Mine duer tager forspillet med, de går ikke lige til makronerne med det samme... Og de varmer hinanden op ved at stå med fødderne på kanten til fuglebadet!
Gerner, spøg til side, dypper du snorene i rødvinsmassen hver aften? Når jeg hænger snore op, er de næsten tørre dagen efter, så jeg gider næsten ikke, fordi det er så svinet og snasket...
Jeg har en bøtte med rødvins/sukkervæske, hvori jeg lægger snoren. Det gør jeg næsten hver dag så tidligt på dagen som jeg nu husker det. Så hænger jeg den op igen hen under aften, inden det bliver mørkt. I dag glemte jeg at lægge snoren i blød, men havde alligevel 4 gæster, 2 rubinosa og 2 vaccinii. Til gengæld er de allerede væk nu. De plejer at blive der meget længere. Det kan være pga af køligere vejr, men snarere fordi, tråden er blevet for tør. Væsken i bøtten skal naturligvis suppleres op jævnligt. Sidste år kom jeg i gang meget senere og havde ikke nær så mange besøg, som jeg har haft indtil nu, men i år hænger jeg også snoren op et andet sted (i min bøgehæk).
Det lyder som om, du kun har en snor? Jeg har mange snore, som jeg hænger op i en japansk hængekirsebær, men jeg er ikke flink til at tage dem ned og lægge i rødvinen, så derfor er det kun en gang imellem, jeg får hængt snorene op i løbet af sæsonen, og endnu er det ikke sket i år! Jeg er meget mere glad for lagenet med lysstofrør eller min kviksølvpære, det sviner ikke så meget, jeg har da også hængt lagenet op, men har kun haft tændt for det en enkelt aften for 14 dage siden, og der kom kun en enkelt flue eller noget! Lysstofrøret skal tændes hver dag i en periode, før der kommer noget af værdi...
Det er rigtigt. Jeg har kun een snor. Ganske vist synes jeg, det er sjovt og spændende at finde sommerfugle, især nye arter, men der er grænser for, hvor meget tid mm jeg kan og vil ofre på det. Den nævnte bøtte opbevarer jeg udendørs, men under låg, for ellers er der en masse andre insekter, der drukner sig i den. Den ene ende af snoren med en løkke af tyndere garn sørger jeg for at holde oven vande, så den er tør, og så synes jeg ikke nasseriet bliver så slemt. Jeg har også sidste år forsøgt mig med lidt primitiv lyslokning, men med begrænset held. Faktisk har jeg på oplyste vinduer haft mere fangst, men jeg prøver nok igen. Sidste sensommer havde jeg rigtig mange natdyr i mine blomster i haven, og til den kommende sæson har jeg plantet flere ny, som skulle være tillokkende for både dag- og natdyr, så jeg venter spændt. Og nu kan den tråd da vist snart ikke klare flere indlæg
Jeg har lige været ude i bilen for at lede efter min bøtte med rødvinssnask og snore, fordi jeg ville forsøge mig med en snor i aften, men jeg kan ikke finde den, øv!!! Men jeg synes nu, at du - foruden din oplyste rude - også skulle forsøge dig med en kviksølvpære, jeg har en på 80W, som kan hænge i et træ, og jeg kan bekræfte, at den effektivt kan tiltrække natkræene (se tråden "Hjælp til lyslokning", som Mejsen har lavet), og længere nede i tråden har Kristian lagt et link til lyslokningsforslag...
Hvis du ikke automatisk har fået en mail, så må du have sat forkerte flueben! Jeg får mails om alt, også nye tråde, kig i kategorien "For Medlemmer"...
Det sidste ville jeg have smidt i skraldespanden, hvis det var mit, men sådan er vi jo så forskellige... Det her er lige så dårligt, men da de logerende redebyggere er lidt eksotiske for min have, får de lov at blive på harddisken for en tid!
Det skal lige siges, at rækkehuset trænger til en kærlig hånd (jeg tog det ned i går og malede taget), men da de åbenbart er i fuld gang med at flytte ind, må jeg vente til senere på året med at male facaden...
Altså Kirsten! Man venter da heller ikke med at gøre rent til gæsterne er kommet Men idag skulle man næsten tro at mine billeder var malede med den nye storkefarve Jeg travede rigtig langt med stativ,kanonrør,kamera og en del fornødenheder,for at opdage at billederne var blå. Og jeg anede ikke hvorfor! Det spurgte jeg så om på F&N,hvor jeg fik svar efter 4 min. af Erland. Det var hvidballancen,og det fik jeg hurtig rettet,så det virker igen. Hvordan den er blevet trykket på er en gåde,men jeg må så tage turen ud i mosen igen Jeg tog ellers en rigtig fin serie,så det er lidt øv
Ja, det er også for galt! Jeg havde godt nok set en enkelt fugl på inspicering i forgårs og var lidt nervøs for at tage huset ned (jeg skulle male vindskeden, det hang på), men når jeg nu var nødt til at tage det ned, kunne jeg jo lige så godt lige give taget en tur med den samme farve (det var m e g e t tørt og lettere mørt, som man nok kan se), men jeg har ikke taget hul på den grønne maling endnu, så det må vente, og så får hele huset med grønt! Det er noget rigtigt øv med din storkefarve, det har du ret i, men kan du ikke rette på billederne bagefter i dit fotoprogram?
Jamen selvfølgelig er det da smukt når Kristian har hjulpet Og så havde jeg en hel serie. Jeg har faktisk ikke prøvet den slags bearbejdning, men med al respekt for det fine resultat,så er det ikke helt naturligt,og det gode billede fra starten er at foretrække Jamen Kirsten,jeg vil skiseme gerne med,men der er så meget planlagt,og det er lidt svært at overskue. Nå jeg må til at kigge på de mange ting i fotoprogrammet jeg aldrig har brugt
Jeg er enig med dig i, at det gode billede fra starten er at foretrække, og sådan en hel serie med "ødelagte" skud vil altid minde en om, hvor ærgerligt det er, når man kigger billederne igennem... I sådan en situation har jeg meget let ved at slette det hele eller kun gemme danske få billeder, så glemmer man nemmere, at man var uheldig den dag! Hvilket fotoprogram bruger du?
Hej igen! Jamen,jeg bruger kun det lille der fulgte med kameraet.Det klarer fint det almindelige. Lidt skarpning,kontrast,lysning,mørkning osv. Forskellige slags toning kan også med fordel anvendes.Det har ihvertfald klaret ærterne indtil nu Jeg har slettet hele den blå serie. Kun det lille har jeg gemt Nå ,jeg har lige nogle gøremål,og så skal jeg på turen igen efter den gråstrubede.Jeg SKAL simpelthen ud for at gøre det om !!!!
Jeg kan følge dig 100%, ud med l..... og op på hesten igen og tag nogen friske skud i de rette farver!!! Har du overvejet at optage både i RAW og jpg? Jeg har lige været en tur omkring Rebæk Sø, der var ikke noget spektakulært (tror jeg nok...), men der var en lille blishøne, der blev forskrækket og ville flygte, men det gik ikke, den kunne dårligt gå, og da den flyttede sig nogen få centimeter, blev den siddende med venstre vinge slået ud... Der var så heldigvis en "søpasser", som jeg fortalte det til, han sagde, han vil kontakte sin chef, der så igen vil kontakte nogen andre, der vil hente det lille kræ og se, hvad der er at gøre...
Det lyder fint,men hvis du ikke siger det til nogen,så har jeg faktisk Elements 5,man kan ikke finde ud af at bruge det.Fandt aldrig ud af hvordan jeg formindsker så jeg kan bruge det her og i galleri. Så det det ligger ubrugt Men fortæl det nu ikke videre
Jeg lover det, jeg løber aldrig med sladder... Men det er da så en ekstra god grund til at finde tid til at tage med til XXXX, det er den slags små dagligdags fif, vi skal give videre til hinanden, når vi forhåbentlig mødes! Det er meget mere brugbart end det, man lærer på de store, avancerede fotokurser...
Ja, det var meget bedre, til lykke med det, så bliver ærgrelsen over at slette de andre også lige pludselig ubetydelig... Jeg har taget billeder i dag af Dagpåfugleøje, Nældens takvinge, Det hvide C, en flyvecitron og en masse humlefluer, både stillesiddende og som her i bevægelse sugende på en viol...
Ja, det så jeg godt i dag, men min C-album gad kun sidde på skovstien, så her er i stedet et ikke-termobillede af en af mine bz-ere... Den har nok ikke set mig udenfor før, den ser så undrende ud over, hvad jeg er for en!
På min gå(rd)tur i går så jeg også diverse - gransangere, bogfinker, gærdesmutter, spætmejser, musvitter, blåmejser, sumpmejser, krager, måger, egern, humlebier - og hørte flere, bl.a. spætter (altså flag-, ikke rød-!). Altsammen ganske som forventeligt i disse dage. Men jeg blev glædeligt overrasket ved på en solopvarmet sandsti op i klitterne at se sandspringere flyve op og lande foran mig. Faktisk var både den grønne og den brune fremme!
Skønne billeder I disker op med! Vi er faktisk bagefter hernede pga den kolde Østersø.Jeg har faktisk ikke set andet "kryb" end Nældens takvinge,oliebiller,humlebier og edderkopper. Men I skal da lige høre om min tur Turen i går var en travetur på 3 km,og det er faktisk langt med alt det jeg slæbte med. Idag tog jeg en anden rute derud, som vist er et par hundrede meter kortere. Da jeg næsten er tilbage ved bilen,kan jeg godt mærke at der er ved at være udsolgt.Men det blev meget værre,for jeg opdagede at min lille taske med drikkelse og mit lille objektiv,ikke hang på skulderen!!! Jeg havde brugt den som pude på et væltet træ,hvor jeg ventede på Lappedykkeren. Til alt held havde jeg et par lette gymnastiksko og en let jakke i bilen,så bare på den igen,Jensen. Heldigvis lå den der endnu,men jeg skal ikke ud at gå ret langt imorgen
Ja, jeg kan godt se, at 4 x 3 km må være en voldsom omgang Men når man får sådanne billeder ud af det, må det da være til at holde ud Jeg kan da iøvrigt fortælle, at jeg så grøn sandspringer for en god uges tid siden. Allerede da blomstrede guldstjernerne, hvilket jeg har vist her på siden, men i går var der endnu flere
Hej Gerner! Ja,med en stak ekstra kilo på den gamle krop,store gummistøvler (så jeg kunne vade lidt) og en tung jakke. Idag så jeg endelig sommerfugleart nr.2 Det var "bare"en påfugl. Men jeg blev da venner med en stær
Helt så tæt på, som Svend O. har været på "spætten" her ovenfor, kom jeg ikke i dag, men foruden de sædvanlige i denne tid fandt jeg faktisk træet, som mine lokale spætter har udvalgt til at lave rede i - en udgået birk. Og så så jeg en mindre forsamling af humlefluer, som stod i luften. Jeg tog en serie billeder og gik hjemad, optimistisk mht. de fine flugtskud, jeg fik taget. Hmmm... skuffelse er nok den mest korrekte karakteristik af, hvad jeg følte ved synet af billederne, for der var da næsten ikke noget, der lignede skarphed i de billeder. En 420 mm tele er nok ikke lige det ideelle til den slags, men makroen havde jeg ladet ligge i bilen, så det...
Ja, det ser jo lidt underligt ud,men han ser måske for meget TV i denne tid Jeg har lavet min første snor og der var to guldøjer på. Billedet er ikke det bedste,med lygte i den ene hånd og kamera i den anden
Bortset fra det, linedanser/linedancer, det giver jo to helt forskellige syner!!! Jeg så for mig Peter Frödin på en udspændt line med en blondeparaply, og den reklame kunne jeg slet ikke genkalde mig, og reklamen med linedancing irriterer mig helt vildt og voldsomt på grund af musikken, så den havde jeg for en stund lykkelig fortrængt...
Svend O., den der med lygten i den ene hånd og kameraet i den anden, kender jeg godt. Og nu har jeg tilføjet yderligere en dimension, nemlig et stykke farvet karton bag snoren. Jeg har store problemer med overbelysnig fra blitzen, og har bl. a. fået et tip om at dæmpe den med et stykke madpapir. Det hjalp lidt, men ikke nok. Så fik jeg den ide med kartonet. Jeg har jo ikke en sk.. forstand på fotografering, så hvorfor det skulle hjælpe, ved jeg ikke, men jeg fik da dette billede i går
Du skulle nok lave et stykke karton med nattehimmelfarve og nogen fine stjerner på, nu det er natdyr... Og din snor er stiv nok til at hænge vandret, hva'?
Så!Nu begynder der da at komme lidt gang i sommerfuglene hernede! Idag var der også citron og og Det hvide C. Skønt at se dem igen Jagtede også nogle humlefluer,men de er sgiseme svære selvom de ofte står stille i luften. Her er det bedste af dem. Det bliver nok bedre en anden gang
Den er da ok, de er jo svære, som du selv er inde på! Jeg har ryddet op i gamle tasker og tøj, jeg ikke bruger mere, så jeg har måttet nøjes med termodyr i dag, denne (R)Åge har et umiskendeligt Adolf-overskæg, det har jeg aldrig set før! Er det så en ung fugl, og falder det af med alderen?
Spændende billede!! Jeg vidste det faktisk ikke,for det er jo noget man ser på krager og ravne! Men det er ganske rigtigt en fugl fra 2009,for juvenile har dette overskæg,men på billedet er det tilsyneladende ved at forsvinde. Dette billede må du gemme
Jamen, det har jeg også tænkt mig, jeg kan i øvrigt se, at den råge, jeg har lagt i galleriet også har overskæg, det er sgu nok den samme så, men det var bare meget tydeligt ved nærbillederne i dag... Jeg har også lige set løseligt efter i F&N's galleri, og der kan jeg heller ikke se nogen råger med overskæg! Her er et andet...
Nej, for Søren, jeg gør det alt for sjældent, og jeg gør det nærmest kun på ydersiden, for jeg gider ikke fjerne alt det l..., jeg har stående i vindueskarmen - ikke ret tit, i hvert fald! Men når vinduet er i skygge, og fuglen er i fuld sol, så ser man det ikke! Og tænke sig, for omkring 15 år siden regnedes den for sjælden i DK - altså Det hvide C!!!
Jeg bekagler den forringede billedkvalitet! Den sene eftermiddagssol havde både skyer, vulkansk aske og en heftig gyllestank at bane sig vej igennem, så ISOen måtte på overarbejde! Og så var der så mange grene og kviste foran og bagved, at jeg ikke rigtig orkede at bearbejde og rense billedet for uvedkommende skidt, så jeg nøjedes med at beskære det til passende trådstørrelse.
Jamen, det er da bare rart at se, at dit kamera også er menneskeligt, trods alt! Du er vel på ISO 128000? På mit ville det være nok med ISO 1250 for at opnå den slags støj!
Ja,I har da problemer med jeres ISO, støj og hvad der ellers er af fine ting at kommentere Sådan noget går jeg ikke så meget op i. Det der irriterer mig mest,er alle de gamle fuglebilleder der er taget med canon 350D. De er fulde af støvpletter,som jeg slet ikke lagde mærke til dengang.Det forsvandt heldigvis med 400D.Der har været en anelse en enkelt gang,som min forhandler har pustet væk.Idag bruger jeg kun 350Deren til insekter og lignende, hvor der ikke er himmel med I får lige en pip som jeg glæder mig til gensynet med. En Gulbug
Bortset fra det, de der gamle irriterende støvpletter kunne vi da godt lære dig at fjerne nemt, hvis du kommer til XXXX! Det er den slags små dagligdags smårettelser, kurset går ud på at lære hinanden...
Kære kære Kirsten! Du kan tro jeg gerne vil,men jeg har hele TRE langture omkring den tid,så det bliver for meget Men det kunne måske klares her over nettet?
Kære, kære Mejse. Det kunne det sikkert godt, men når du slet ikke har åbnet din Photoshop Elements, er du jo ikke fortrolig med funktionerne, men den helt korte version er: Prøv med Clone Stamp Tool...
Man kan vel næppe kalde denne fugl en forårsbebuder, og det er vel heller ikke en sangfugl, men faktisk "sang" den - eller i hvert fald gav den lyde fra sig, og et øjeblik efter kom en fugl af det modsatte køn. Under den korte hektiske aktivitet, som formentlig fører til unger, gav de endnu mere lyd fra sig. Denne seance nåede jeg ikke at få på kortet, men dette billede har da alle de kvaliteteter - og flere til -, som bliver nævnt i tråden herover, som f. eks. uskarphed, støj og grene, der ødelægger motivet.
Hør nu lige engang, Energr, hvor sikker er du nu liiiige på, at den anden fugl var af det modsatte køn? Eller mener du, at den var det modsatte af køn??
Så'n noget med pædoetellerandet forudsætter vel, at der er mindreårige med i billedet, men jeg må da også indrømme, at jeg ikke kender alderen på nogle af de involverede individer
Det må vel retfærdigvis være hjernen, vi skal vaske, for skriveriet kommer egentlig derfra! Altså en gang regulær hjernevask er, hvad du mener, vi trænger til?
Ja det har du godtnok skrevet før,men det holder ikke! Jeg blir da sødere og sødere Nu skal i bare se hvad jeg så idag,nemlig en Ringdrossel!! Det er kun nr.tre i hele mit liv Den var godtnok for langt ude på engen til godt billede,men det er jeg udmærket tilfreds med.
Altså, man kan da godt være sød, selv om man ikke er opdraget ordentligt - eller rettere, at det har været spildte kræfter! Og jeg kan godt huske, at du var temmelig misundelig over min termoringdrossel i naboens rønnetræ... Har du ikke lært, at det ikke er pænt at være misundelig?
Selvfølgelig har jeg da lært det,jeg er jo sød (opvejer det uopdragne) Men denne lille lort her ejer ikke pli! Tror I den ville vende sig? Naj naii, naj naii! (hjemmelavet stavning )