Som Kirsten BEFALEDE,starter jeg ny tråd om efteråret. Det kan være træls,men der kommer sikkert også skønne dage,hvor naturen byder på flotte farver. Følgende billede er fra en mørk og sur dag. Viber der trykker sig langt ude på en pløjemark. Skal nok også ses i stort
Ja nu, hvor det er efterår, har vi været en tur i Sønderjylland for at se sort sol. Efter næsten to uger med fint vejr, var vi så "heldige" at løbe ind i rigtigt efterårsvejr, med blæst, regnbyger og meget moderate temperaturer. Vi nåede dog at se stær, men det var ikke dem, der gjorde solen sort - den var i forvejen dækket af mørke skyer. Vi benyttede lejligheden til at køre ud til kysten, men hvor vi sidste år på samme tid så en masse gæs, var der næsten ingen i år. Til gengæld så vi en del vadere, og - mener jeg - en flyvende dør. En sådan har jeg aldrig før haft inden for skudafstand, og det har jeg stadig ikke Jeg har jo ikke noget kanonrør på en meters længde - ikke engang et på en halv meter I får lige nogle billeder: 2 x sort sol 1 strandskade 1 vader - hvad er det for en? 1 flok gæs (grå?) 1 kvart regnbue 1 ung vibe 1 par stær 1 flyvende dør 1 stor regnspove 1 solnedgang
Desværre har jeg ikke lyd på her, så jeg må nøjes med mundaflæsning.
Og i øvrigt synes jeg, at det er længe siden, der har været ret meget opmuntrende at se uden døre. Men i dag havde jeg da det svineheld at se sådan et par stykker som på billedet her. Ganske vist i nogen frastand, og jeg havde ikke kameraet med - så vi snupper lige et arkivfoto.
Flot sang og video,og stor mand Så er der lige Gerners fugle!Tillykke med turen,men jeg er ikke helt enig i fuglearterne Vaderen må være en rødben. Dernæst kommer der ikke gæs,men Spidsænder Jeg synes også regnbørgen har en lidt kraftig øjenstribe til Storspove. HVIS det er en stor,er det en ung han.Ses på det lille næb.
Altså, SvendO, hvad ved bønder om agurkesalat. De tror, det er roer og giver det til køerne men tak for svaret. Det med ænderne er lidt pinligt. Ænder og gæs mener jeg nok at kunne kende forskel på. Spoven var iøjnefaldende stor. Derfor gik jeg ud fra stor regnspove, men på det punkt er jeg bestemt ikke kender. Rødben tror jeg gerne på Flot tårnbørge Fru Sort, om det er grå eller grøn stær er jo ikke til at se på billeder af den viste kvalitet
Regner! (det er vist første gang jeg giver dig det navn) Jeg er også lidt usikker på den regnfyr! Øjenstriben er markant på en lille regnspove,men er lidt svær at se her. Det kan nok være en storspove han. Har lige et mere af tårnet. De ses bedst i stor format
D.1.10 kom der rigtig mange rovfugle på træk her hvor jeg bor,mange var meget højt oppe det er taget med 50D men kun med 24-105 og det er jo ikke nok,, Men her er to Musvåger ud af rigtig mange den dag.
Det kan være meget interessant at følge trækket. Hernede er vi heldige at have et af de gode steder i DK. Vi plejer at omkring 15.000 musvåger hver efterår. Der udover ser vi masser af glente,vandrefalk, dværgfalke,ørne af flere slags,plus alt i høge. Idag skød jeg en havørn der var meget højt oppe og næsten i retning af solen. Selvfølgelig kun et doku-billede,men oplevelsen var der
Adskillige gange i løbet af aftenen har jeg også været ude for at se Draconiderne. Det er nu ikke det vildeste festfyrværkei, jeg har været vidne til. I perioder var der næsten flere sputniker og flyvemaskiner end stjerneskud.
Men nogen var der da.
De fleste kom stort set lige oppe over hovedet på mig, men i noget skiftende retninger, så jeg opgav tanken om at fange nogen af dem med kameraet. Dertil var de for få og positionen for uforudsigelig.
Det vildeste, jeg så, tror jeg slet ikke havde noget med Draconiderne at gøre. Det var et stjerneskud, som var helt anderledes end de andre. Klokken var ca. 22:10, og det var synligt i 5-10 sekunder, var forholdsvis lavt på himlen og trak et langt lysspor efter sig. Farven var mere rødliggullig, og retningen var nærmest den modsatte af de andre, nemlig fra en sydøstlig retning mod nord. Det må have været en meteor, men jeg kunne ikke følge den i hele dens bane, fordi den forsvandt ned bag træerne. Men flot var den!
Jeg har ikke kigget efter stjerneskud. Til gengæld har jeg ligget søvnløs og ærgret mig over, at jeg kunne tage de der ænder for gæs Bare lige for at vise, at jeg kender en gås, har jeg her noget, som jeg mener er bramgæs Billedet kan ses i større format. Det samme gælder stærebillederne ovenfor. DFet gør dem ikke bedre kvalitetsmæssigt, men giver måske et bedre indtryk af det imponerende syn af de store flokke. SvendO, jeg lægger lige nogle af billederne ind på fogn, bare for at se, om vi kan få et bud på spoven.
Det var også lykkedes DMI at sælge stjerneskuds'eventen' til mig! Til min store forbløffelse lykkedes mig at at sælge eventen videre til resten af familien (kone og to piger på hhv. 28 og 23 - der ellers alle er meget LIDT naturinteresserede).
Også vi var temmelig skuffede over den meget spredte 'sværm' af stjerneskud, men vi nød især et enkelt skud, der minder om det Kristian omtaler!
Her dagen efter har den ene pige hold i nakken og den anden har flækket fire negle af bar angst over at gå rundt i en meget mørk skov
Jeg opgav også hurtigt fotograferingen, så derfor nøjes jeg med at uploade en mærkelig 'skildpadde'svamp.
Sikke en tankegang ---------------------------- Jeg har været på fugletræk idag,og det var ikke så ringe Her er en ung Blå kærhøg plus rød glente Billederne kan ses større,men er dog stadig kun et doku-billeder
Jo,det ville være dejligt. Selvom de fleste har naturvenner at tage på tur med,er sådan en sammenkomst altså noget særligt. Personligt har jeg det lidt dobbelt en gang imellem. Feks.hvis jeg er i marsken med gode fuglevenner,vil jeg jo også gerne fotografere fugle,men det har de andre simpelthen ikke nok tålmodighed til. Så ønsker jeg at jeg havde været afsted alene,hvis der kommer et godt motiv,som kræver lang tid at komme tæt nok på. FEKS.brugte jeg en time på at "snyde" tårnfalken. Den lidt højere oppe i tråden. Det havde aldrig gået hvis jeg ikke var alene
Hør, der er vist noget, De har misforstået, unge Borum, det plejer da vist at være den anden vej rundt, ungdommen skal respektere de ældre - eller i vores tilfælde dekun lidtældre!
Sprogligt er det egentlig mærkeligt, at man ikke mener "alderdommen" som en gruppe mennesker, men mere som et fænomen eller begreb - eller ligefrem en sygdom!!!
Så er jeg mere rooolig Jo,det hedder Alsing , men jeg føler mig sådan lidt "statsløs",for selvom jeg har boet hernede siden jeg var 22 år,føler jeg stadig at der er noget Læsøbo i mig. Der er fantastisk skønt her i Sønderborgområdet,men jeg føler en stor frihed,når jeg kommer ud på de åbne vidderDet kan jeg også føle ved en tur i marsken. Det giver sig også til udtryk i, at jeg aldrig gider at sejle ind i Flensborg fjord,men helst sejler UD,hvor der er længere til kysten Nå,så fik I lige en bid mere af manden
Det kender jeg godt, jeg er ikke engang født på Lolland, men føler mig meget beslægtet med dem, fordi jeg har tilbragt ferier og mange weekender dernede som barn!
Og selv om jeg bor i Brøndby - og har gjort det siden 1979, kommer jeg aldrig, aldrig nogensinde til at føle mig som andet end Hvidovrebonde, for dér voksede jeg op - og sådan er der så meget!
Men jeg kan se til Hvidovre og gå dertil på få minutter, jeg kunne ikke trækkes længere væk dengang...
Gid jeg kunne se til Læsø,men nu er der jo det meste af en dagsrejse Så lader man op på turen. Det var ligesom da vi sejlede til Færøerne. Der var min bror med,og han sagde at de 36 timer det varede,var med til at "hæve" turen,for så var man ligesom parat til den helt anderledes natur man mødte. Og han er på flyrejse flere gange om året,til forskellige steder på kloden,men nu kunne han pludselig se at det måske var mere "rigtigt" med den passende lange sejltur. Det er vel også lidt unaturligt,at man kan bevæge sig til den anden side af kloden på få timer
Ja, jeg har ikke fløjet så forfærdelig mange gange i mit liv, til at jeg kan prale af at være særlig "forfløjen", kun fire gange er det blevet til, en gang til Rønne, en gang til London, en gang til Bruxelles, og en gang til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), jeg har altid påstået, at det er vigtigt at få sjælen med, men det er nok lige så meget en undskyldning for ikke at være særlig begejstret for at flyve!
Men togrejser har nu den ekstra fordel, at den der gadagunk-gadagunk-lyd på skinnerne er så dejlig behagelig, men jeg ville nok aldrig have været i Grønland, hvis jeg havde skullet sejle, og toget kører ikke derop, så ind imellem må man ofre sig...
De er bare ikke så interessante at tage billeder af - med makro!!!
Og når det er nødvendigt at hive telen frem af tasken, er det, fordi makromotiverne er døde - og det er noget lort, for så er der så forbandet længe til de kommer igen...
Ja, torsk ER dumme,men det er jo nok naturens måde at fordele tingene på Ja der er sgiseme længe til,Kirsten. På mit fantastiske foto,kan man se hvordan det har set ud i nogen tid Men så må vi finde på noget andet! Feks kunne du tage ud for at kigge på fugle Der er mange skønne vintergæster nordfra
Jeg kommer hele tiden for sent til kommentarerne, så nu vil jeg lige vise jer noget rigtig lækkert i stedet for - to moccaboller!!!
De var ustyrlig friske, men noget dyre - 3 for 25 kr., det er optrækkeri, de kostede kun omkring 1 krone stykket i Vordingborg i 1965/66, og de fedede grusomt, når man havde dem som trøst/last i en ellers rædselsfuld periode en hel vinter, tvangsindlagt på husholdningsskole!!!
Nå, ja, ja - hættemågen er måske en anelse ternet!
Moccaboller med kandiserede violiner på toppen er vist aldrig nået til Jylland. Flødeboller kostede 25 øre stykket, og så kunne man få bøf, men de kostede 50!
Nej,så fine sager kendte vi ikke! Flødeboller kostede 25 øre dengang,og det var endda helt ude midt i Kattegat på en lille tilbagestående ø. I må have haft et helt andet liv,derovre på d.....øen
Ja, men når jeg nu lige kom til at kigge på uglerne, så havde jeg da faktisk et par år tidligere (dvs. i 2005) fornøjelsen af at se Skovhornuglerne fodre ungerne med mus.
Nu ikke nogen onde ord om Vordingborg - der har jeg gået i skole og haft mit første job. Og i 65/66 kan jeg have mødt Frk. Sort i Kirkeskoven eller på Borggården.
Jeg kan skam godt lide Vordingborg som by betragtet, det er en charmerende lille by, men omstændighederne omkring min vistelse dernede var ikke optimale, når jeg var tvunget på husholdningsskole af min mor i 5 måneder, bvadr!!!
Jeg var i biografen mange, mange gange, frekventerede slikbutikken tit, jeg aner ikke, hvor Kirkeskoven er, og jeg ved heller ikke, hvad Borggården er for noget, men måske kan vi have passeret hinanden på Algade, er det ikke det, hovedgaden hedder?
Jeg hadede stedet så meget, at jeg tog hjem til Hvidovre næsten hver weekend, og det har ikke været billigt i togpenge!
Min mor kørte mig derned i bil, og jeg skal have kommenteret en beskidt landmand på en mødding undervejs med: "Hvem der bare var i hans støvler!" - og jeg er ellers meget sart med den slags, så jeg så ikke frem til opholdet!
Du må jo have været ret så uopmærksom, hvis du har opholdt dig i Vordingborg et årstid uden at vide, hvor Kirkeskoven er. Husholdningskolen ligger jo i udkanten af den skov, og lidt længere inde, ligger Kirkeskovspavilonen, der om sommeren var et meget populært dansested. Om vinteren var det Borggården, der lå der, hvor Hotel Kong Valdemar ligger nu. Begge steder var der levende musik i 3 sale, og hvis man om lørdagen kom senere end kl. 21, var der fuldt optaget, så man ikke kom ind. Faktisk var jeg rejst fra byen i 65, men kom der stadig en del. Det gjorde jeg nok ikke i 66.
Jeg var der fra november 1965 og til marts 1966, så jeg var der om vinteren i 5 måneder, som et semester var på...
Husholdningsskolen lå på Færgegårdsvej overfor kirkegården, og vi havde fra en terrasse på 1. sal udsigt over lystbådehavnen og kirkegården; jeg husker som et dejligt minde , at solen glitrede i vandet mellem bådene i havnen, når vi sad og slappede af på terrassen - resten var noget lort!
Men husk på, at jeg tog hjem næsten hver weekend, og til hverdag kom vi ikke omkring i byen om aftenen; de gange, jeg var der i weekenden, var vi enten i biffen eller i svømmehallen, og jeg har aldrig haft et dansegen, så det...
Spændende læsning! Min historiske viden er da vist fuld af huller. Kú være man skulle opfriske lidt når alderdommen bliver tydeligere fremskreden. Nå,nu vil jeg ud og røgte garn
Jeg har aldrig 'wåt i Wårdingbår' og har derfor ikke noget forhold til denne prægtige by med den storslåede fortid overhovedet.
Jeg tillader mig derfor at afspore snakken med et naturfagligt spørgsmål: Kan dræbersnegle være (næsten) albinoer - eller er det monstro noget helt andet jeg har fotograferet her?
Med den farve kunne det være både rød og sort skovsnegl - dog ikke på een gang . Jeg er ikke sneglekspert, så jeg ved ikke, om dræbersneglen også kan have den farve. Det kan vist iøvrigt være svært at skelne den fra de andre. Der er noget med, at man skal kigge på sålen, bl.a.
For også at være lidt serieøs,er her en variant af rød skovsnegl,som jeg fik artsbestemt af Kåre Fogh (mener jeg han hedder) Bare for at vise,at der er mange sjove. Har ellers ikke en dyt forstand på snegle
Selvom det er efterår, kan man stadig se sommerfugle Ved Stevns Klint har jeg i dag set 3 storplettede perlemødre og 5 søofficerer Sidstnævnte havde dog anbragt sig højt oppe i et træ
Jeg så ingen sådanne i dag på min gåtur i området, men to par snegle, der havde lavet fælles vinterkvarter så ud til at fungere udmærket, selv om de var af blandet race!
Jeg så også to libeller, der hvilede sig på en slags skræppeblade i solen, en brun og en rød, og så så jeg en underlig svamp så stor som et sæde på en køkkenskammel, ovenpå en ret stor birkestamme...