Det første er først sket for mig for en uges tid siden!
Det andet forsøgte jeg på, men uden det store held, fordi de fes rundt i den mørke busk, man kan kun se en (fuglekonge-)klat mellem nogle grene!
Det sidste er jeg ikke engang sikker på, jeg kunne bevise, hvis jeg ville, der var dog vidner, men jeg vil ikke engang vise billedet på tråden, det er lige til papirkurven, hvis det ikke for mig selv var et bevis på, at jeg dog nu har set sådan en...
Så selv med en blegfiset himmel som baggrund og en gren tværs gennem hovedet, ville jeg vist nok være tilfreds (for en stund) med et billede som dit!
Og nu viser jeg jer det alligevel, fordi man helst skal starte en ny side med et billede, I kan garanteret heller ikke finde spirrevippen!
Den ligner altså slet ikke min gamle yndlingsost fra barndommen, den var meget mere grøn end Mejsens - og ikke engang den fesne grønne Alpeost, man får nu om dage, ligner Mejsens!
I gamle dage, da de enkelte stykker kun var halvt så store, og der var dobbelt så mange af dem, blev grøn alpe i blåt sølvpapir altid tilbage som de sidste. Gad vide, hvem der ofrede sig og spiste dem - formodentlig min mor.
Nu da talen er kommet ind på ost,kan jeg da fortælle at jeg tager i marsken imorgen,og der går en masse rokkefår Håber jeg får nogle gode pipper på kortet
Nå, jeg var jo hos Knud i dag for at kigge efter Sørgebørgen!
Den så vi nu ikke, men Musvåger, Spurvehøg og Fjeldvåge og småfugle, bl.a. så vi en Sumpmejse, og også lidt svampe, de er kønne i modlys - men på vej tilbage til bilen så vi da i det mindste én sommerfugl - en Stor Frostmåler, som sad tæt ved jorden på stammen på et lille træ, så det var ned på alle fire, eller rettere maven, men det gør heller ikke noget, når man har tøj på til det...
Jeg fik også et par sjove billeder idag. To små silkehejrer sammen med en sølvhejre. Det er vist ikke hverdagskost Og så fandt vi minsanten et par nilgæs der stod på en lade!!
Jeg kan se, at Mejsen også har fået pipper på kortet i dag, mine vil jeg slet ikke vise frem!
Ja, men der skulle jo være jagt i skoven i dag det ene sted, og det andet sted øvede politiet sig med hunde og "forbrydere", så jeg ville da ikke skydes - skoven var i øvrigt lukket for besøgende, så jeg måtte da ikke ligne et mål!
Det aner jeg ikke, og jeg ved heller ikke, om Knud har fundet ud af det, han kiggede i flere svampebøger, da vi kom hjem til kaffen - og det med lyset på svampen var med velberåd i hu, det var nemlig det meget smukke lys, jeg gerne ville have med...
Du er sørme dygtig, Knud, det er just präcis, hvad jeg har inhaleret her til aften!
Jeg havde skrevet til et mejeri i Jylland, der ville have 29,50 kr. for 100 g Grøn Alpe fra Buko og 13,50 kr. for hans hjemmelavede - dertil kom forsendelse, så det ville ende med at være kaviarpriser!
Så googlede jeg lidt mere og fandt ud af, at SuperBest handler med det, så jeg ringede til den nærmeste herfra, hvorefter jeg fluks kørte derhen!
De havde 4 bøtter á 250 g til 22,50 kr. pr. stk., det stod i hvert fald på nettet, men da jeg kom derhen, var der tilbud på dem - 12 kr. - så jeg kunne lige så godt købe hele lageret...
Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke modstå at tage noget på min smørekniv, og derfra var der ikke langt til at lave 3 knækbrød med lækkerierne på!
Og de smagte så godt, at jeg bagefter lavede to stykker mere til dessert...
Der er stadig sommerfugle i luften. I går formiddag i tågen vimsede denne fyr her rundt lige uden for vinduerne. Er der nogen som byder på den? (Jeg tror jeg kender svaret, men at tro er jo ikke nok)
Godt I kan lide den Dompappens frue holdt sig diskret i baggrunden. Den lille våde måler kender jeg ikke,men skulle jeg navngive den ,blev de noget i retning af: "Næstenvintermåler"
Jeg er også sur på dem, jeg synes også, at den skal hedde det gamle navn - Birkefrostmåler!
Når noget fungerer, hvorfor så lave det om, så folk bliver forvirrede!
Det bedste ved bogen er, at så mange sommerfugle er med, Dagsommerfugle, Målere, Ugler og Spindere; det er bogens eneste force, fordi alt er samlet i et værk...
Da man jo vistnok må give alle sommerfugle et hvilket som helst dansk navn, man hitter på, vil jeg da godt være med på Birkefrostmåler - men jeg aner ikke en fis om den slags smådyr. Men når jeg kigger på det andet billede af den, kan jeg da godt se, at de besidder en egen skønhed.
Det gør Dompapfar altså også. De er nu altid sådan et oplivende besøg i haven og kommer næsten altid parvis - med mor beskedent i baggrunden.
For et par dage siden hængte jeg igen en foderautomat op i haven efter at have holdt pause siden engang i foråret. Det er gået hurtigt med, at fuglene har fundet frem til lækkerierne. Foreløbig har jeg dog kun en enkelt automat med solsikkefrø, men i dag var der en vrimmel af Blåmejse, Sumpmejse, Spætmejse, Musvit, Skovspurv, Gråspurv og Bogfinke. Og Solsorten er her jo altid. Desværre var vejret gråt og med finregn, så jeg har manglet solen til at give ordentlige billeder - ISO måtte op på 2800 for at få 1/250 sek. Her er det Spætmejsen, der sidder på spring for at komme til.
Når jeg færdes derude med mit 7D og en 100mm makro eller en 300mm tele, så savner jeg ofte noget med lidt vidvinkel.
Nu skulle det være, så i går købte jeg et lille Sony kompaktkamere og der skulle selvfølgelig prøves med det samme. Vejret i går eftermiddag var godt nok noget mørkt, gråt og vådt, men prøves skulle det altså. Så jeg var en tur henne på et af mine gode steder på åsen og fik en stribe landskabsbilleder.
En god detalje ved kameraet er den vipbare LCD skærm. Jeg kan holde kameraet helt ned på jorden med skærmen vippet ud til vandret. Så kan man sidde mageligt på hug og se hvad man laver.
Det er ikke topkvalitet noget af det her, jeg skal først til at lære at bruge det nu. Det er helt mærkeligt, at have sådan en lille dims i hånden, når man er vant til at håndtere et "rigtigt kamera"
Nu bruger Sony jo altså Zeiss-optik, så det kan ikke undre, at billederne står skarpt og fint, så man vanskeligt kan forestille sig, at det kunne blive bedre med et SLR-kamera. Og perspektivet i svampebilledet er da vanskeligt at eftergøre med et stort kamera. Til lykke med nyanskaffelsen!
Så hoppede du med på vognen med at have et lille lommekamera med, det er da ikke spor tosset, hvad du leverer, til lykke med den lille ny - eller rettere - er det jo en "det"...
Kristian, det var også meget bevist, at det skulle være en fra Sony, da et Zeiss-optik har ry for at tegne skarpt.
Nu skal jeg bare lige blive lidt mere fortrolig med den, men jeg er ret sikker på at den fremover bare altid vil være med i lommen, når jeg er ude i felten.
Lige som Kristian, så er jeg også begyndt at fodre fuglene i haven og de er allerede begyndt at tage godt for sig af retterne. Her kommer for tiden blåmejse, musvit, sumpmejse, spætmejse, solsort, grønirisk, bogfinke, kvækerfinke, rødhals og en enkelt skovskade. Her er også gærdesmutte, men den kommer dog ikke på foderbrættet.
Her er en af grøniriskerne, skudt i går fra mit luxusskjul.
Jeg giver dem mad hele året, men der følger desværre Alliker og Husskader med, så de små næsten ikke får lov, du er bare så heldig, at du ikke er belemret med de store skiderikker, der kommer i horder, fordi de ved, at der er fourage her!
Det er da også et uforskammet smukt billede, Knud!
Her går det ret stille for sig. I et anfald af behersket optimisme vovede jeg mig langs åen for at se, om Vandstæren mon skulle være kommet. Det blev jeg nu ikke meget klogere af - i hvert fald så jeg den ikke. Lidt liv i åen var der dog omend af en slags, der ikke begejstrer. Og så var der mørkt som graven i åløbet, så kameraets ISO kom på overarbejde og nåede de maksimale 25600.
Kirsten, du skriver nået vrøvl angående de danske navnene på O. fagata. På latin hedder den fagata som er det latinske navn for bøg. og Bøgefrostmåler blev navngivet på fugleognatur før Birkefrostmåler i M. Fibirger bog, hvor de forunderlig nok ændrede navnet til Birkefrostmåler. Det er rigtigt at den også lever på birk. men i DK lever langt de fleste fagata på bøg.
Det er en del år siden jeg navngav den det danske navn på fugleognatur, så jeg burde vide det?
Men i Fibigers bog kalder de den altså Bøgefrostmåler, mens de på F&N kalder den Birkefrostmåler med Bøgefrostmåler i parentes, derfor ved jeg ikke helt, hvad du nu påstår - hvori består vrøvlet fra min side?
Og jeg var også i tvivl om Lille Frostmåler, det kaldte jeg den - som du også kan se - først...
Der er nogle på det sidste der rodder rundt i det, efter Allearter.dk er indføjet på fugleognatur. Så er der nogle velmenende folk der ændre navne efter deres egne påfund. En navne kommision er påtrængt, men der er ingen frivillige der melder sig til jobbet. Ang. Fibigers bog, er du sikker på der står Bøgefrostmåler?
Ja, jeg har jo lige set efter, da du skrev dit første indlæg, ellers ville jeg ikke skrive det...
Og jeg så også efter BÅDE i bogen OG på F&N, da jeg skrev indlægget ved Knuds dyr!
Der er ingen grund til at ringe om det, men det viser bare, som jeg også har skrevet tidligere, at det er noget møg at ændre de gode gamle hævdvundne, danske navne.
Hej Kirsten, jeg har selv ikke denne bog. Der var en på fugleognatur der skrev at birkefrostmåler var fra denne bog, men efter nærmere undesøgelse, stammer birkefrostmåler fra Allearter.dk. Så du må undskylde mange gange. P.S. jeg må tage en nærmere snak med ham fra Allearter på et tidspunkt for at vi får fjernet det misvisende navn; birkefrostmåler?
Nej, det kunne jeg forstå på det du skrev, men jeg checker altid den slags, før jeg skriver det, så fint med undskyldningen, tak for den.
Så kalder vi den Bøgefrostmåler i fremtiden, og det lyder som en god idé at tage en snak med ham, der åbenbart forkludrer sagerne for alle brugere på nettet...
Jeg troede alle ældre mennesker kender "Husk" Jeg gør ihvertfald Det er et naturligt kosttilskud som er aldeles fremragende til en mave der skaber sig lidt Anbefales af lærde mennesker Husk det Kan købes på apoteket og i alle supermarkeder.
Jeg mener ikke, at jeg nogensinde har hørt om Husk - Eller er det fordi jeg ikke kan huske det? Hjælper det også på hukommelsen?
Og godt der kom lidt afklaring omkring navneforvirringen.
Jeg forsøgte mig igen i formiddag, men for pokker, hvor er der mørkt. Jeg brugte konstant ISO1600 og f: 2,8 og så kneb det alligevel med at få en anstændig lukketid. Min gamle 7D er ikke gode venner med høje ISO-værdier, så kvaliteten er elendig.
Spætmejsen her var henne og hente solsikker et utal af gange, men den var vist ikke særlig sulten. En del af dem blev puttet ned i revner og sprækker på denne gamle træstub, så den samler nok i depot til de kolde tider.
Ja, så er det jo spørgsmålet, om den enkelte fugl kan huske, hvor den har sine depoter, eller det sådan er en kollektiv løsning, hvor fuglene søger de steder, hvor arten nu engang "plejer" at lave depot.
Det får mig til at tænke på min tamme krage for 40 år siden. Når jeg fodrede den, huggede den i sig så meget, den kunne æde. Derefter fyldte den kæbeposerne med mad, hoppede ned i jordbærbedet og gemte overskuddet under et blad og dækkede det omhyggeligt til, hvorefter den kom tilbage for at hamstre endnu mere. De depoter, den havde gemt, opsøgte den så sidenhen for at nyde lækkerierne.
Jeg ved heller ikke om de kan huske depoterne, eller det bare er et tilfælde, når de bliver fundet om vinteren.
Men et egern kan godt huske sådan nogenlunde, hvor den har gemt godbidderne. Her er et valnøddetræ i haven og hvert efterår når egernet at stjæle sin part. En del af nødderne graver den ned i græsplænen og mange måneder senere hvor der sne, har jeg flere gange set hvordan den hopper rundt derude og stikker snuden ned i sneen, som om den prøver at lugte sig frem til hvor nødderne ligger. - Og det ender altid med at der er gevinst. Billederne her er fra oktober sidste år, hvor der blev samledet til depot.
Det er nu et sødt lille kræ; jeg ku' ellers godt bruge lidt valnødder til mine Grøn Alpe -madder, eller jeg kunne bare spise valnødder med ost på og ikke noget brød - Mmmmmm!
Krager er også charmerende dyr, og vældig kloge, jeg forstår godt, at man kan få et hyggeforhold med sådan nogle!
Det er faktisk sket mange gange i de 40 år, der er gået, siden kragen definitivt fløj væk, at jeg har drømt, den var kommet tilbage. Hver gang har jeg i drømmen oplevet, at det denne gang ikke var en drøm, men at den virkelig var kommet tilbage ... og hver gang er jeg blevet så skammeligt skuffet!
I har hørt historien før,men nu får I den så lige igen
Det var en meget tidlig sommermorgen på Læsø. Der var stadig ret mørkt,men på havnen var der ved at være liv. Et sted oppe i den lille havneby,var Karl Anker på vej til havnen på sin cykel,og pludselig hørte han en lyd der gjorde ham nærværende i en fart.(han var sikkert ikke rigtig vågen endnu) Det lød nøjagtig som et barn der råbte på mor! Det måtte da undersøges nøjere, for det kunne jo være, at den lille ikke kunne komme ind! Efter nogen tids eftersøgning,fandt Karl Anker "den lille". Det var min fætters store krageunge,der sad og råbte på moar! Fætter havde den lidt dårlige vane at han ret ofte råbte på moar,og det havde kragen sørme også opdaget Så det er altså ikke alene beostæren og papegøjerne der kan!
Den med den livagtige drøm kender jeg godt; da jeg var barn, var det Anders And -blade, jeg havde fra gulv til loft, senere havde jeg vundet mange penge, og atter andre drømme var noget helt tredie, og man bliver altså rigtig skuffet, når man vågner op opdager, at det havde man så ikke alligevel!
Og så kunne det da være, man skulle købe sig en pakke "Husk", for jeg kan ikke huske, at du har fortalt Fætterhistorien før...
Kristian, det må have været en herligt oplevelse at have kontakt med en tam krage. Bare synd, at den forsvandt for dig. Jeg har aldrig selv prøvet at have en tam "vild" fugl, kun hørt om andre
Kirsten, Så er vi to, der nok ville have gavn af en portion "Husk"
Nåååår,en sød lille en Ja, når man er i hi,sker der jo ikke så meget,men idag var jeg ude for at kigge efter nilgæs. Det blev til hele 71 styks! Her er et lille udpluk,der er taget på lang afstand. Tryk (tyrk)
Der er ingen motiver i det grå lys, så mit kamera bliver ikke luftet for tiden, men din (Knud) lille Blåmejse er meget nuttet, men den har jo også indbygget nuttethedsfaktor i sin lille krop!
Jeg har ingen billeder at gøre godt med, og da slet ikke af den slags dyr, der forekommer i Nilgæsmængder...