Sikke da et l....vejr, det har været i eftermiddag, selv om det ikke har sneet her, men regnet, og det gør det stadig! Her er en støvbader fra i går, da det endnu var forår... De (repræsenteret af den i øverste venstre hjørne) andre forsøgte at komme til også, men de blev eftertrykkeligt jaget væk, når de kom for tæt på furien her!
Ja, det kan du bilde mig ind... Den lille skiderik har næsten slidt og badet al jorden væk i det hjørne af plantekassen, du kan se, der mangler en masse jord, der hvor stenen er lysegrå, og gamle rødder stritter op og ud af jorden!
Mens foråret - i hvert fald rent vejrmæssigt - holder pause, så kan man da konstatere, at fuglevildtet ikke gør. Da jeg her sidst på eftermiddagen havde vovet at stikke næsen uden for døren, så og hørte jeg en spætte sidde i toppen af et træ lige på den anden side vejen. Efter at have siddet og skræppet lidt, fløj den op og over vejen, hvor den satte sig på en gren i et af mine træer. Straks efter fløj en anden spætte, der allerede sad i træet, hen til den senest ankomne og besteg den. Jeg har allerede kigget deres redetræ ud. Nu er der så bare at vente og håbe, så måske får jeg samme oplevelse i år som sidste år!
Nej, de sidder altid med lukkede vinger, dit forslag er lige så godt som mit første, jeg har tilføjet dentaria i mit forrige svar, inden jeg så dit svar!
Jeg plejer at give dem et gog i nødden,så kan man fint åbne vingerne på dem Man kan også plukke vingerne af Som regel kan man nøjes med en enkelt vinge,da de er ret ens
SvendO, det lyder meget humant - især det med den ene vinge. Der er jo ingen grund til at mishandle dyret mere end højst nødvendigt Conny, i hvilken bog er det du læser, at du skal lave varm chokolade til manden? Sådan en bog ville jeg da gerne give min kone
Conny for katten da! Det er da gammeldags! Alle andre steder er det da omvendt idag Lad være med at give din kone bogen,Gerner! Du kommer bare til at rende hele tiden. Jeg ved hvad jeg taler om Ang.det med vingerne,kan det måske gøres anderledes,for jeg har aldrig haft tid til at se om de vokser ud igen
Gerner,Stewe sad lige ved siden af,han ville nok ikke kunne forstå hvorfor han ikke skulle have noget,ville du det Svend,ja jeg tror jeg nøges med at prikke til dem
Jeg troede, at Conny havde en bog, hvor der stod, at hun skulle give sin mand chokolade, og det var sådan en bog, jeg ville give min kone, netop for at undgå, at det var mig, der skulle løbe
Jamen så behøver du jo ikke give hende bogen.Ja,jo jeg tænkte vist modsat i sidste indlæg. Jeg véd der er noget der hedder en bundvending,så der er sikkert også noget der hedder hjernevending
I dag i Værnengene var der nu mere kurtisering end kursivering. Det var især kobbersnepperne, man kunne komme tæt på. De var nemlig travlt optaget bl.a. med at æde.
Ja, folk, der lufter hunde, glemmer som oftest at samle deres efterladenskaber op, men at de ligefrem efterlader hundene, er da vist et specielt sønderjysk fænomen - eller hva'
Nej, vel ikke samme art, men måske samme slægt For at vende tilbage til et tidligere berørt emne, så er de hvide prikker på dette billede ikke støj. Det er snekugler, som lydløst ramte min græsplæne for 10 minutter siden
Den er vældig flot og sidder meget dekorativt... Jeg havde to at disse på besøg i dag samtidig, de lavede rav i den blandt de andre store fugle, læg mærke til, at den også har overskæg! Jeg har aldrig før set gråkrager i haven...
I går havde jeg den mest forunderlige oplevelse, da jeg kom kørende. På en lille grusbelagt parkeringsplads så jeg en gulvspurv, der gik på tåspidserne. Jeg kastede bilen ind til siden for at fotografere fænomenet, men fik kun dette slængskud ud gennem sideruden. Beviset skulle dog være tydeligt nok!
Gad vide, om den træner til at blive optaget på Det Kongeliges balletskole???
Når man sådan går ude i forårsvejret (selv om solen er gemt bag skyerne), dukker der indimellem sådan helt tilfældigt noget aldeles uventet op. Desværre har man ikke altid åndsnærværelse nok til at rette kameraet ind og trykke af - eller også svigter autofokus i det afgørende øjeblik. Men selv om afstanden oftest er alt for stor, kommer der da af og til et par billeder ud af det. Sådan også her.
Pludselig så jeg en snes meter foran mig denne ka'l, der løb væk fra mig (den havde ikke set mig). Først kunne jeg ikke se, hvad det var, men da den skiftede retning og løb på tværs af markvejen, kunne jeg tydeligt se den - og trykkede af.
Jeg så også grønåret kål. De ville heller ikke posere, men jeg skød en af dem alligevel Men det kan jo naturligvis ikke måle sig med Hr. Webmesters lækat - eller hvad det nu er
Tø hø,det er godt lidt jern! Dens stemme var bestemt ikke rusten,for den kappedes med en anden han,som sang kun 20m henne Fik forresten to nye årsarter af sommerfugle,nemlig aurora og skovrandøje.
Denne af områdets øvrige beboere ikke særligt afholdte nabo er vist mere end noget andet tidpunkt knyttet til maj måned, og aldrig så snart var Valborgnat afløst af morgengry, før jeg hørte den fra et af dens udsigtspunkter over rørskoven. Og så var det bare at gå efter den temmelig ensformige "sang", hvis man også skulle få lyst til at få et glimt af den.
Nå, solen var endnu langt væk bag skyer, der oven i købet begyndte at hælde regn ud over Deres udsendte, så nærbilleder blev det ikke til i denne omgang - kun nogle skud op mellem grene og nys udsprungne blade.
Men nu er den her i hvert fald - til uro og bekymring for ynglefuglene i området.
En risikabel og farlig tid. Man skal sandelig se sig godt for i denne tid. Også i dag var jeg ved at blive løbet over ende af et af disse springende, firføddede væsener!
Jeg har været i Sverige siden torsdag aften, der var ikke mange sommerfugle, men det myldrede med traner i baghaven, forhaven og sidehaven morgen, middag og eftermiddag, og selv om de er svære at liste sig ind på, lykkedes det da af og til at lure bag et stengærde, hvis man kunne komme derhen i ly af gærdet inden! Når man så var ved gærdet, var det bare at læne sig op ad det og skyde løs, til de opdagede en... Det her er hele billedet, der er ikke beskåret noget, der var vel 30 meter hen til den!
Og ham her så mig heller ikke, før jeg så ham, jeg gemte mig bag en bakket mark, og da han så mig, stod vi sådan og gloede på hinanden en kort tid, inden han tog flugten, og troede sig væk, men jeg fik en del billeder af hans sortie... Man møder mange spændende dyr m e g e t tidligt om morgenen, sådan fra 5.30-7.30!
Oj,har du været i udlandet Hvor plejer du at se sommerfugle i Sverige? Jeg fik denne idag! Billedet er ikke super,men det er mit første billede af denne art!!!
Ifølge mit kort ligger det i det nordøstlige hjørne af Skåne Har lige et halvdårligt mere. Den fimsede rundt og sad højst stille et par sek. af gangen.
Ja, jeg ved godt, at Lönsboda ligger i det nordøstligste Skåne, men hvis man kører 15 km lidt nord på, kommer man lige ind i bunden af Småland, og vi har kun en lille gåtur på 2 km, så er vi tilbage i Skåne... I går satte jeg telen på ved hjemkørselstidspunktet, så kameraet var klar til tranerne på grusvejen mod Skåne... Og så er det ikke de bedste sommerfuglebilleder, man får i kassen, men disse to var de sidste fotos fra turen (der var nemlig ingen traner på marken langs grusvejen), den lille grønne busksommerfugl viste sig pludselig på fundamentet, og den enlige citron fornøjede sig med hyacinten, så det blev flugtskud i stedet for makrobilleder! Men jeg er fint tilfreds, rubi'en har jeg ikke set før i år, og citronen har jeg ikke fået gode billeder af i år endnu!
Jeg har også været udlandet - i Harzen for at cykle, så selvom jeg faktisk så en del sommerfugle, var det fra cyklen, så af dem fik jeg ingen billeder. Især om torsdagden var det meget fint vejr med mere end 20 graders varme, men i 800 meters højde lå der stadig lidt sne - her skudt med en hånd fra cyklen
Super billede,Gerner Denne lille fyr var så venlig at gøre sig istand 4m fra bilen Nu varer det nogle dage inden jeg dukker op på sitet igen,da jeg kører op til de kære børnebørn i Skanderborg
Nej, hvor er den kær! Jeg synes lige, vi skal have en morgenslåskamp (kl. 5.40) fra det sydsvenske, tranen til venstre gik for sig selv for det meste, men her synes den lige, den ville udfordre gommen til en lille fight... Det fik den nu ikke noget ud af, så den fløj hen i sit hjørne af marken kort efter! God tur til Skanderborg...
Og parret fløj væk et stykke tid efter og lod den indtrængende han passe sig selv oppe ved vejen, hvor han fortsatte med at fouragere, og så kom morgensolen, da ville jeg gerne have været lidt tættere på!
Helt så eksotiske gæster som de vilde traner kan området her ikke byde på - men jeg har da set dem i Danmark i år, selv om afstanden gjorde, at jeg ikke kunne se de fine detaljer som på billederne her ovenfor.
I mangel af bedre må vi jo så nøjes med det, der er inden for rækkevidde!
De gule vipstjerter har nu været her i nogle dage. Det er ikke altid, de lader sig se, når man passerer engen, hvor de opholder sig, men de er nemme at høre. Somme tider sætter de sig dog også, så de er til at få øje på!
Nåååh, for mig er den gule da eksotisk nok, jeg har vist aldrig set sådan en... Men jeg har Dupond og Dupont i haven i stedet for, dér kommer ingen traner! Der er altid to alliker, der optræder parvis og tit er deres positioner også synkrone, så jeg tror, det er de samme, men man kan jo ikke vide det, de har ikke mange kendetegn at se det på, men jeg mener nok, at disse to - eller i hvert fald den med den løse fjer har en afvigende øjenfarve i forhold til de fleste, som har lyseblå øjne...
Men mine kan også åbne næbbet for fotografen... Jeg gik desværre glip af et billede med endnu bedre lys og et endnu større drøbelkig, men sådan kan det gå!
Denne termosolssort har fået forlænget foråret - i hvert fald dets aktiviteter. Dens første rede med æg blev nemlig plyndret formentlig af en husskade, som vi har mange af i området. Så nu må den i gang igen
Jeg har også et par på rede i skuret (igen igen igen), og jeg har set hunnen kaste sig frygtløst over husskaderne for at undgå barnerov, her er hun på sin vagt forleden dag... Jeg har måttet flytte madserveringen, så den kun udleveres på bagsiden af huset; når ungerne kommer på vingerne, er det ikke godt med for mange skader i nærheden, selv om det nok alligevel hjælper som en skrædder i helvede!
MEN NU TIL NOGET HELT ANDET: I AFTEN PÅ DRK SENDER DE "SVEND, KNUD OG VALDEMAR" KL. 18.40!!!!!!!!!
Den var programsat for nogen måneder siden, men måtte vige pladsen for et eller andet fuldstændig uvigtigt!!!
Dr. Livingroom har for en gangs skyld ret.Foråret er vist gået i stå. Da jeg startede med rødvinssnor for en måneds tid siden (eller mere) var der fangst med det samme, men nu er det flere uger siden, der har været gæster. Jeg har haft enkelte gæster på mit vindue, men de billeder, jeg har fået, har ikke været noget at skrive hjem om, men her kan de vel være gode nok