Man kan se over taget at det kommer nedefra Men når vi ikke er gode nok,må du SELVFØLGELIG udvide dine bekendtskaber Her er også et mystisk billede,men det kan du selvfølgelig ikke hjælpe med
Nu har jeg taget det næste billede i rækken og lagt det præcis ovenpå det første, de er taget med ca. 20 sekunders interval, og læg mærke til, at den mørke klat i skyerne har flyttet sig!
Nå, man kan ikke se begge de mørke klatter her - men de er der på de to billeder...
Det var et fint link, Conny! Ud fra disse to observationer skulle det vel være muligt at stedfæste fænomenet ret præcist, når man finder skæringspunktet mellem de to sigteretninger.
Jeg har været på loftet med mit indbyggede kompas i iPhonen og rettede det i retning af lyset, og jeg synes ikke, det kom fra Glostrup, men med kompasset i hånd var retningen 240 grader SV, så jeg vil sige Vallensbæk, det må jeg hellere skrive i de dertil indrettede felter i EB...
Jeg tror også det kunne være fra et stadion eller lignende, f.eks. er der jo mange skøjtebaner i denne tid, og de holder nok længe åbent. Når alt andet lys i byen er tændt, og når vejret er klart ses dette fænomen ikke. Det er skyerne der belyses nedefra.
Så er vi jo tæt på diagnosen af fhv. præsident George W. Bush:
Hearing so many people speaking about his intelligence level, George "double you" Bush decided to get his brain checked.
The physician's diagnosis was as follows: "Mr. President, you have two brains, the left and the right, like all normal people. But the problem is that in your left brain there is nothing right and in your right brain there is nothing left ...."
Her er der vist brugt et ret stort kirkegårdslys for at lave denne våge. Vandet er åbenbart så varmt, at hættemågen har taget sommerhat på, og sølvmågen har for meget ild i røven, så den må op
Jeg mistænker altså Thomas Eske Holm for at have sat et flueben ved nogle af os kritikere fra 2009, så vi ikke bliver adviseret, selv om vi har tilmeldt os bestemte tråde, for det er ikke første gang, jeg ikke får notifikationer i diskussionstrådene på F&N, nu senest den med Landskabsbilleder, det er da lidt skræmmende!
Så det passer vist ikke helt, når FD så kækt i #52 påstår, at der ikke er censur på F&N, for det er der...
Og selv om jeg lavede en tråd om det på F&N, ville den såmænd blive lukket og fjernet, så ingen så den - det er fand'me uhyggeligt, du!
Nej, for jeg tilmeldte mig på side 6 efter Martins indlæg #56, så det må være Thomas, der forhindrer mig i at få notifikationer, det er jeg 100% sikker på, det er som sagt ikke første gang, det er ret råddent!
Det kan være der er én, der har læst med Jeg er ikke så sikker på Thomas har sat nogen i skammekrogen,men ved det selvfølgelig ikke. I så fald er fluebenet vist fjernet igen
Han er af og til med på en kigger (også i det nye år), så det er da tænkeligt, at fluebenet for en stund er annulleret, men det er underligt, at ved netop de tråde med de ophedede diskussioner får jeg ingen notifikationer...
Jeg har bedt Kristian om at tilmelde sig trådene også, så vi kan få det afklaret, men det ved jeg ikke, om han husker til næste gang!
Læg også mærke til, at de "slemme" tråde fra dengang, bølgerne gik højt i juli/august 2009 er fuldstændig umulige at finde på F&N, det er ligesom om, TEH ikke vil have nye brugere til at finde dem og se, hvad der foregik!
Og sætninger fra trådene kan man ikke søge på længere, så et eller andet er der gjort for at gemme begivenhederne væk!
Kommer i tanke om at jeg kan huske når vi kørte gennem tyskland på motorvejen,så vi nogle store drivhuse og når det var tåget kunne man se hvordan det lyste op på himlen på samme måde
Jeg ved ikke, om det er opklaret, for hvis BIF vender tilbage og siger, der ikke har været lys på stadion i tidsrummet, så ved jeg stadig ikke, hvad det var, men det er der så ikke noget at gøre ved...
Hvis Brøndby Stadions lysanlæg slet ikke har været tændt i det tidsrum, kunne græsset måske være brugt som interimistisk landingsbane af nogen, som lige har skullet skifte et par kryptonitstave. Deraf muligvis lysets overjordiske karakter.
Regner, dit link er dødt (du skal flytte den blå prik til den anden - Tekst ), men det var den sammenligning, jeg mente, da jeg skrev om det lange stenkast, jeg havde godt set annoncen!
Det er nu slet ikke så mærkeligt. Når man skriver noget som "tekst", så vises det som ren tekst, dvs. det er ikke formateret, altså ikke hverken fed, kursiv eller understreget. Der er imidlertid lagt en funktion ind i forum, så links virker ved klik.
Hvis man vil formatere tekst, skal indlægget laves som "html", altså med koder for fed, kursiv eller understreget. I denne situation virker et almindelig link ikke ved klik.
Hvis man nu er kyndig i html-programmering, kan man godt lave aktive links også i html, men så skal man taste linket ind på en speciel måde.
Altså:
1. Links virker i "tekst" 2. Tekstformatering virker i "html"
Det har også lidt med interesse at gøre. Egentlig har det aldrig interesseret mig,og derfor har jeg bare tilegnet mig det allernødvendigste. Men skidevære med det Det er snart forår,og så er der klargøring af skibet og sommerfuglene,snogene,billerne osv. Umm,det hele står klart(når jeg lukker øjnene). Vandet der stryger langs siden af båden,og jeg lister mig ind på en Kejserkåbe!! Eller når jeg går i panik,og slår rundt omkring efter en stor gedehams Jo, det hele hører med
Kirsten,,jeg har skrevet ned på papir hvad du skrev,for korttidshukommelsen den slår hurtig til men jeg har en bestemt bog hvor jeg skriver sådanne ting ned
Svend sukker godt efter forår med sol og varme Så det jo godt at dagen er tiltaget med over to timer,Musviten synger her og Solsorten gør også,duerne er begyndt på deres uh uhe så det går fremad
Inderlig jeg længes efter vår, men vintren strænges, atter vinden om til nord! Kom, sydvest, som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den bundne jord!
Jeg har lagt forskellige Microsoft gadgets i højre side af mit skrivebord med ur, vejr, kalender, valutaomregner - og - ikke mindst en Post-it blok, den skriver jeg fif i til mig selv, så har jeg dem altid ved hånden.
Jeg ved godt, at du kan, men jeg kan ikke, jeg er ikke it-begavet, hø hø!
Og jeg er heller ikke aktiebegavet/aktieinteresseret, så den er ikke blandt mine gadgets, men hvad værre er, den aktieApp, der ligger medfødt på iPhonen, kan man ikke engang slette - det er for dårligt, når den bare er fyld!
Men manden fra Brøndby har uret med hensyn til tidspunktet, jeg tog billederne mellem 01.04 og 01.07, og med stativfumleriet in mente sluttede lyset omkring 01.10, så de har nok drukket en fyraftensbajer og ædt en Steff/Houlberg pølse, for det var dem, der lavede reklamen, men det kunne vel godt have foregået uden hele stadions projektører!
Okay Kirsten,så forstår jeg bedre hvorfor jeg ikke var med,sådanne nogle fine nogen har jeg ikke
Jeg er meget forsigtig med hvad jeg laver på pc´eren, tænk hvis jeg fik lavet noget jeg ikke selv kan rode mig ud af,,sker det kan jeg love dig at Stewe kan høre mig
Jeg har også lige læst det på Ekstrabladet om lyset
Gå i Kontrolpanelet > skriv gadgets i øverste højre søgefelt > tryk på Føj gadgets til Sidepanel og vælg dem, du vil have og læg dem hvor du vil have, jeg foretrækker at have mine i højre side, alle mine personlige mapper har jeg i venstre side...
Det du kalder Favoritter, kalder jeg Bogmærker, fordi du bruger Internet Explorer og jeg bruger Firefox, men de ligger ikke på skrivebordet, de ligger i venstre side af Internet Explorer/Firefox, mine mapper og programmer ligger på skrivebordet i venstre side som ikoner og har ikke noget med favoritter at gøre...
Og så har jeg som sagt lagt mine gadgets i højre side - af skrivebordet!
Hvis vi nu antager, at du gerne vil besøge den glimrende hjemmeside, der ligger på domænet www.boldings.dk så skal du skrive tagget <a href="http://www.boldings.dk"> og slutte tagget af med </a>!
Tak for det, det er en meget bedre forklaring, så er det specificeret, hvad der er det essentielle, nemlig navnet på hjemmesiden, så er alt det andet, det der udløser linket!
Hmmmm linket bliver usynligt, hvis du ikke skriver en tekst mellem start- og sluttagget - altså noget i stil med: Besøg denne fantastiske <a href="http://www.boldings.dk">hjemmeside</a>!
Mod til at spørge > giver lyst til at lære > giver lyst til at vide > giver tro på egne evner - og lyst til at udnytte disse!
Med en modbydelig dansklærer(inde), der holder en nede i stedet for at anspore til lærdom, får man altså ikke meget mod på at turde spørge om noget som helst...
Det har jeg forsøgt at rette op på siden, nu vil jeg forstå ting, jeg skulle bare have haft samme indstilling dengang!
I går hørte jeg i radioen en ikke særlig opmuntrende beretning om landbrugets trængsler og de vanskelige vilkår, vore dages landmænd lider under. Og som der blev sagt: "Det kniber for mange landmænd at få ænderne til at nå sammen!"
Det problem kender jeg kun alt for godt, se blot her!