Nu ved jeg jo ikke, om det er samme årgang, som Lars (Andersen) tidligere har benyttet sig af, men han var ret glad for det, nu er han dog også gået over til PSE og bruger vist kun det!
Nu læste jeg lige på FotoStart, at det i virkeligheden er helt forkert at skærpe sine billeder andre steder end i RAW-konverteren. Jeg prøvede så at lege lidt med det, men når jeg åbner billederne, er de igen helt uskærpede. Ved nærmere eftersyn står der faktisk også "Sharpening (Preview only)". Hvad er mon meningen???
Hov, hov, jeg er selv gået over til at bruge FF. Her konstaterede jeg blot, at min variant af FF ikke viser klippet. Det gør Chrome, og jeg har netop set det.
Tusind tak for linket! Det har da givet mig det første glimt af forståelse for, hvad det egentlig er, der sker, når man bruger USM. Hidtil har virkemekanismen ved indstillingerne for radius og Threshold været ... øøøhhh ... en anelse uklare for mig!
I dag er faktisk første dag, jeg har forsøgt med at lade kameraet tage billeder i RAW. Hidtil har jeg ladet være, fordi filstørrelsen ser ud til at være dobbelt så stor som ved jpg. Samme billede er på 45 MB mod 22 MB, et andet hhv. 43 MB og 20 MB.
Nå, men nu har jeg lige indlæst den nye RAW converter og tog så samme billede ind i PSE som jpg og som RAW, hvor jeg gav skarphed i RAW converteren, mens jpg først fik USM i PSE.
Og jeg skal love for, at jeg kan se forskel! Detaljerne i jpg-billedet forekommer langt mere mudrede end fra RAW!!!
Rav er noget man finder ved stranden Det er det eneste jeg kender. Kommer lige fra gøgeland,men desværre trak sorte skyer for solen,så rør og kamera måtte næsten give op! 1/125 sek med ISO 1600 og 1000mm,passer ikke så godt sammen. Når det samtidig er ca 80m til fuglen er det svært,men man kan da se hvad det er
Jeg har også hørt Gøgen de sidste dage, men det er kun få gange i år, at jeg har set den. De plejer nu at være ret utilnærmelige, så jeg har ikke haft held til at tage ret mange billeder af dem på kortere afstande. De labre er jo trods alt lidt nemmere!
Nu har jeg prøvet at tage lidt RAW-billeder i dag gennem termoruden af et af mine egern, jeg har lavet to billeder til tråden af det samme billede, men ud fra henholdsvis et jpg-billede og et RAW-billede...
Jeg har gjort nøjagtig det samme ved billederne, udsnittet er ikke helt det samme, men næsten, kan I se nogen forskel?
Ja, I sidder jo nok ved flimmerkassen Men vejret er da for godt,så jeg var lige i gøgeland,hvor der var hele FEM gøge. De var dog ikke samarbejdsvillige,men så var der jo en tårnbørge
Nå, Lars og jeg var i dag på tur ved Roskilde og Jægerspris, og vi fandt fine dyr på vores to steder, Mosekoner, Bølledamer, Argus-hanner, og så fandt jeg en lille flot ugle, jeg aldrig har set før, Deltote bankiana...
Undersiden på Bøllefrøet kunne godt være bedre, så der plads til forbedring, når Leif og jeg skal lede efter den, når han altså er på Sjælland igen, og vejret er til det!
Her er omgivelserne også lidt tarvelige, og der er ganske vist bidt en lille stump af vingespidsen, men Admiralen var da ganske pæn og hel i sig selv...
Sådan en (altså Kongebørgen, red.) ville jeg heller aldrig sætte næsen op efter, så længe jeg kun har en makro, og hvis jeg så en alligevel, ville det være en tilfældighed...
I dag var Lars Andersen, John Strange Petersen og jeg i Holmegårds Mose og i Mortenstrup skov, i mosen så vi Moserandøje, den har jeg aldrig set før, og jeg kom lidt sent, men jeg var heldig at få et billede af en, de er sgu svære at komme på skudhold af...
Dernæst tog vi i Mortenstrup Skov, hvor der fløj Engperlemor!
På Addit Hede var der ikke så meget ophidsende i dag. Flertallet var Brun Pletvinge og Engrandøje. Men jeg så også flere guldsmede, der dog stort set alle var luftbårne hele tiden. Undtagen denne, der satte sig i toppen af et træ. Jeg strakte mig det, jeg kunne, for at komme på skudhold.
Frits, hvad er det for et kræ?
(Detaljerne ses nok bedst ved at klikke op i stort).
Billederne vises i tråden i bredden 600px - selv om originalen er bredere. Hvis man klikker på billedet, vises det i max. 1000px (i FireFox skal man vist også klikke på det i den nye visning, for at hele skærmvinduet fyldes ud).
Jeg laver af og til billedet i en bredde på 990px, så er jeg nemlig sikker på, at billedet kan være der, uden at programmet resizer det - med deraf følgende kvalitetstab.
Billedstørrelsen er sat til max. 500 kb, så man heller ikke af den grund risikerer, at programmet automatisk sætter det ned i størrelse.
Og så synes jeg, at det nederste af dine to sneglebilleder gør sig bedre end det øverste komprimerede, det har bevaret sin skarphed, jeg holder mig til de 600 pixels, jeg plejer...
Idag blev det hverken til fugle eller insekter,men et meget flot syn derude På et tidspunkt fejede en solstråle ind over en rapsmark,fuld af valmuer! klik for stort
Jeg var en tur ved Bøtø diget i dag med Lars og Tubas, og jeg havde håbet på at se den Grønbrogede Hvidkål, og også få den overført til mit hukommelseskort!
Men min bare arm , det var en håbløs opgave; selv om vi så kræet fise forbi omkring 6 gange i et gevaldigt tempo, lykkedes det ikke for hverken Tubas eller mig at få møgdyret til at sidde stille foran os bare et sekund, tværtimod måtte vi løbe efter den adskillige gange uden at indhente den, så den eneste, der var på plads, da den satte sig, var Lars, hans bedste nærbillede ses herunder...
Da den kom forbi igen, stæsede Tubas og mig efter, og da jeg på det tidspunkt var ved at blive irriteret over mit uheld, skød jeg vildt efter den, mens jeg forpustet halsede efter, bare for at få et eller andet på kortet...
Tubas og jeg ses på næste billede, som også er taget af Lars...
Det sidste billede er et af mine tre vildskud, jeg kan sgu ikke engang bevise, at det er den på billedet - men det er det altså - find HOLGER!
Trods et skrækkeligt regnvejr,lykkedes det at få ny art i bogen Sådan ser en sort stork ud,når den er fotograferet i kraftig regn,og en afstand på 600m