Ja, det er nu heller ikke, fordi jeg har ret mange billeder at bidrage med fra de senere dage. Skovrandøjerne er begyndt at ses igen, og admiralerne besøger mit splat, men det er åbenbart de temmelig meget overmodne nedfaldsmirabeller, der har tiltrukket dem til haven.
Hvis I tror, I er sluppet af med mig, har I glædet jer for tidligt Grunden til, at jeg har været musestille, er at vi har været ude at rejse. Jeg vender grusomt tilbage, når jeg har fået redigeret lidt i mine billeder. Denne mødte vi på rejsen
Øv, sådan en kåbe har jeg aldrig set i levende live Her i landet har vi jo af og til så mange randøjer, at nogle ikke engang gider fotografere dem , men lige denne art har vi vist ikke
Så vidt jeg kan se, følger Fru Sort med på fogn, for her på tråden har jeg ikke sagt noget om Dolomitterne. Formentlig gør I andre også, og så har I set, at jeg har set noget så eksotisk som en sydlig korthaleblåsommerfugl
Vi har ikke været her for at holde dig med selskab, nogle har været vest på, andre øst på, andre igen nord på og også nogle syd på...
Hvis du havde været med, havde du været taget vest på, men nu er vi hos dig igen!
Der kommer en tråd derfra senere, jeg har fået et harddiskproblem, så jeg er ved at kopiere over til en større, så du får ingen billeder med dette indlæg, men ellers har du helt ret, jeg har set, at du har været i Dolomitterne...
Jeg ææææælsker kaniner, som sagt havde vi to efter hinanden, da min datter var lille, først Futte (Amadeus Mozart Schwartz), og da den døde, købte vi en mere, den døbte vi Fonzie (Femmer Burt Schwartz) - fint sku' det være!
Jeg finder lige et par billeder i gemmerne, jeg lægger her i indlægget, og så kan det godt være, jeg kan finde et fra Sverige af en vild af slagsen som glasur på kransekagen...
De to gamle billeder er scannede papirbilleder, så de er nok ikke så flotte som hvis de havde været digitale fra starten!
Min vilde fra sidste år kom helt bag på mig, eller rettere, vi kom bag på hinanden...
Jeg ved, der er vildkaniner rundt omkring huset, men man ser dem ikke så tit, når man bevæger sig rundt på apostlenes heste...
Jeg var gået hen imod et stengærde og over det, da jeg pludselig så den på omkring 10 meters afstand, og jeg havde åndsnærværelse nok til at sætte kameraet (med makroen på) for øjet og skyde to hurtige skud!
Da jeg bagefter kiggede efter den, var den pist væk, det var et svineheld, både at jeg fik taget to billeder - og, at de var skarpe nok til ikke at blive kasseret bagefter...
Så jeg betragter min lille kønne ven som et scoop!
Jeg kører jævnligt en lille aftentur,for at se på kaninerne. Der er en lille bestand i området ved lystbådehavnens P-pladser,og dem kommer man rimelig tæt på med bilen
Denne her så jeg ud af øjenkrogen, da jeg sad på terrassen med min kaffe i solnedgangen i aftningen, noget bevægede sig op og ned bag stengærdet, og jeg tog forsigtigt mit kamera frem fra sædet ved siden af og satte det til øjet og skød en 6-7 skud, desværre var de allesammen lige til skrotbunken, men jeg nænnede ikke at slette dette, og det er da også acceptabelt, men kun lige akkurat!
Og så vil jeg da lige nævne, at jeg altså ikke behøver at tage helt til Mols for at se hvepseedderkop - jeg har den lige uden for døren (næsten da) i flere eksemplarer
Det er det her også, det er fra en endagstur i går til det østlige Sverige...
Hvepseedderkopperne havde rigtig mange spind ved en flyveplads, hvor der også var så mange Gederams, at frøene satte sig overalt i spindene og gjorde dem meget synlige!
Vi så ingen særlige sommerfugle (dog en enkelt Gul høsommerfugl - uden billede), men jeg fik da en parring af Storplettet perle ved en nedlagt jernbanestrækning, og det havde jeg ikke i forvejen, så lidt kom der da med hjem på kortet...
Jeg tror også, det er et par år siden, jeg sidst så sådan en!
Det er ikke så meget, jeg får brugt kameraet i disse dage. Sommerfuglene er få - og alt andet er for langt væk. Dette er faktisk det første billede, jeg har taget i 10 dage! Men den lille Rødhals vimser ofte tæt omkring mig, når jeg går til bilen eller slår et slag rundt i haven.
Det må da så absolut være en unge. Jeg ved ikke, hvornår de bliver udfarvede, men den skal da i hvert fald gennem en fældning. Havde det nu været en dueunge, ville den jo fælde ungedragten her i løbet af efteråret, så den står i fuld pels inden vinter!
For nogle år siden (= 4) havde jeg også sådan en lille ven, der på det nærmeste var håndtam og kom helt hen til mig, når jeg rodede i haven. Her er et billede taget i slutningen af september, og der kan man se, at der er begyndt at ske noget med fjerdragt og farve. Endnu ikke den rigtige røde farve, men dog en begyndende farvning af brystet.
Et par uger senere så den sådan ud - for jeg går ud fra, det er den samme. De plejer ikke at være så tamme, så når den her kom hen og bogstavelig talt lirkede en larve op mellem fingrene på mig, mens jeg kravlede rundt inde under en Rhododendron og lugede i jorden, så har det næppe været en anden, der har været lige så nærgående. Menihvertfald - her er fjerdragten tydeligt ved at være færdigfældet.
Ja, det er nok den samme, jeg har også haft et par halvtamme, især samme vinter som din er fra, havde jeg en meget tam en, som jeg kunne komme helt tæt på, den vimsede også omkring fødderne på mig, hver gang, jeg gik udenfor!
Jeg har lukket mine fotoprogrammer ned for i aften, så jeg lægger ikke billede ved!
Jeg tror på du har ret med hensyn til fjerdragtskrift,men det står der ikke noget om,hvis jeg har set rigtig... Har selv en eller to om vinteren,men ikke så tamme som jeres men en sød fugl er det
Det har ikke en sk.. med rødhals at gøre, og den var ikke tam, men da jeg for nogle år siden skulle plante georginer i haven, skulle jeg faktisk passe på ikke at ramme denne solsort med den opgravede jord - så optaget var den af at finde orm i det hul jeg var i gang med at grave
Dejligt at kende nogen der har svar parat, når man kommer i Spørge Hjørnet
Hvis vi for en stund kan bevæge os over i planteverdenen, så faldt jeg over en ca. 30 cm høj plante med grønne blade og lange ranker med frugter som nedenstående. Kan jeg få et bud på, hvad det kan være?
Ifølge F&N er det en Skov-hullæbe. Felthåndbogen skriver bl.a.: "Vel den eneste danske orkidé som kan betegnes som almindelig." Der fik jeg den! Jeg mindes nu ikke at have set den før...