Jeg har ikke set MGP i mange år, og jeg ved godt, at du lægger op til tant og fjas, men det er vel i grunden sproget, der er blevet fattigere... Ingen kan længere finde ud af at graduere oplevelserne, alting er fedt eller kanon eller nederen! For en del (mange) år siden var der en morgenbørnevært på Go'Morgen Danmark, der hvert minut sagde "Godt gået!", og det var til at blive vanvittig af, så jeg klagede til TV2!!! Jeg vil ikke tage æren for at hun forsvandt, men et stykke tid efter min klage forsvandt hun fra programmet, og jeg har aldrig set hende siden! Verden er helt af lave efterhånden...
Ja,det kunne godt ligne tant og fjas,men det var faktisk afledt af den samme holdning,som du giver udtryk for. Jo, sproget er blevet både plat og fordummende. Det er ikke mange år siden at man sagde undskyld,hvis man kom til at bande,men nu er der snart ingen hæmninger tilbage Jamen,det er hele vejen rundt! Kræft lyder som kraft osv,men det er både politikere og studieværter den er galt med. Har vi da slet ingen "nævn" der kan gribe ind!
Jo, men de gider jo ikke høre efter, jeg har aldrig hørt fra SuperBest, da jeg klagede over ham idioten med mikrofonen, og han er der da stadig! Hvem i alverden er Grev Angri? Og Dansk Sprognævn synes jo bare, at sproget udvikler sig, så de er da også for dumme!
Det er rigtigt! Man hører aldrig noget,selvom man benytter en yderst dannet tone Selv de steder der påstår at de altid giver svar,er aldeles tavse Nå, man må ikke gå i seng med dårligt humør, så jeg smører lige smilet på igen
Nu tror jeg altså ikke, jeg var særlig diplomatisk i min klage over SuperBest-tossen, for han giver mig vilde lyster til at smøre en knyttet næve i sylten på ham, men så kunne de da i det mindste skrive og bede om kammertonen - om ikke for andet så for at få mig til at blive flov! Og de skriver et eller andet på deres hjemmeside om, at de tager henvendelser alvorligt... Jo, men de tre øverste på din liste bør prioriteres højest! Og så hjælper det nok ikke, at det kun er mig, der klager, lidt backup ville måske gøre suset!
Nu har jeg i alt for lang tid fundet mig i jeres TV-Reklamer uden at kommentere dem, men nu kan jeg ikke holde det ud mere!
Jeg formoder, I er ligeglade, og at det ikke hjælper en fis, at et enkelt menneske skriver til jer, men jeg tror til gengæld heller ikke, at jeg er den eneste, der er irriteret på reklamerne, (jeg kender flere, der er enige med mig), men jeg får luft for mine irritationer og handler kun i SuperBest, når der er et eller andet fra jeres postomdelte Tilbudsavis, jeg er nødt til at købe!
Jeg forstår simpelt hen ikke, at I vil være bekendt at sende så dårlige TV-Reklamer ud til jeres kunder!
For det første forstår jeg ikke, at noget reklamefirma har fundet på dem, eller at Super Best derefter har sanktioneret disse reklamers indhold, de er altså ikke sjove!
For det andet irriterer tossen mig, han er så skabagtig og fuldstændig provokerende, at man må krumme sine tæer!
For det tredie forstår jeg ikke, at nogen overhovedet har castet ham, hverken til SuperBest, eller hvis nogen andre har, han er pisseirriterende og uduelig som troværdig repræsentant for nogen som helst, både at høre på og at se på!
I udviser en utrolig nedladende holdning til jeres kunder og en foragt for deres intelligens, og med det sidste års medieomtaler (i bl.a. Kontant) af jeres forretningsmetoder specielt med hensyn til fødevarer, forstår jeg simpelt hen ikke, at I ikke har en større kvalitetssans, når I skal lokke kunder til, det er det rene plat og under lavmålet, og hvorfor dælen skal han tale bonde-sjællandsk?
Tror I virkelig, at de reklamer appellerer til noget som helst menneske med et minimum af selvstændig tankevirksomhed?
Ville noget fornuftigt menneske for øvrigt købe en bil af den mand?
Hvis I vil virke troværdige, må I tage jer sammen og starte forfra med en langt større ansvarlighed, end I hidtil har udvist for så vidt angår TV-Reklamer, det kan altså godt gøres elegant...
I har det endda som en kerneværdi at være ansvarlig, lev op til det!!!!!!!!!!
”Det er således ingen tilfældighed, at den vigtigste af vores kerneværdier er "Ansvarlighed".”
Jeg er med på den værste! Du skriver bare når du brokker dig,så skal jeg sende også! Pudsigt at du får kvababbelse af ham fra Super bedst,for det gør jeg i høj grad også
Ja, jeg tænkte nok, at Kristian og jeg ikke kunne være de eneste, der ikke kan holde ham ud, men det er kun mig, der har klaget! Klø du bare på, så vi kan få smidt den st..... ud af vore fjernsyn, jo flere jo bedre! Og selv godnat...
Hmmm ... jeg må vist også have taget mig sammen til at nedlægge en protestant. Faktisk har jeg været i gang med at skrive et klagebrev et par gange, men ånden var ikke rigtig over mig til at skrive med tilstrækkeligt eftertryk.
Da jeg lige havde lukket computeren ned, kom jeg i tanke om, hvem Grev Angri var, men jeg gad ikke tænde igen! Jeg var angelsaksisk og ikke frankofil i min tankegang, så jeg genkendte slet ikke ordet som et fransk ord, og jeg troede, det var en fjernsynsvært, jeg bare ikke lige kendte, så det... Nå, men hvorom alting er, ham kan vi nok ikke komme af med ved hjælp af klager!
Tak for adressen,Kirsten! Jeg har en ret begrænset skolegang og uddannelse,så jeg kan ikke være med i det franske osv,men jeg er lige blevet rystet i min grundvold! Længere oppe i tråden vil Kristian nedlægge en protestant,men jeg regnede faktisk med at vi,i denne lille kreds,kunne lukke af for alverdens religionskrige og vold. Troede vi kunne klare os med pennens magt
Har set en reklame idagJeg har set den før,men idag hørte jeg hvad de sagde. (cirka) Det er en reklame hvor de fortæller at kakaobønnen har vokset vildt (et eller andet sted ) i 3000 år!?!? Hvad så før?? Fandtes den da ikke??
En mandlig blotter opførte mandag eftermiddag et mindre show på Ryetvej i Værløse.
Politiet fik omkring klokken 15.30 en anmeldelse om, at manden stod under en bro med bukserne nede og viste sit lem frem, men manden var forsvundet, da politiet nåede frem.
Forbipasserende har beskrevet manden som mellem 20 og 25 år, 170-175 cm høj og 20-25 cm lang ...
De forbipasserende vidner lader til at have set rigtig godt efter - eller er gået meget langsomt forbi seancen... Og så siger man, at vidner ikke ser ret meget - når de observerer forbrydere og deres påklædning! Men det er måske det, der er sagens kerne her, tøjet var ikke væsentligt!
Nu var det ikke ment som en neogolisme, kun en mulig forklaring på Negrers sondering omkring det sandsynlige størrelsesforhold mellem den pulserende kropsdel og mandens højde, jeg har ikke en facitliste...
Har netop hørt radionyhederne på DR. En af historierne var ret gruopvækkende: I Elfenskysten havde man fundet over 100 lig, og meget tydede på, at mange af dem var blevet dræbt, mens de var i live !!!
Efter at have nydt at have en sofa på ryggen, skulle jeg lige checke nyhederne, før jeg vil forsøge med, hvordan sengen føles. Og på BT ser jeg følgende:
" Nordjyllands Politi har her til aften måtte indfange en løbsk båd efter en berusset kaptajn var faldet over bord.
Den 55-60 årige svært berusede mand lykkedes at redde sig i land.
- Ud over at være nedkølet og som sagt særdeles spirituspåvirket, så er han heldigvis sluppet uden kvæstelser, siger vagthavende Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi til bt.dk.
Den ældre mand som var eneste mand om bord faldt i vandet omkring klokken 21.30 ved den del af Aalborg Havn, der ligger ved Bådebyggervej. Manden redede sig som sagt selv i land. "
Den der MÅTTE har de altså skrevet om tidligere. BERUSSET - gad vide, om det har noget med Putins nylige besøg at gøre. LYKKEDES - plejer det ikke at hedde, at "det lykkedes ham at ..." ?!!! REDEDE - altså, er det noget at skrive om, at manden giver sig til at rede sit hår, efter at han er kommet i land?!!! Og så skulle der vel egentlig stå, at han REDTE...! ÆLDRE mand - hm, hm, hm ... han er 55-60 år!!! Hvad er vi andre så? Ja, hvis artiklen er udtryk for, hvordan journalister mener, at dansk skriftsprog anno 2011 er, så er jeg tydeligvis GAMMEL!
Jeg kan da lige berolige jer med,at vi slet ikke er gamle!! Man siger jo at man skal høre sandheden af børn og fulde folk!! Mit barnebarn på 4 år,siger at jeg slet ikke er gammel,for jeg er god til at grine og lege! Sådan!
Jamen, det er fordi, du er gået i barndom! I øvrigt fik jeg samme skudsmål af ungerne i børnehaven, så det er ikke mobning, jeg udøver i første sætning...
Ja, hvem er synderen? I Køge er langt de flest valgplakater placeret ulovligt i henhold til gældende regler, men denne må vel siges at være kommet på rette plads
DMI's hjemmeside i dag: "Fredag: Mest tørt med nogen eller en del sol. Dagtemp. mellem 15 og 18 grader og jævn til frisk vestlig vind fra vest der aftager og drejer mod syd. Om natten mere skyet men stort set tørt, temp. ned mellem 10 og 15 grader og svag til jævn vind fra syd og sydvest."
Det ville da godt nok være noget af et naturfænomen, hvis vestlig vind skulle komme fra et andet verdenshjørne
Jamen, det er sandelig ikke nogen nyhed. Der er en gammel vejrremse, som enhver meteorolog (og da i hvert fald helt åbenbart den vagthavende i dag) kender, der siger:
"Vejr og vind kommer vesten ind!", så det ...
Og som allerede De Nattergale sang engang i foregående århundrede:
Der blæst' en wældig wind den daw ud' fra west. uha da da, uha da da da da.
A kjo're o' mi' knallert - en Maxi, den war grøn. uha da da, uha da da da da.
Nu har jeg heller aldrig påstået, at De Nattergale var specielt vejrkyndige, men hvis ovenstående vejrregel står til troende, så vil også vind fra andre verdenshjørner komme ind fra vest, ikkesandt, kære Regner!
Og så er politik altså ikke helt ufarligt, man skal enten finde sig en mage med samme politiske holdninger, eller også skal man holde sin bøtte, og de blå vælgere argumenterer åbenbart bedst med knyttede næver!!!
Synd hun ikke kunne give ham et blåt øje tilbage, så han på den måde kunne reklamere med sit politiske ståsted...
Ja måske, men man kan også være så forskellig i sine politiske synspunkter, at det medfører lidt for kraftige diskussioner, fordi de politiske holdninger jo i bund og grund også repræsenterer de livsholdninger, man har, og det var ikke godt i mit tilfælde, det kunne jeg slet ikke leve med!
Hvor er det dog godt for det glade menneske til højre i billedet, at han snart kan få lejlighed til at fortælle sandheden, når han nu brænder sådan for at få mulighed for det.
Men ... øøøhhh ... gad vide, hvorfor han så ikke skynder sig at fortælle den til de journalister, der så vedholdende spørger. Hvorfor mon han dog i grunden har pålagt sig selv en frivillig tavshedspligt???
Der er sandelig meget i politik, man som almindelig borger ikke har begreb om!