Efter sommerlige temperaturer i størstedelen af september er det nu blevet mere efterårsagtigt. De sidste sommerfugle forsvinder, og snart er det tiden, hvor makroen afløses af telen.
Om vinteren går jeg ofte søndagstur langs åen i håb om at se Vandstær og Isfugl. Den første ses dog ikke før langt hen på året, når den kommer på vinterophold. Men Isfuglen er her konstant og yngler ikke langt herfra. Jeg ser den af og til, når jeg står nede ved åen, og den kommer piskende forbi.
Lige på den anden side af åen læner et træ sig ud over åen med en gren, der er som skabt til Isfuglen. Desværre har jeg aldrig set den der, for jeg skal nemlig helt ned til åen for at se den, og hvis fuglen sad der, er den længst væk, når jeg kommer tilstrækkelig tæt på. Naboen har den fordel, at de kan se grenen fra deres stue, og det sker jævnligt.
Men i går skete der noget usædvanligt. Jeg gik som så ofte før ned gennem haven og sluttede ved åen. Jeg var ikke mere end lige kommet ned og havde taget opstilling ved bredden, da Isfuglen kom susende - og satte sig på grenen!
Nå, det hele varede mindre end et sekund, før den igen kastede sig ud i luften og fløj videre i rasende fart. Med en afstand på mindre end 5 meter kunne jeg have fået de fineste billeder, hvis jeg altså havde haft kamera og tele med - og tid nok til at reagere. Det havde jeg så ikke, så billedet her er et falsum sammensat af et billede af træet og grenen, der rækker ud over åen, og så et tidligere billede af Isfuglen fra et andet sted langs åen. Men det, jeg så, så nogenlunde sådan ud. Jeg glæder til, at det igen bliver tiden til gåture langs åen - med kamera og tele!
Du er da også så ærlig Jeg så da et dejligt billede af lokalitet og fugl,så hvis du ikke havde indrømmet,så jeg et billede fra idag,med fugl og det hele Det må da være super med sådan en Å i baghaven! Med både fugl og fisk så tæt på,behøver du jo ikke at gå sulten i seng
Nej, det bliver nok mest benløse fugle, jeg får fat i, men der plejer at stå Stallinger lige her, og i hvert fald ser jeg tit Bækørreder i vandet - men så plejer vandet at være mere klart, end det er i dag.
Jamen, benløse fugle er skam heller ikke så ringe. Det minder mig om at det er længe siden,at vi har fået det. Det vil jeg fremlægge imorgen Har du aldrig prøvet at fiske efter åens fisk?
Sådan en Vortebider er nu ret stor. Mine arme skulle have været dobbelt så lange eller også skulle brændvidden have været meget mindre end de 100 mm, som min makro har.
Sådan en underside har jeg ikke set før. De to sorte striber på forvingerne er helt nye for mig. Eller er det bare fordi den spreder vingerne lidt mere, end man normalt ser? Lars kan måske give en forklaring.
Wow, jeg ville godt have været i felten i dag, men jeg kunne ikke, jeg var med de gamle atletiktøser til frokost!
Nej, det er en fejl fra puppestadiet, men den slags fejl er da sjove, Kristian og jeg har set Violetrandede på Mols med den slags flotte fejlfarver på undersiden...
Ildfuglen ser da ganske ildfuld ud, Knud - ikke mindst årstiden taget i betragtning. Til lykke med den - og tak for det smukke syn!
Den slags eksotiske oplevelser har jeg ikke for tiden, jeg må nøjes med de nære glæder. Og opflammet af mit svineheld forleden dag slår jeg tit et slag ned til åen. Fisuglen er dog ikke det eneste, jeg er på udkig efter. Indimellem høre jeg nogle voldsomme plask, som jeg ikke har hørt tilsvarende siden skildpadden for et år siden. Jeg håber jo på, at Odderen en dag vil komme forbi, for der er andet end fisk, der svømmer i åen, også pattedyr - desværre var det ikke en Odder i dag.
Selv om vi nu officielt er i efteråret, var Lars og jeg ved Asnæs i dag og så 12 arter, det må siges at være pænt for årstiden.
Vi så Fransk Bredpande, Gul Høsommerfugl, Vejrandøje, Okkergul Randøje, Skovrandøje, Almindelig blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Storplettet Perlemor, Stor Kål, Nældens Takvinge og så kan jeg ikke lige huske den tolvte, men det kommer nok til mig på et tidspunkt, og så skriver jeg det her.
Grønåret Kål var vist den sidste...
Jeg var mest glad for den Gule Høbørge, selv om jeg godt ved, at den Franske Bredpande er sensationen, den er ikke set dér i 50 år og aldrig nogensinde i 3. generation i Danmark, men den gule var min bonussommerfugl i dag...
Der var nu ikke meget efterårsagtigt over vejret i dag, og igen så jeg da sommerfugle flyve omkring - desværre ikke helt på niveau med det, fr. Schwartz disker op med, men mindre kan jo også gøre det.
Allerførst bød morgenen på tåge, og en utrolig mængde edderkoppespind afslørede sig, da duggen med rund hånd var blevet fordelt ud over det hele.
Senere på dagen så jeg en hvidlig sommerfugl. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt det var en Citron-hun eller en Kål af en slags. Lidt efter var den dog så venlig at sætte sig, så jeg kunne se, at det vist måtte være en Lille Kål. Men i mellemtiden var en fin, gul Citron-han kommet forbi og zig-zaggede sig gennem haven. Og dagens tredje og sidste art fik jeg da i det mindste et billede af - den var så hensynsfuld at sidde i øjenhøjde.
Ja, et skønt vejr Jeg så nogle stk Lille ildfugl,men de var lidt sky. Desuden brugte jeg over en time,på at fotografere flyvende guldsmede. Det er sgisene ikke let
Mange tak Det kostede også mange skud Det blev også til den sjældne Grøn kobbervandnymfe,men den finder jeg jo årligt. Desværre var de fleste ret langt ude over vandet,så jeg fik dem ikke hel tæt på. Og så kom der en fin lille bille og satte sig på armen. Den fik jeg til at kravle op på venstre pegefinger,så jeg kunne skyde med højre
Da jeg her ved middagstid kom ind i køkkenet, så jeg på gulvet en lille bi, som åbenbart havde forvildet sig væk hjemmefra. Den har ikke mange chancer for at finde hjem - medmindre den bliver tanket godt op med næring og brændstof. Jeg satte den ud på en pæl i haven og gav den en lille dråbe honning, så den kunne få noget at stå imod med. Og så ville jeg da lige benytte anledningen til et nærbillede taget med den lille Olympus.
Jeg sidder og rydder op i de få billeder, som det blev til sidste weekend.
I skoven tæt ved bopælen. Jeg er lidt i tvivl om hun rækker tunge af mig, eller..... Lammet var lige ved siden af, men umuligt at få fri af stråene. Skudafstand ca. 25 m.
Hugin og Munin, Odins 2 ravne. Jeg hører tit deres dybe hæse kalden, men de er meget sky, så det er aldrig rigtig lykkedes mig at fange dem med kameraet. Det her er heller ikke godt, men det bedste indtil dato.
Denne gang havde de sat sig ganske tæt sammen og snakkede løs med hinanden. Gu' ved hvad de havde gang I? Jeg står i døråbningen til entreen og sigter ind over skoven. Skudafstanden er noget over 100 m. 300mm. tele med 2,0 x converter. Med stativ.
Var også en lille tur på åsen for at se, om der stadig var sommerfugle tilbage. Det var meget småt, jeg så faktisk kun 3 stk. De 2 her og så en meget slidt alm blåfugl, så sæsonen er nok slut lige her omkring. - Modsat Asnæs.
Ja, der er givetvis flere af dem, der er tredie generation; jeg elsker altså det Hvide C, den har jeg ikke set længe, og de små Ildfugle er forbavsende "ildede" og flotte, det har du ret i...
Jeps Kirsten, en francofil. Her til dem som endnu ikke har været på Asnæs, et landskab fra d. 21 september i år. Som er lokalitet for Fransk Bredpande. P.S. For Havørredfiskere, er det et godt sted at stå. Billede er vær at klikke op i størrelse.
Og Danmarks bedst beliggende vinmark på Røsnæs lige før Ulstrup d. 21 september 2014. Dyrehøj Vingaard på Røsnæs er Danmarks største, og i 2012 blev deres vin kåret som Danmarks bedste. Billede er vær at klikke op i størrelse.
Når man vender sig om, efter at havde fotograferet vinmarken, var der dette landskab. Kystskænterne ind mod Kalundborg fra samme dag som er lokalitet for Fransk Bredpande. Alle de 3 panorama er taget håndholdt uden stativ. Billede er vær at klikke op i størrelse.
Ja, den ser sådan ud Kirsten. Når man ellers kan stave rigtigt.
Nej ingen franske bredpander Lars. Men det kan da godt være, at jeg ikke var grundig nok i min søgen efter dem. Jeg mødte ikke en eneste med kamera, kun en enkelt "fuglemand" med kikkert og så ellers en masse almindelige turister.
Det var ærgerligt Knud, jeg havde ellers stor lyst til at havde været deroppe på Asnæs i dag. Men der var ingen der ville køre derop. Øv. For ellers havde jeg garanteret fundet dem. En anden gang kunne vi f.eks havde kørt derop sammen, jeg kunne havde taget toget til Ringsted.
Idag var jeg sammen med nogle af trækfuglenørderne,på vores gode lokalitet. I DOFbasen kan dagens resultat ses. Foruden de trækkende rovfugle,var der også en lokal Tårnfalk,der fouagerede tæt på os flere gange Tyrk
Tak! Den ene af glenterne var på skudhold,men da jeg ikke havde stativ med, var det svært at følge den. Ved tårnfalken benyttede jeg bilens tag som stativ
Ihvorvel jeg er vildt imponeret over den indbyggede stakningsfunktion i den lille Olympus - både hvor nemt og ukompliceret, det fungerer, og de billedmæssige muligheder, det giver - så kan man konstatere, at man ikke kritikløst skal bruge stakning, bare fordi det er nemt.
Jeg har lige været en tur rundt i haven og fik øje på de røde tyttebær, som jo var en fin farvekontrast til det lidt regntriste vejr. Og det skulle jo lige foreviges.
Som det vist fremgår, opnås en betydelig større dybdeskarphed med stakning, men det er ikke nødvendigvis en billedmæssig fordel!
De bliver ved .... og de bliver ved med at flyve, de kære små.
I formiddag, da solen lige var brudt igennem tågen, var jeg i haven og klargøre fuglenes foderpladser. Pludselig blev jeg viftet om næsen af denne Admiral der dog satte sig lidt senere. Og så gik det stærkt med at få hentet kameraet.
Over middag var jeg en tur i naboskoven og her var sørme en af de gule. Den var på vingerne næsten hele tiden, så jeg fik dagens motion ved at løbe frem og tilbage og skyde løs. Billedet er mishandlet noget i PSE 11, så det må I bære over med.
Jeg havde lidt af samme oplevelse i dag - dog uden kamera - da en Admiral kom flyvende og næsten stod stille over hovedet på mig et kort øjeblik. Sædvanen tro forsvandt den dog i hurtig glideflugt.
At prøve at fange Citronoversider plejer ellers at være en af mine bedste augustfornøjelser, men i år har jeg været forhindret. Det hører dog til sjældenhederne at få det så smukt som på Knuds billede overnfor!
Der er en, der har fødselsdag i dag, nemlig Hr. Living Room , så jeg vil gerne ønske ham til lykke med dagen!
I den anledning får du min eneste blomstrende tingest fra haven lige nu, nemlig min yndlingsrose, den meget velduftende Ena Harkness, som i morges så sådan ud...
Det var da en god idé med små flag, Knud, det sætter vi ham i gang med at lave!
Jeg har forsøgt at tage billeder af rosen i dag også, denne gang i 3D, men jeg har ikke taget dem ud af kameraet endnu, og jeg kan næsten ikke huske, hvordan man gør det i efterbehandlingen...
Også et tillykke herfra!!! Ja, sådan en rose er da passende Er lige kommet fra Skanderborg,hvor jeg har gemt mig siden fredag.
Jeg farer en del rundt denne tid,og på onsdag står den på Rødovre,hvor jeg skal være nogle dage. Har ikke været over Storebælt i en menneskealder,så det glæder jeg mig til