være helt meningsløst at ofre mange penge på et avanceret apparat Mens vi vaskede op kunne vi obserservere denne termodue flere gange kravle ind og ud af reden i en taks, som står i naboens have. Vi kunne også se termomånen på en helt blå himmel.
Tal for dig selv, Hr. Wohnzimmer det er mange, mange, mange år siden, jeg har spist vandgrød, føj ...
Jeg har kun råd, fordi jeg ikke jævnligt køber nye møbler og derfor må lide den tort at blive drillet med, at de hører hjemme på Frilandsmuseet eller Den Gamle By i Århus!
Vandgrød er da ikke så ringe Men ang.dine fine ting på billedet,tænker jeg på om resten af hjemmet er sådan indrettet. Og hvad med dig selv? Bruger du natkyse med blonder? Der er jo mange der går op i at alt skal passe sammen
Nej, lige det afbildede er mit Lollandshjørne, men jeg kan rigtig godt lide gamle ting, og især ting, som har tilhørt min morfar, så jeg har da mange ting, han har haft, og også andre ting fra slægten, men jeg har skam også en næsten væg-til-væg Ivar-reol fra Ikea, så det er ikke gammelt altsammen.
Og med hensyn til om natten, så sover jeg i underhylere, ingen natkyse med blonder til mig, tak!
Den ene havde neopren,og jeg mener den anden havde et par gamle lappede på Det kan da aldrig være Jesus i waders! Han går da tørskoet ovenpå Iøvrigt mener jeg ikke han fiskede med flue. Det var jo noget med store mængder i Peters fiskedræt
Mens solen begyndte at stå lavt, gik jeg et lille smut ud i haven for at nyde de sommerlige aftentemperaturer. Mens jeg stod i nærheden af æbletræet, kom denne Grønirisk og satte sig i træet. Desværre var der grene foran, så jeg kunne ikke få helt frit skud, for jeg turde ikke flytte mig. (Billedet er taget ved ISO 1000 og kan klikkes op i større udgave).
Fru Solsort var ikke nær så samarbejdsvillig. Hun satte sig i havens mørkeste krog, hvor solen ikke længere kunne nå ned. Så kom kameraet virkelig på arbejde og måtte op på ISO 12800.
Jeg har været på Frederiksberg og spise fjordrejer med Lars Andersen og Troells Meldgård, som gik helt grassat og tog billeder med mit nye legetøj påsat hans 14mm vidvinkel, sådan en vil jeg også have...
Vi sad på 6. sal, og man skulle tro, at Troells stod på 7 sal, tænk, hvad sådan en kan gøre for en sommerfugl i forgrunden og hele Sjælland i baggrunden!
Ja, det tror jeg på, jeg fik ikke pillet så mange som Troells og slet ikke så mange som Lars, men mine var pænere og renere (for jeg er så sart), så det gik i sneglefart, måske gik der en time, før Troells og jeg fik spist noget, Lars var hurtigere!
Mine blev også skyllet i skylleskålen, så bagefter var den hel fyldt med rogn, dem gider jeg ikke spise...
Ja,I er sarte Jeg køber kun skalrejer,og de er ofte fulde af rogn. Når jeg så piller dem skraber jeg lidt rogn af,til der er en god skefuld Det er nam nam. Jeg er jo også opvokset i et lille samfund,hvor intet gik til spilde, og jeg skal nok spare Jer for hvordan vi spiste krabber
Fru Solsort er nu kommet til den fase i redebyggeriet, hvor hun er i gang med at mure. Adskillige gange kommer hun til havedammen og stjæler af kanten, så de klyner, jeg i sin tid lagde rundt som afgrænsning, nu næsten er forsvundet. Men pyt, det er så hyggeligt at se hendes ihærdige anstrengelser - og jeg kan jo bare på et tidspunkt lægge en ny klynekant!
Her prøver hun på at få samling på det hele, før hun flyver om til reden.
Til mine faste gæster hører også Spætmejser. De kommer ofte to sammen,så jeg går ud fra, det må være et par, som har rede lige i nærheden. Men hvor, kan jeg ikke finde ud af. De er nogle vimse fyre, som ikke sidder stille i mange brøkdele af et sekund.
mosetørv (mods. Hede-, Lyngtørv), enten direkte udskaaret af mosejorden ell. dannet ved æltning og formning af mosedyndet - det må vel være sådan noget?
Ja, nu er billedet her altså taget med 300mm uden TC, så detaljerne er ikke så mangfoldige. Desuden er fuldmånen slet ikke det bedste, fordi billedet så bliver ret fladt. Kraterne kommer langt bedre til syne, hvis lyset falder skråt.
Ja, det er de da også, men der er et eller andet ved næbbet, der gør dem lidt grove i udtrykket, som fugle med slankere næb og kønnere hovedform ikke har, jeg synes, at f.eks. en Blåmejse har et meget yndigere "udseende".
Jeg synes, det er den samme som i går - med det strittende nakkehår!
Ja, det har jeg også tænkt på, men jeg har ikke kigget andre kendetegn ud. Til gengæld er der en af de andre, der har en lille "fregne" på undernæbbet, så jeg kan kende den.
Jeg har været på en smuttur til familien i Vestjylland. Som sædvanlig benyttede jeg lejligheden til en tur til marsken, hvor der (stort set) altid er noget spændende fugleliv at se på. Bl.a. min første Gule vipstjert, den stadig ret sjældne Blåhals og Sivsangeren med den fantastiske stemme
Det må jeg nok sige, så har du måske krydset Lars A., Troells M. og Tubas, de tog til Jylland i går morges til en eller anden hede på Ringkøbing-egnen eller noget lignende...
Fine fugle, du har fået på kortet, især Blåhalsen!
Tak for kommentarerne til jer begge Fuglene var alle ret sky, så det var umuligt at komme tæt på, når jeg ikke havde mere tid til rådighed, end jeg havde. Billederne er derfor alle beskåret rigtig meget. Jeg forestiller mig, at D800'eren giver en noget højere billedkvalitet ved ekstrem beskæring. - Det ville nok være klogere at investere i et 600 mm objektiv, men jeg kvier mig squ lidt ved at ofre de 75.000 kr. på sagen
Tillykke med de skønne oplevelser og billeder,Leiph! Jeg er lidt misundelig,men må jo bare se at komme derover i en fart. Vi har haft besøg af børn og børnebørn de sidste par dage,så jeg har ikke været på nettet,eller eller på fototur. Men pigen på knap seks år lånte mit 400D,og så skulle hun ellers lege morfar Sender nogle af hendes billeder senere
Også mange tak for de seneste positive kommentarer til mine jydske fugle. Som Svend O. siger, så er det bare med at komme af sted til marsken, hvis man har muligheden. Det ER et fedt sted!
For at det ikke skal gå op i fugle det hele, så får I også lige et landskabsbillede, der passende kunne gå under titlen "Sol over agre..."
Auroraen er fra St. Dyrehave og Rapsen fra Kirkeltevej mellem Isterødvej og Kongevejen. Det glæder mig, at du kunne li' temaet
Jeg tog også en masse billeder af det forrygende smukke, lysegrønne bøgeløv, som gjorde mig helt høj ude i skoven, men som gav mig den ene nedtur efter den anden, da jeg bagefter skulle gennemgå billederne på computeren. Al magien og det smukke farvespil var pist borte...
Ak ja, det er det med forventningerne, der ikke altid bliver tilfredsstillet, når man ser det, man har i erindringen blive forvandlet til noget helt andet!
Men det er rigtigt, man glæder sig nogen gange lidt for tidligt!
Det er det samme som engang for maaaaaaange år siden, jeg tog de mest fantastiske billeder af dug og dråber, indtil jeg troede, filmen var brugt op, og det var den bare slet ikke, jeg havde glemt at sætte film i kameraet!!!
Eller en anden gang, hvor filmen blev væk hos fotohandleren, og jeg bare fik en ny tom en som kompensation - øv...
Jo, men i tilfældet nyudspungen bøgeskov i fuld sollys tror jeg nu også at det handler en smule om teknikkens begrænsninger. Udstyret kan simpelthen ikke håndtere de store kontraster og de mange detaljer!
Surt med dine dårlige oplevelser fra den analoge æra
Med hensyn til mine dårlige oplevelser dengang, har jeg sagt til mig selv for mange år siden, at de fantastiske billeder, jeg troede, jeg havde taget, nok mest skyldtes mine forkvaklede forestillinger om mine evner og kameraets begrænsninger - billederne har sandsynligvis været af middelmådig karakter!
Tak for de venlige ord Ja,det sker jo at "ånden"kommer over én Meeen,kan man nu regne med at én fra hovedstadsområdet har forstand på fed og mager jord? Sådan nogle rapsmarker er da flotte,men som natur har de ikke meget værdi. I "gamle" dage kunne man komme afsted uden film,men idag kan der mangle bade kort og batteri,så dét er ikke bedre Jeg har prøvet det,men kom nu ikke og sig,at det aldrig er sket for Jer?!
Det kan jo også være at det mest er mænd,der glemmer batteri eller kort Kvinder er ofte bedre til at holde styr på ting,.............Siger min erfaring mig
Det tror jeg såmænd ikke, se bare, hvad jeg kvajede mig med dengang, jeg slet ikke havde sat film i kameraet, mon ikke det er tilfældigt, hvornår og hvad man glemmer, og hvem der glemmer?
Ja,ingen regler uden undtagelser,men jeg tror alligevel at det er kvinden der ofte har styr tingene. Hvem er det der har styr på fødselsdagene? Hos de fleste par jeg kender,er det som regel mutter der husker det sidste
Svend, jeg har kun boet i hovedstadsområdet de sidste 43 år af mit liv. Før jeg blev kjøwenhawner, boede jeg på en gård et stenkast fra marsken, gik i træsko året rundt, kørte med traktor hver dag undtagen søndag i kirketiden, hakkede roer der stod i rækker så lange som et ondt år, bar høballer der vejede mindst det dobbelte af min egen vægt... sådan husker jeg det i alt fald
De fleste af billederne er taget på for lang afstand,men sådan er det vel med de gode arter. Denne sene ringdrossel,kunne kun lige skimtes med det blotte øje. Jeg siger tak til "røret"
Sikke nogen sjældne pipper, du har fanget på kortet, blæret!
Man kan også være for langt fra med de ordinære, jeg har taget to billeder i dag fra stuen og ud til badekarret, der er vel omkring 3 meter, men jeg er (indtil videre) kun udrustet med min 200 mm makro, indkøbt til det nye kamera, så jeg må nøjes!
Disse to billeder er fra samme billede, nærbilledet er en beskæring, det er da egentlig meget godt klaret af kameraet...
De skal nok klikkes op, de er egentlig lavet til galleriet, så de er større end de 600 pixels i bredden.
Uha for en samling flotte fugleoplevelser og ditto -billeder! Hvor er det henne i marsken, at du slår dine folder, når du slår dem i marsken?
Jeg er sådan set klar til at tage derover igen med det vuns, men de næste par dage skal jeg til Østjylland for at fotodokumentere havbrug for et projekt på instituttet. Det er desværre ikke så ofte, at jeg får den slags ud-af-huset-opgaver, så den skal nydes...
Forbered jer på nogle slimede fiskebilleder i den nærmeste fremtid
Ja, det var en ovenudgod dag Det er sgiseme svært at forklare præcis,men jeg kørte rundt i Rudbøl Kog og Ny Frederiks Kog. Var også et smut ude ved det fremskudte dige,hvor jeg kørte på den tyske side (faktisk ovenpå grænsen)hvor man kan række hånden ind i DK Fik 12 nye årsarter,så det var en superdag
Skovskarnbasse ja! Flot kiste ja! Man skulle tro det var mig der havde malet den Og en orkidé, minsanten Og så får vi da et indblik i hvorfra dine termofugle bliver taget