I nogle dage har min rødvinssnor ikke båret frugt, og sent i går eftermiddags kom jeg i tanker om, at den skulle lægges i blød. Jeg tog den derfor ned fra hækken, hvor den havde hængt aftenen før, bar den hen til bøtten med rødvin, og var så lige ved at drukne en lille natflyver, der sad på snoren. Den nåede dog at drikke så meget, at den blev dobbelt
Nu var mennesker og dyr lige begyndt at sætte næsen - og kanske også andre legemsdele - op efter, at det var forår, og så holder vinteren igen sit indtog. I hvert fald sneede det her til morgen, da jeg gik en lille tur langs åen.
Også i dag svigtede Grønspætten mig, så jeg måtte nøjes med et Egern. Denne gang altså i ental. Formedelst skyerne, der gav nedbøren, var solen da heller ikke med mig, da jeg tog billedet, og lys var der derfor ikke meget af, så ISOen måtte op i 2500. Men man kan da nok fornemme, at hannen her (for det tør jeg da formode, at det er!) har vandkæmmet sin flotte punker-frisure!
Jeg skal da love for, at de jyske egern er med på moden... men blot til orientering, så gik brylcreme da vist af mode i resten af landet for en hel del år siden
Jeg er også lidt bekymret over 'the return of the winter'. Ikke kun på grund af min egen næsetip, men hvordan skal disse små skabninger fotograferet i går dog klare flere graders nattefrost?
I det næste par måneder får jeg ikke set meget anden natur end den, jeg kan se gennem termoruden. Det har nemlig vist sig, at min fibersprængning er en sprængt akillessene, så jeg har fået lagt benet i en bandage, der nærmest svarer til en gipsbandage, og jeg kan/skal kun med krykker i 8 uger. Det gør det også lidt svært at komme hurtigt og ubemærket hen til termoruden, så jeg nåede ikke at skyde vores fasan, mens den drak af fuglebadet, men jeg fik ham da lidt senere Iøvrigt sneede det 10 minutter senere, men det varede kun nogle få minutter, så skinnede solen igen.
Når det nu skulle være, at uheldet var ude, så var det da ekstra uheldigt, at det ikke var ved vinterens komme i stedet for nu, hvor foråret er klar til inspektion!
Ja, det er rent ad h.... til Ud over det med natur og fotografering er der jo alt det andet - f. eks. haven, der skulle passes og cyklesæsonen, der for alvor starter nu. Den er nu helt ødelagt.
Det var dog træls Gerner!! Ja otte uger på krykker i april og maj,er langtfra ønskelig.Så må du endelig overholde det,og ikke noget med at du liiiige skal et eller andet! God bedring!
Dagens indlæg startede ellers ret fornøjelig med Kristians omtale af legemesdelene. Der er da vist krudt endnu
Tak for de gode ønsker. Skaden opstod, da jeg spillede badminton, men det har jeg gjort i over 30 år uden alvorlige skader, så det kan da godt være, at dåbsattesten har en vis indflydelse. Det der med krudt i legemsdelene er måske nemmere at skrive end at praktisere Og når nu jeg skal døje med at holde mig inde og i ro, skal I andre da ikke slippe helt, så I får lige en termodue, der havde lidt svært ved at beslutte sig til at flyve ned til foderbrættet
Solen kom frem i løbet af formiddagen, så jeg syntes lige, at jeg ville gentage morgenens gåtur i sollys. Der var nu ingen Egern denne gang, men Spætmejserne sad da og plirrede med øjnene i det skarpe lys.
Tak for tippet! Gamle industribygninger er desværre/heldigvis ikke det, vi har mest af her i området, men lidt må der være, hvis jeg kigger grundigt efter.
Det er korrekt. Og det nytter vel ikke engang at sagsøge skadevolderen, hvis det går galt?
Jeg sidder i øvrigt i øjeblikket og skanner nogle utroligt flotte tegninger for en professor, der arbejder med evolutionen af afrikanske pattedyr. Prøv fx lige at se en 'farlig' karl her!
Næppe, for hvis du havde sunket kaffeslurken, før du læste indlægget, var den jo ikke endt i "løgnehalsen" - altså kaffen, så jeg tror ikke, du har en særlig stærk sag!
Måske var kaffen stærk, men det tæller vist ikke her...
Som de foregående dage bød også morgenens gåtur på både synet og lyden af adskillige Spætmejser. Men jeg må nok sige, at det var en blandet fornøjelse - høflighed er ikke hverdagskost i vore dage. I min overstrømmende venlighed ville jeg ønske denne Spætmejse godmorgen, men den var rent ud sagt skideligeglad!
Men han drev gæk med mig. Han sang meget i dag, og var nogenlunde, hvor jeg havde regnet med. Men selv om jeg kunne høre, at han sad i et træ lige på den anden side åen, kunne jeg ikke få øje på ham. Og så fløj han til et træ på min side. Men stadigvæk kunne jeg ikke få øje på ham. Efter lidt tid hørte jeg, at han nu var fløjet et godt stykke væk, så jeg oksede af sted for at nå frem til det nye sted. Her gentog historien sig. Jeg gik så videre efter den nye, fjernere position og var næsten på vej ud mod den anden ende af byen, da jeg hørte, at han nu igen var på det sted, som jeg ellers lige havde forladt. Den fjernere var en anden, som han åbenbart "sang" om kap med. Konkurrencen gjorde, at han afslørede sig - helt oppe i toppen af et træ. Desværre var afstanden så stor, og der var så meget grenværk foran, at jeg ikke kunne få ordentlige billeder. Men jeg kan da bevise, at jeg så ham!
De er ikke så nemme at komme på skudhold af, men jeg har da tidligere haft held til at få et billede - endda på græsarealet lige på den anden side af åen i forhold til haven. Men altså også afstandsskud.
Hr. Webmester er da i hvert ikke beskeden, når det gælder selvhævdelse Og hvis vi skal tælle arter, så har jeg da et par stykker mere fra i dag, men de er lidt tågede Rødhals, grønirisk og jernspurv har også været her, men lod sig ikke forevige Desuden, selvfølgelig blåmejse, musvit grå- og skovspurv, råge og solsort.
Hr. Webmester, jeg har folk til det grove Jeg ved ikke rigtigt, om Fru Sorts bemærkning er en fornærmelse eller det módsatte, men i øjeblikket kan jeg ikke foretage mig ret meget andet end at se fjernsyn (snooker og cykelløb), og så kan jeg samtidig holde øje med aktiviteterne i haven.
Jeg er skam ikke ude på at fornærme dig, Regner, jeg har derimod ondt af dig, når du sådan er blevet invalideret for en tid, jeg forsøgte på at være morsom, men det slap jeg tilsyneladende dårligt fra...
Det skulle ikke gerne vare 2 måneder, før vejret er så godt, at man kan åbne vinduet Jeg er hverken sprog- eller vækkeursekspert, men så vidt jeg ved, hedder det snoozer og ikke snooker, det der, som de ure kan Og Fru Sort, når det er dig, forventer jeg at blive mobbet, så det skal du ikke være ked af Jeg havde glemt en smiley eller 2 Og når vi nu er i gang med de tågede billeder (vejret er blevet mørkt), så kan I da lige få et par af de arter, jeg nævnte før
Jeg har kun afsonet 5 dage af min dom men det er allerede så slemt, at jeg nok må indlægges på den lukkede, inden de 8 uger er gået. Der er jo grænser for, hvor mange gange, man kan fotografere de samme fugle. I formiddags kom jernspurven ganske tæt på vinduet, men det var så gråt, at billederne blev grå og grynede. Her i eftermiddag skinner solen, så jeg fik et hæderligt billede af rødhalsen
Jeg føler også en vis forpligtigelse til at vise Gerner, at naturen på forunderlig vis går sin gang derude - og at du har meget at glæde dig til, når du igen bliver mobil, så hold ud
Det kølige men fine vejr skulle udnyttes til en tur til Nordsjælland i håbet om at se en enkelt forkølet Trane... eller ti. Tranerne udeblev dog helt og aldeles. Til gengæld var jeg åbenbart havnet midt i spætteland. På samme tur så jeg både Sortspætte, Stor flagspætte og (for første gang i mit liv) Lille flagspætte. Herligt!
Øverst den store og nederst den lille (den sorte lod sig desværre ikke fotografere):
Nu lider jeg da heldigvis ikke af misundelse, for hvis jeg gjorde, ville jeg være godt misundelig over det med både den sorte og den lille spætte! Dem har jeg da aldrig nogen sinde set blot skyggen af.
Vi må nøjes med det, der falder for. På vejen hjem fra arbejde til et par påskefridage ville jeg lige en smuttur til rørskoven. Indtil nu har der ikke været så meget at fornøje sig med der, men i dag så jeg da for første gang i år et af mine faste bekendtskaber. Faktisk var der tre, som var i gang med luftakrobatik, da jeg ankom. Jeg skulle lige have været der nogle få minutter tidligere, og desværre nåede jeg ikke hurtigt nok ud af bilen til at få billeder af det. Da jeg var skudklar, havde de allerede fjernet sig og var alt for langt væk.
Duerne flyver - som Rifbjerg skrev, og Cæsar sang - stadig Og fasanen, som vi ikke har set nogle dage, har været her igen Og så et par billeder af nogle nødder
Tak for de fine tommelfingre I har begge to Ja det var syper fint idag! Fem stk i luften,og særlid de to af dem,lavede fine øvelser i luften med hinanden.Det var på lidt afstand,men i kikkert var det flot! Pælene måtte jo gerne have været lidt tættere på,men man kan jo ikke få det hele. Måske var det også ved at være sidste chance,for de rejser jo nok snart nordpå
Ja, det kan man sagtens blive misundelig over. For 3-4 år siden så jeg en mosehornugle (fik jeg fortalt) på lang afstand, men bortset fra det har jeg ikke set en ugle, siden jeg fangede en for ca. 45 år siden Det var ikke ved roning, jeg fangede den, men med understellet til en barnevogn, som jeg havde på tagbagagebæreren på min gamle Morris 1000. Jeg så godt uglen flyve op foran bilen, men først da jeg kom hjem (kun ganske kort vej) og skulle læsse barnevognen af, opdagede jeg, at uglen sad sat i den. Jeg fik lirket den fri, og den klamrede sig med kløerne til mine fingre. De er ret skarpe, sådan nogle kløer. Men efter at have sundet sig et øjeblik fløj den sin vej, tilsyneladende uskadt
Du plejer jo ellers selv at hentyde til min fremskredne alder, så det undrer mig, at du ikke tror, jeg havde kørekort for 45 år siden Jeg har faktisk haft det i 50 år
Jeg var en lille tur rundt i Rude skov i formiddags, inden regnen satte ind. På en gammel træstamme fandt jeg nedenstående motiv, som jeg formodede måtte være en svamp (eller en lav). Jeg opgav på forhånd at finde arten i svampebogen og lagde den i stedet ud på F&N.
Thomas Kehlet skrev tilbage, at det måtte være rhizomorfer fra en honningsvamp. De er ski svære (og underlige) de svampe!
Altså for mig kunne det lige så godt have været rester af en klædedragt i en jernaldergrav!
Og så til noget helt andet:
Nu er det ikke sådan, at jeg vil lege Kloge-Råge, bare fordi jeg har haft tamme krager i min grønne ungdom, men jeg har andetsteds set, at Svend O. for meget længe siden har lagt et billede ud af en formodet Sortkrage. Nogle har ment, at det vist i stedet var en ung Råge.
Når jeg ser billedet, genkender jeg altså ikke udtrykket fra mine krager. Derfor kan det naturligvis godt være, at billedet viser en Krage, men jeg har prøvet at lægge billeder af hovedet på to af mine krager ind over for at sammenligne næbformen.
Mine to - Gråkrager, ganske vist - er en ung fugl og en 2 år gammel, som nok er lidt mere sat i det. Men jeg synes altså ikke, at den sorte ligner en Krage på næbbet!
Fin film,du har lavet der,Kristian! Det afgør vist tvivlen til rågens fordel Det er ganske små ting der gør det. Også forholdene den blev fotograferet under. Der var masser af kragefugle,men ingen adulte råger.Dét er nok også medvirkende til min "sikre" artsbestemmelse,da der altid plejer at være forældrefugle til stede.
Nu er det jo også sådan, at evolutionen sikkert har lavet lidt forandringer,siden dine krager levede
Og nu har jeg lige været en lille tur til Sverige med tilbagekomst en dag tidligere end planlagt, der var ikke en skid at komme efter, det var hundekoldt, jeg så kun to dagsommerfugle flyve forbi udenfor, og et enkelt natdyr på lagenet i aftes, tranerne var heller ikke i sigte, der fløj et par over mig i formiddags, og indtil jeg kørte deroppe fra, havde jeg kun taget 23 billeder - da jeg kom til Rumpeboda, efter kort tids kørsel, fik jeg alligevel syn på en trane, så jeg stoppede bilen og fik lidt skud i gråvejret, så jeg alligevel endte med at se en trane i fotohøjde, den får I så her...
Og så har jeg altså ikke set alle indlæggene, men det sidste gjorde mig altså voldsomt forskrækket, indtil jeg så på Brugere og genkendte hjemmesideadressen - hvad i alverden berettiger dig til at anonymisere din profil, hr. Longbid og give en anden én et chok?