Da jeg i går morges så årets første børn, tog jeg nogle nærbilleder - ikke alene af øjnene, men også af rygpartiet med vingehængsler og af agterstavnen. De følger her.
Nej, jeg bruger aldrig stativ. Hvis tingene foregår i lav højde, støtter jeg naturligvis kamera/hænder/albuer på jorden eller en sten osv., men her foregik det hele i øjenhøjde, så det er bare ganske almindelige frihåndsoptagelser uden særlige dikkedarer på 1/250 sek. Men denne gang vovede jeg alligevel at forsøge med min gamle (u?)vane med f/29.
Så er spørgsmålet, om man taber mere ved diffraktion, end man vinder i dybdeskarphed.
Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over det jeg læst - fx i Goeckers anmeldelse af D800 - om at man skal helst holde sig til de tre-fire midterste blænder for at få et ordentligt resultat. Det gælder jo da i alt fald helt tydeligt ikke for Nikkor 105'eren.
PS. Jeg synes jo, det er spændende og lærerigt at høre, hvordan andre er kommet frem til deres resultater - især når de er blevet så flotte som her. Jeg håber ikke nogen herinde tager mig tekniksnakken ilde op!
Jeg ved jo ikke så meget om de der rigtige kameraer, eller hvordan de bruges, men må jeg godt spørge: Hvor langt er der fra linse til motiv, når man tager sådanne billeder med 105eren?
Nu har jeg lige prøvet at se, hvor tæt man kan komme på med objektivet. Så er der 15-16 cm fra forreste linseelement til motivet, men da jeg altid har modlysblænde på, vil der i praksis kun være 8-10 cm fra kasketskyggen og frem til motivet.
Når jeg er tættest på, er billedudsnittet ca. 34 mm i bredden, altså ret præcist 1:1.
Hvor langt der helt præcist har været ved rygbilledet, kan jeg ikke sige, men vel ret tæt på objektivets nærafstand. Det ubeskårede rygbillede ser sådan ud. Herudfra er udsnittet ovenfor lavet.
Originalen er på 7360px i bredden. Billedet her er sat ned til 990px, som kan ses ved at klikke det op i stort - ellers viser programmet det her i tråden i bredden 600px, men så sløres mange detaljer.
Yes! Så kom de to første! Desværre ret langt inde i et brombærkrat,og jeg havde kun 55mm med. Dette lille udsnit har fået alt hvad det kunne tåle -- og lidt til Ses i stor
Jeg var i Pinseskoven i dag, men jeg så kun én Iris højt oppe over trætoppene, omkring 15 meter oppe i luften, og så kunne jeg lige så godt tage billeder af de større flyvere!
De to billeder er croppede groft, de er taget med min 200 mm makro...
Han sad og sang så smukt her til aften. Selv om det var lidt småt med lyset, fik jeg alligevel lyst til at tage et billede.
Jeg tror for øvrigt, at det er den samme han, som jeg fotograferede den 05.05.2012, for han har et hår, der stritter omme i nakken (det kan ikke ses så tydeligt her).
Ja, så er det jo ikke værd at tilbyde den lidt Brylcreme, så kan du ikke genkende den igen!
Jeg fik et gratis natdyr over midnat i går - og med gratis mener jeg, at den kom, uden at jeg havde aktiveret lyset på lagenet!
Og den havde jeg aldrig før set, det viste sig at være en bette ugle på omkring 6 mm fra hoved til bagvinge, så den var meget lille!
Det var en Tjørne-pukkelvinge - Nola cucullatella, som i biblen er stavet cuculatella (sjusket ), og derfor kunne jeg ikke finde den på F&N; man burde samarbejde lidt med Google, som altid foreslår noget andet med ordene: "Mente du Nola cucullatella?"
Og de dumme danske navne, som i biblen er fornyede - til stor irritation - her til Tjørne-dværg, det er noget skidt, men at der også er så mange fejl og stavefejl, især i de latinske betegnelser, der burde have været gennem en dygtig korrekturlæser, er endnu værre!
Nej,du har da ret i at det er forvirrende,men jeg er da glad for de danske navne,for det er de eneste, jeg kan forholde mig lidt til. Men det er selvfølgelig noget lort,øhh møg,når de bare ændrer dem efter behag. Jeg har også søgt på F&N,hvor det ikke var muligt pga. nye navne
Der er skam ikke noget i vejen med danske navne, men det er irriterende, at de bare bliver lavet om af et par forfattere, når de altid har heddet noget andet, som de fleste kender og kan forholde sig til!
På F&N hedder de det, de bør hedde, (indtil videre, i hvert fald), jeg nægter at kalde dem det, de er døbt om til i bogen!
Og jeg "ødelægger" gerne min bog med at skrive det gamle navn ved siden af det nye...
I mangel af diverse krible-krable-sager får I her udsigten fra min tv-stol her til aften. Jeg havde faktisk lidt svært ved at koncentrere mig om Tour de France reportagen...
Jeg hentede det i går, og glad var jeg! Da jeg var kommet ud på parkeringspladsen, opdagede jeg, at de havde skrevet den nye, opjusterede pris på fakturaen, de krejlere...
Heldigvis lykkedes det at får direktøren til at indrømme, at de faktisk havde lovet det til gammel pris! Men går den, så går den
Jeg var også i bygningen på Hejrevej i går formiddags (Nikons serviceværksted), batteridækslet i bunden var knækket af, da jeg lagde kameraet i sofaen, men de var flinke, jeg fik bare et nyt i uden beregning, den ene pal var knækket af, det må have været sygt fra starten, det knækker ikke bare af ved at blive lagt i en lædersofa...
Da jeg ser de flotte Leifskyer,skal I lige se min udsigt,da jeg lå for anker i Genner bugt Et krus kaffe og en mariekiks,er ikke det ringeste til sådan en aften Klikkes stort
Jeg har aldrig været særlig interesseret i sport og aldrig dyrket det - eller været særlig god til det. Sidste gang jeg forsøgte med et 60 meter løb var vel i folkeskolen, da vi skulle tage idrætsmærke.
Det er egentlig forbavsende, at man kan genopfriske gamle færdigheder efter årtiers forløb, når omstændighederne er til det - som fx når man klipper bøgehæk og pludselig ser dette syn!
Hel sikkert,men de kan få mig i panik,da jeg er allergisk overfor stikket Jeg måtte også overgå mig selv,for at tage dette billede Selvom den hedder Stor gedehams,havde jeg ikke fantasi til at forestille mig,at den kunne være SÅ stor. Hanne Farnæs har næsten fået tømt glasset af denne kæmpe. Billedet er fra F&N-tur
I søndags var jeg i Pinseskoven for at se efter Iris og Ilia (nu er hemmeligheden jo afsløret andetsteds) - og se i øvrigt TV2 Lorry kl. 19.30, og til jyderne, se det på nettet senere i aften!
Jeg så "kun" Iris, men den er da også et smukt dyr, den anden får jeg en anden dag eller til næste år!
De kan som bekendt godt lide sved, bæ og andre lækkerier, i søndags var der en, der var interesseret i min sko, som det ses på 1. billede, i dag var den interesseret i de andres sko og bare tæer, og skoens ejermands buksekant også, se de næste billeder i serien!
Skoens ejermand hedder Poul Ulrik, og de bare tæer tilhører Jan Fischer Rasmussen, som i øvrigt hånede mig voldsomt, fordi jeg kom for sent til Ilia i dag...
Vi har - efter sigende - også iris herovre, men skal man se dem, lader det til, at Pinseskoven er stedet! Og så kan man risikere af få ilia med i købet. Tak, fordi vi måtte kigge med!
Ja, jeg ville også ønske, at jeg havde været en af de heldige i dag, måske er jeg mere heldig en anden dag...
Vi var kun tre, der ikke nåede den, men den kom aldrig ned igen, den lille lort!
Peter Møllmann og jeg var cyklet et andet sted hen, og da vi hørte, den sad på snoren, kastede vi os på cyklerne og kørte som lyn og torden til stedet, men vi kom sgu et sølle minut for sent, det er surt show!
Herovre i den mørkere del af riget sker der nu ikke så meget spændende for tiden. Vejret er jo ikke det ideelle, og selv om solen da lader sig se indimellem, rusker vinden godt i takkelagen, og temperaturerne kan jo da også kun lige akkurat snige sig op på tocifrede værdier.
Nå, men i (forholdsvis) læ og med solen fremme, så kan man dog træffe flyvende vildt. Her lidt fra Addit Hede og nærmeste omegn.
De to ovenfor havde jeg faktisk allerede fotograferet. Jeg havde ingen bøger med mig i lommen, så jeg antog dem for at være hhv. Seksplettet og "Femplettet".
Men nu var Dukaterne da også dukket op - både hanner og hunner.
Indtil nu har jeg ikke bevæget mig så vidt omkring på Addit Hede, men jeg havde stor fornøjelse af at møde Allan Hartz, som er stedkendt der. På en tur rundt kom vi til en mose, som jeg ellers ikke selv ville have fundet - så nu ved jeg, hvor jeg skal lede efter bøller, når tid (og vejr) er til det. I dag va der dog Moseperler. (I skal ikke have ondt af, at billederne ikke er helt skarpe, for det blæste fælt indimellem).
Indtil nu har jeg ikke haft held til at se en eneste blåfugl i år, men i dag var der da enkelt som bevis på, at de altså findes - her i form af en Isblåfugl, som gav et enkelt klip med vingerne, så man kunne ane oversiden, men ellers kun lod sig beskue fra undersiden.
Jeg er ikke rigtig sikker på ID af disse køllesværmere. Denne her så større ud end gårsdagens med fem pletter, så jeg formoder, at denne er Femplettet Køllesværmer. I hvert fald er den femplettet!
Det kan jeg såmænd heller ikke, men det er 10 gamle, rådne bananer, sirup og gær, jeg kan ikke lige lede det frem, fordi min computer er så h....... langsom i aften, men jeg kan da lægge opskriften på senere!
Her er to små kræ, der sutter på gammelt rødvin fra i forgårs i Pinseskoven, det kan du også bruge:
1 karton billig rødvin og 1 kg sukker varmes op, og derefter har du rødvinslokning!
Stolts Bananlokning ”The Splendid Overseas butterfly bait” Opskrift: 10 overmodne bananer moses i en spand. Der tilsættes lidt vand og sirup og en gærkultur (bagegær er ok, men portvinsgær er bedre). Når bananerne gærer voldsomst, stoppes gæringen med tilsætning af mørk sirup. Sådan ca.1:1 vægtmængde sirup til banan. Blandingen kan peppes op med tilsætning af alkohol eller amylacetat. Jeg har prøvet alt muligt, men den rå blanding virker godt nok. Det er den halvrådne, gærede spritlugt de går efter. Det er vigtigt at stoppe gæringen, inden det bliver for meget til vin, bananportvin dufter ikke rigtigt. Det er noget frygteligt klisterstads, og man får det uvægerligt på sig, så det er klogt at medbringe vand. Smøres på solsiden af ru træstammer i øjenhøjde med en opvaskebørste eller radiatorpensel, således at duften driver med vinden ind over lokaliteten. Man bruger ca. 2 kg lokning om dagen, når man mener det alvorligt, og det kan betale sig at spørge brugsmanden om man ikke må få en kasse af hans rådne bananer. SÅ kan man også more sig over hans reaktioner, på det spørgsmål. Det er klogt at lave lokningen 14 dage inden brug, Ca. 10 overmodne bananer. Man skaffer ca. 10 godt modne og velduftende bananer fra en butik. Grønne bananer duer ikke. I juli måned under hedebølger kan man få dem forærende i kassevis eller købe dem meget billigt. Små krumme begyndende bløde og sorte bananer er bedst. Jo mere duft, jo bedre. Bananerne hakkes med en kniv. Bananerne hakkes så småt man gider, men de bør ikke blendes til mos. Man får senere brug for konsistensen. De små bananklumper i lokningen holder på fugtigheden og får lokningen til at virke længere, inden den udtørrer.
Der tilsættes gær.
Gæren kan pulveriseres direkte i bananmosen, men det er smart at opløse den i lidt vand. Ideelt er at lave en forkultur af portvinsgær eller at gemme lidt banan-splat fra sidste gang inden gæringen blev stoppet med sukker, honning eller sirup.
Blandingen gærer. Når gæren er tilsat, lader man blandingen gære et par dage eller som i dette tilfælde en dag ved 25 grader. Det kan være smart at lade det stå udenfor, det kan godt gære voldsomt. Man skal ikke lade låget slutte tæt. Gæringen stoppes. Når gæringen er godt i gang, men ikke færdiggæret, stopper man gæringen ved tilsætning af sukker. Man kan bruge sirup, helst mørk, honning, helst flydende eller kreaturmelasse. Det allerbedste er ægte cubansk mørk sukkerrørssirup. Man bruger pund til pund metoden. Altså ½ af hver. Samme vægtmængde banan som sukker. Man har brug for både duften af banan og den sprittede lugt. Det får man bedst ved at stoppe gæringen et sted midt i gæringsforløbet. Anvendelse: Smøres på træstammer eller stænkes på blade i solen med en opvaskebørste eller en radiatorpensel. I tørt og varmt vejr med let vind tiltrækkes især takvinger af lokningen. Man kan opleve at de første kommer 5 min. Efter, at man har smurt. Jeg har engang talt 110 admiraler og 6 hvide C´er på ti træer. Det er normalt, at sommerfugle vender tilbage til lokningen, hvis de skræmmes væk, og det sker at sommerfuglene begynder at holde til i nærheden af lokkestedet og går på i flere dage i træk. Irisen på det øverste foto returnerede f.eks. 3-4 gange efter, at den var blevet skræmt væk. Advarsel:
Lokningen er afsindigt klistret og helt uforenelig med fin mekanik i f.eks. kameraer. En knust beholder i bilen vil give en herlig bananduft i køretøjet i mange år. Medbring vand og ekstra plasticpose under brug.
Kirstens tilføjelse 3.7.2011:
Bor eventuelt et lille hul i låget (i stedet for risiko for overgæring), så kan man alligevel godt lægge låget helt på! En 10-liters bøtte af dem man får i Føtex med 50 fuglekugler til omkring 50 kr. er gennemsigtig, så kan man følge med i gæringen uden at lette på låget...
Her er lidt flere dyr fra i går i Pinseskoven, en smuk måler, som jeg endnu ikke har ledt efter i bogen, som ikke havde forladt sin sengeplads tidligt på morgenen, Det Hvide C og en Skovrandøje...
Man må jo tage, hvad der er, når fabeldyret ikke viser sig!
Fra autoritær kilde meddeles det, at min måler er en Vatret bladmåler (Hydriomena furcata), og ikke en Mørk Irmåler (Chloroclysta siterata), som jeg selv troede...