I dag ville jeg gerne se, om der var kommet lidt småflyvere på vingerne, så jeg gik en tur i Brøndbyskoven på et sted, hvor jeg ved de altid soler sig om foråret!
Og det var der, jeg så 3 eller 4 Nældens takvinge, som jeg forstyrrede ved at gå langs stien, men den første førte mig hen til en anden, og de fløj op og roterede lidt i luften, hvorefter de satte sig sammen, og så fik jeg to på kortet samtidig...
Siden fløj de sammen et tredie sted hen, og der kunne jeg ikke følge dem.
På vej tilbage ad stien fløj der en del Skovskader rundt i træerne, men de var højt oppe, og de gad heller ikke blive fotograferet med en 200 mm makro, så det er et virvar af grene, der er i vejen, som det ses på det tredie billede, som kun kommer med her som forårsfyld!
Men jeg har fundet en god udnyttelse af min 200 mm makro, som ellers ikke bruges så meget, efter at jeg har købt 105 mm'eren - her om foråret er sommerfuglene meget frygtsomme; der skal som bekendt ikke megen skygge eller bevægelse til, før de flygter, så den er god til at trække dem tættere på uden fysisk at bevæge sig tættere på!
Kobbersnepperne er jo altid et kig værd, men ellers er der jo gigantiske flokke af gæs foruden mange slags vadere. Silkehejre og Skestork forekommer også, men jeg er ikke rigtig klar over, hvornår de kan ventes at være her. Det må DOF-basen vel kunne afsløre.
Nåh, ja - og så det jeg håbede på: Årets første Citronsommerfugl!
En knaldgul han kom pludselig flyvende forbi. Selvfølgelig nåede jeg ikke at fange ham i luften, men indimellem satte han sig da heldigvis ned, og så sneg jeg mig ind på ham. Men man kan vist konstatere, at så tidligt på sæsonen er han endnu noget usikker på benene - i hvert fald lå han mere end han sad!
tillykke med dyrene! Idag har jeg arbejdet lidt på båden, og imens vrimlede det med Nældens takbørger Mindst ti! Jeg kiggede også efter firben,men der var ikke nogle fremme. Samtidig "fik"jeg årets første syngende jernspurv,så det var årsart nr. 122 Ang.trækkende vadere,har jeg kigget lidt på gamle forårsfotos,og de er alle fra sidst i april og først i maj,så det varer noget inden der er gang i den
Jooe,det må det jo næsten være dét! En af mine bekendte hernede,har lige sendt mig et billede af en Det hvide C,som er taget idag,og det må sørme også være tidligt
Det er såmænd meget normalt, den er også fremme, når de andre kommer frem, jeg troede, jeg så en i går, men jeg fik ingen billeder, så jeg kan ikke bevise det!
Så vidt jeg husker, overvintrer den også, eller den kan i hvert fald gøre det...
Der står i Stoltzes store bog, at den er fremme fra starten af april, men det passer jo også med, at foråret er tidligt på vej, og den har to generationer, derfor ser vi den helt frem til oktober!
Nej,der er ikke noget lusk med her Den grønne farve er lige som den skal være,men man ser den sjældent,da vingerne dækker,når de er lagt helt tilrette Men nu er foråret altså igang!!!!!!!!!!! Jeg har jo masser af liv rundt omkring,når jeg arbejder på båden! Igår fandt jeg ingen firben,men idag var der hele fire stk,på en gl. bådvogn
Det må ikke være sjovt at bo der med alle de fakirsøm, der stikker op i kroppen på dem, de stakkels duer - de gør jo bare, hvad der er naturligt for dem!
Hej Kristian. Det skal du ikke være sikker på. Det ser ud til vi får et stort rykind i år af den Østlige. Så det gælder at holde øjnene åbne. Og når Kirsten en gang slår øjnene op, får hun kaffen galt i halsen.
Jeg forsøgte mig i Pinseskoven i dag, men først efter 1 ½ time fandt jeg de andre og stedet, den Østlige var blevet set i går, og da jeg gik ved to-tiden, havde ingen endnu set den i dag!
Men for at det ikke skulle være en helt forgæves tur, fik jeg denne flotte C-album med hjem på kortet sammen med den forsamling, der var i området, fra venstre Dr. Strangelove, Lars Adler Krogh, Magnus Vest Hebsgaard og Emil Bjerregård, og for at I kan se, jeg var tæt på lufthavnen, tog jeg også en flyver på vej ud eller hjem, det ved jeg ikke, jeg har ingen retningssans (foruden ingen stedsans)!
Jeg lovede lidt kryb,men det blev kun til nældens takbørge,som stadig er i kameraet,som ligger i bilen Det andet kamera fik jeg dog med ind,og det var i nærkontakt med en Grågås,som bilen sneg sig ind på klik
Så var jeg blandt de heldige, der i dag fik en ekstra julegave i Pinseskoven, denne Østlige Takvinge fløj forbi og var i gavehumør i 1½ time, og måske også længe efter, at jeg var gået...
Tak for oplysningen!Jeg vidste ikke den hed Rød Hestehov Den vrimler op ved siden af min båd,så jeg har set masser af humlebier og takbørger,samt Skovfirben der varmer sig på bådvognenes sorte dæk. Idag har også Jernspurv,Gulspurv,Gærdesmutte,Dompap og Musvit,sunget for mig
Og her får I billederne fra dagen efter, hvor jeg kom for sent til showet, og siden blev det koldt, så den kom ikke tilbage, mens jeg var der!
Det eneste, jeg så den dag var en kæmpe flok Rådyr, der fouragerede på den lange sti ind mod lysningen, skovfolkene havde plastret stien til med majs, som dyrene guffede lystigt i sig, men de kunne ikke lide, at der også kom folk gående på stien, så det fik dem til at flygte ind i skoven!
Lige så snart man havde passeret stedet, kom de tilbage og fortsatte ædegildet!
Læg lige mærke til en af gutterne i højre side på det andet billede, han var lidt oppe at slås og fik stråhat på og blev lidt forvirret over, hvor han skulle hen...
I dag var jeg ude på en lille gåtur i byens udkant. Langs en vandresti var der opstillet borde og bænke, som åbenbart i sin tid var blevet skænket af en velgørende institution.
Ja, det sagde de vist også, Dovendyrene (da jeg spurgte), men jeg kan aldrig huske forskel på navnene, når jeg ikke skriver det ned - Då og Rå er da nærmest det samme!
Målet for gåturen var i virkeligheden en miljøkatastrofe, som fandt sted for et halvt års tid siden.
I mere end 100 år har der ligget en sø, som i sin tid blev etableret ved hjælp af en dæmning over Skjern Å. Herved dannedes en mere end 1 km lang sø, som skulle levere vandkraft til en elturbine med strøm til byen.
I begyndelsen af november brød dæmningen pludselig og uvarslet sammen, og på kort tid tømtes søen for vand og forårsagede en flodbølge, der førte hele søens indhold ud gennem åen. Med ét slag var alt liv i søen forsvundet - det, der ikke blev ledt med åvandet, blev efterladt på den gamle søbund.
Selv om det skulle blive besluttet at lave en ny dæmning og retablere søen, vil det tage årtier, før dyrelivet vil være genindvandret og antage de dimensioner, som det havde indtil for et halvt år siden.
Nu er det jo vintermånederne, vi netop har lagt bag os, og selv om det ikke har budt på specielt meget nedbør, så er det dog trods alt den fugtige årstid. Mosen var derfor ikke tørret ud, sphagnumarealerne var stadigvæk fugtige, men om et halvt år, når sommertiden er ovre, er jeg bange for, at mosen har fået dødsstødet, så jeg må sige farvel til mine små venner der.
Ha,jeg har også hørt årets første Tjif-tjaf idag Og det er ganske rigtig en nydelse,selvom det jo ikke er verdens mest varierede sang Og samtidig vrimlede det jo med disse uhyrer
Ja,og der er vist noget med,at de er fulde af bakterier,så det er farligt at blive bidt Det er godt jeg har en stige,som jeg kan kravle op på,når de kommer susende
Det var nu ikke overraskende - selv om vandet stadigvæk er temmelig koldt - for det er et stykke tid siden, jeg første gang hørte kvækken derude fra.
Som det kan ses på billedet, er der godt med Vandpest i dammen, og da der desuden er masser af blade fra efteråret, besluttede jeg at fjerne noget af det, så vandfladen blev lidt større. Det plejer jeg hvert forår, men det er en lidt vanskelig sag, fordi en del af dammens beboere uundgåeligt følger med op. Alt hvad jeg fjernede, undersøgte jeg så grundigt som praktisk muligt, og jeg fandt et utal af snegle og mindst en halv snes guldsmedelarver, der alle blev sat tilbage i vandet. Som sædvanlig er de i forskellig størrelse. Nogle vil helt klart være store nok til at komme frem til sommer, andre formodentlig først til næste år.
Og så for at få lidt farve til at opveje det forrige billedes grå nuancer, så tog jeg for 14 dage siden et billede af min Elefantøre i vindueskarmen i modlys, det er da imponerende så fint et mønster, der er i bladene på sådan en plante...
Ja, bladribberne danner flotte mønstre! Da jeg i går rensede havedammen, var der enkelte blade, hvor selve bladpladen var væk, så kun strengene var tilbage. De var meget flotte at se på, og jeg overvejede at fotografere nogen af dem, men med bundslam på fingrene modstod jeg fristelsen til at komme i nærkontakt med kameraet.
Det minder mig om, at jeg engang fandt en Japanlygte, kun med bladribberne tilbage, og der var et vissent frø indeni; jeg overvejede kraftigt at anskaffe mig sådan en plante til haven for at få flere tomme frøhylstre, men det blev ved tanken, jeg skal se, om jeg kan finde et billede af det.