Jeg synes, det er fuldstændig ulækkert, at Mejsen kan tage sådanne billeder på 60 meters afstand. Selv når jeg er så tæt på som 25 m, ligner fuglene jo bare en sensorplet i mit kamera!
Der er ingen blærebørge i det,men jeg er bare lykkelig for at det kan gøres med et rør til godt 6000kr Og nu jeg er igang,er disse sangsvaner ude på mindst 150m,måske nærmende sig 200 Ses også lidt større
Jeg fik besøg af min nylige Spætteven igen i dag, så hvis jeg bliver ved med at give den kugler, så har jeg nok gode chancer for en dag at få et billede, hvor den sidder på stammen, både i dag og i går endte den med at sidde dér, før den fløj væk...
Og at sidde i et gitter er ikke at foretrække, hvis billedet skal virke naturligt!
Du er da begunstiget af, at den ikke er særlig langt væk, og hvis den først har fundet en nem fourageringsplads, skal den nok holde sig til. Så det vil sikkert bare være et spørgsmål om tid, så sidder den i den rigtige position - i solskin!
Ja, det er det, jeg håber på, men den æder næsten to kugler om dagen, helt alene, så selv om jeg kun ser den en gang eller to i løbet af dagen, så tror jeg, den kommer retur mange gange, når der er ro.
Den bliver nok forstyrret adskillige gange, når der går folk forbi på stien; når den hænger dér, er der dårligt to meter hen til den, så når jeg står en meter bag ruden, så er den kun tre meter væk!
Kan du ikke kile lidt føde fast i stammen? Det bliver da nok ikke synligt på billedet! Hvis den vænner sig til små "gaver" dér,glemmer den helt dit gitter
Det var ellers en god idé, hvis jeg kunne være til stede hele tiden og ikke gik glip af seancen, hvor den plukkede godten.
Da jeg fik rullet gardinet op i morges, gik der ikke lang tid, før den igen sad i gitteret, og den blev ikke forskrækket og fløj, da jeg intetanende satte mig i stolen, men billederne blev ikke til noget, de var helt mørke!
Heldigvis kom den igen efter en halv times tid, og da var morgenen blevet lysere, og jeg havde igen-igen ændret på indstillingerne, og denne gang var jeg heldig, også med hensyn til besøg på stammen, så her er et af billederne fra stammen...
Det er hele billedet, i hvert fald i højden, jeg har kun skåret siderne fra!
Ja, det hjælper på det, og så kom solen, men desværre ikke til besøg på naturpositionen i stammen, så nu ødelægger jeg det lidt, men jeg elsker, når solen kan ses i øjet!
Men når den forlader gitteret, flyver den hen på stammen og renser næbbet for skidteras ved at gnide næbbet mod stammen til "hvilken side hveranden gang", så der er håb endnu.
Der er faktisk gået inflation i besøgene i gitteret og på træet, den har nærmest ild i røven, som det tydeligt ses!
Opildnet af min nylige succes med Spætten i baghaven gik jeg en tur i omegnen for at se, om der var Tårnfalke, som der var masser af for få år siden, men jeg så ingen, heller ikke musende, så de gemmer sig nok!
Jeg havde ellers sådan en fin oplevelse her til aften. Kl. ca. 19:45 gik jeg udenfor. Den tiltagende måne stod højt på himlen og skinnede gennem et ganske tyndt skydække. Men skyerne lå som i lange bånd og lyste blegt hen over hele himlen. Hvis det ikke havde været for de manglende røde og grønne farver, kunne man tro, at det var nordlys. Oplevelsen var næsten, som hvis det havde været ...
Ja, smukke himler har det med at forsvinde ret hurtigt, hvis man ikke er klar med kameraet, risikerer man, at det spektakulære er væk efter ganske få minutter...
Var ude for at se på Jupiter i aften,og fik den set nogenlunde godt,men der var også et tyndt slør,som gjorde,at jeg ikke forsøgte foto. Havde ellers fundet alt det gamle grej frem
Jo,og den kan det også bedre men det drejer sig om det store stativ med motorer og alt hvad der hører til Det er skam meningen at der skal fotograferes med den nye,men det kan ikke gøres med alm eksponering,da der skal meget kraftig forstørrelse til. Mindst noget der svarer til 2000mm
Tjah, det er måske mere korrekt med invitation, eftersom det vel en en kær gæst. I øvrigt er jeg bange for, at vi får Dansk Sprognævn på halsen, hvis der kommer flere invationer.
Hold da hel fast! Flot! Ja, sådan noget ser jeg jo ikke når sengetiden er 02.15 Men jeg kan da blære mig med vedhæftede gåsebillede (nilgæssene fra igår,der var 35) Jeg vurderede nemlig at afstanden var ca300m,men ifølge Google Earth er der 370m Ses i stor
Jeg har besøg af Spætten ad flere omgange, men den bliver jaget væk af en nærgående Allike, som jeg så jager væk, men så er der jo også flere besøg på stammen...
Jo, det er da lige hvad det er, i hvert fald 50-75 m henne, kombineret med for- og baglygter fra bilerne i krydset!
Det var et helt tilfælde, at jeg pludselig så lysene i linsen, da jeg ville tage billeder af bærrene, og så blev det pludselig lidt mere farverigt, for der var ikke mange farver i tågen...
Kontakten til Naturnettet var næsten rustet fast! Trods meget mørkt vejr,lykkedes det med høj ISO,at skyde rimelige billeder af denne Lille lappedykker,der havde travlt med af fange hundestejler i havnen. Der var lidt arbejde med de lange pigge,men det gik
Ja, det er svært, når vi kun er os tre til at lægge billeder på trådene, jeg har ikke mange motiver for tiden, og som du skriver, så er det jo forbandet mørkt derude!
Den er bestemt ikke pæn mere,men den lever og leverer både blomst og knop Den står udenfor ved vores indgang,og vender mod øst. Har fotograferet den idag,for den må jo nok lade livet de kommende dage
Lille Lappedykker har da gode forhold i sådan et vejr, hvor der er helt isfrit. De skal jo æde ustandselig, så isvintre går hårdt ud over dem. Og det kan vi vel undgå nu, hvor der kun er en halv vinter tilbage - også selv om frosten synes på vej.
Jeg sad i går og kiggede på gamle billeder (i denne tid slider jeg ikke hårdt på kameraet). Hvis alt forløber som sidste år, skulle de første sommefugle jo være i kassen om kun tre måneder!
Igår var jeg på besøg i et sommerhus på Rømø. Der mødte jeg en flok af disse.Nøøøj,hvor de pludrede sødt. Ikke de bedste forhold til foto. Har lavet dem lidt større
De er altså et hyggeligt bekendtskab. I mit tidligere liv havde jeg et sted i skoven, hvor jeg altid kunne se dem - men det ligger desværre 25 år tilbage.
Næh, havde det været synd for dem, ville de jo næppe have udviklet deres praksis med at yngle på denne årstid. Det er skam meget hensigtsmæssigt, fordi nåletræernes frø er rigeligst og mest næringsrige her i vintertiden.
Havens fugle venter derimod en rum tid endnu. Foreløbig har de travlt med at lade sig beværte ved fodertræet. Her i formiddags har jeg talt 11 forskellige arter i haven.
Jeg holdt (også) badegilde i morges, og der var mange besøgende op ad formiddagen, forstå det hvem der kan, men de så ud til at hygge sig, så de fik en påtår flere gange i løbet af dagen...
Jo da, og der var på et tidspunkt mange flere i samtidig, men dette er det eneste billede, jeg vil være bekendt at vise, de andre 4-5 stykker er arkiveret lodret...
Det er i øvrigt en stegepande, jeg har taget håndtaget af, og arrangementet har den fordel, at det er let at banke isen af og skifte vandet, det kan jeg ikke med det store fuglebad af sten, så den holder pause for tiden!
Sjovt med den stegepande! Ligeså længe jeg kan huske,havde min mor en stegepande til fuglebad,og min bror,der overtog huset,bruger stadig panden Mærkelige den ikke er rustet op
Ja, egentlig fejler den ikke noget, men min datter sagde på et tidspunkt, at jeg havde for mange pander stående og trængte til at kassere nogen af dem, og så blev denne en af dem, for den har ikke teflon og er ikke "pandefarvet", den er vel egentlig lavet af aluminium eller noget; jeg tror derfor heller ikke, den nogensinde vil ruste, lyder det sandsynligt, at den er lavet af aluminium?
I denne tid er en af de få fotomæssige adspredelser de mange fugle, der kommer på besøg i haven. I dag kom også Kvækerfinken til, så nu har jeg 12 arter, der kommer som faste gæster. Og de enes egentlig meget godt. Og så er det jo fint, at de, der hænger oppe i foderautomaterne, ikke er de eneste. Heldigvis er der nogen, der fortrinsvis fouragerer på jorden, så de samler alt det op, som falder ned. Intet går til spilde.
Jeg har været i Hareskoven i formiddags, og det smukke dyr derude var meget imødekommende, da der var gået en times tid, den satte sig på en gren kun tre meter oppe, og vi stod omkring fem meter fra den...
Så nu har jeg tænkt mig at spamme tråden med lidt Høgeugle (så er du advaret, Lars ), de to andre aktive har nemlig ikke lejlighed til at få sådan en på kornet for tiden!
Det er i orden Kirsten. Høgeugle er en spændende fugl. Hvis du en dag får den med en mus i den ene klo tæt på imens den skriger sit dødsskrig vil du lave årets naturbillede.
Ja, det kan jeg forestille mig, vi får jo cirka de samme billeder, når vi er så mange derude, så den situation skal man vist være alene om at overvære, hvis det skal ske, men flot er den!
Tjae Kirsten efter Høgeugle spammer på naturephotos skal der ekstraordinære fotos til før en stillesiddende Høgeugle får mig til at løfte øjebrynende. Jeg kan godt forstå det er for dig en fantastisk oplevelse at se denne fugl, og du gerne vil dele det med os andre. Men nyhedens interesse for andre er nok kølnede en lille smule.
Nåhja jeg har ikke set Høgeugle siden jeg sammen med min gode ven Jørgen kørte til Gurre i vinteren 1983 hvor vi så den. Det var også på en melding der løb over telefon hos DOF's folket. Dengang var der ikke SMS og internet.