I rigtig mange år var Nikon 80-400mm zoom mit faste objektiv. Jeg brugte det stort set til alt. Det var i virkeligheden først, da jeg købte et makro-objektiv, at der kom opbrud i det.
Med D800 og dens høje opløsning afsløres optiske mangler tydeligt, og Nikon har nu opgraderet det gamle objektiv til en udgave, som er skræddersyet til de nyeste kameraer. Jeg har til en begyndelse sammenlignet et motiv taget med samme kamera med den gamle og den nye zoom for at få en illustration af, om forskellen er synlig i praksis. Billederne er taget på ca. 20 m afstand. Det er et 100% crop i begge tilfælde.
Billederne kan klikkes op i større format, men det er vist ikke nødvendigt for at se forskellen.
Det tredje billede er også taget med det nye objektiv, men et par dage senere med sol på!
Nej, jeg har prøvet at bruge objektivet på forskellige motiver. Fugle var der ikke rigtig noget af, så det blev sådan en slags pseudomakro - mestendels for at se, hvad det formår mht. skarphed.
Først et par billeder af flyvende Sortåret Hvidvinge, der stadig er ret talrige på "min" mark. I dag var der tydeligt æglæggende hunner. Her dog flyvebilleder. Også de kan ses i større format.
Og endelig et par billeder med hanner af Blåvinget Pragtvandnymfe, som sidder rundt forskellige steder for enden af haven nede ved åen. Det sidste kan ses i større format.
Det er jo altså en tele og ikke en makro, men objektivet tegner i hvert fald skarpt og kan bruges til nærbilleder, hvis man ikke har sin makro med - eller har brug for at kunne arbejde på noget større afstand fx ved meget sky insekter.
Spændet fra 80 til 400 mm gør objektivet til et rigtig anvendeligt allround-objektiv.
TC20 medfører, at blænden ændres fra 5,6 til 11, og så virker autofokus ikke. Den bliver ikke langsom, den virker simpelt hen slet ikke!
Med TC14 fungerer autofokus perfekt. Man kan nok hente lidt flere detaljer ind ved at bruge TC, så man får 560mm brændvidde, men forskellen ses vel næsten kun, hvis man skal croppe billedet meget.
For fuldstændighedens skyld bringer jeg hele billedet, som det første af de to pragtvandnymfebilleder er et udsnit af. Som det nok fremgår, er det faktisk croppet temmelig meget, men alligevel er der en god portion detaljer.
Ja, billedet er taget i en afstand af 1,78 m, hvilket ca. er objektivets nærafstand, så uden mellemringe, TC o.lign. kan man ikke forvente at komme tættere på motivet. Men hvis man vover sig ud i geografien med dette objektiv uden i forvejen at ane, hvad man kommer ud for (dyr, fugle, insekter), vil man da ikke være helt prisgivet, hvis der skulle vise sig en Svalehale, og makroen ligger hjemme i skuffen.
Nu mangler jeg bare at se, hvad skidtet kan præstere, hvis der skulle dukke en fugl op inden for synsvidde. (Siden billederne her har jeg mikrojusteret autofokus).
Som sædvanlig skrækkelige billeder Særlig den blåvingede er gyselig
Kom hjem fra en sejltur i et forskrækkeligt vejr idag Når havet næsten blinder pga lyn,føler man sig ganske lille,men samtidig er det også en stor oplevelse
Har lidt vandnymfer til Frits,men skal lige have dem lavet. Det er ikke saltvandsnymfer
Nej,jeg er så fornuftig at have regntøj med,og til Kristians indlæg: Nej,man kan godt føle sig lidt lille,når lynene pisker rundt omkring,og det regner,så man ikke kan se sømærket et stykke forude
Her er et morgenstemningsbillede af Rosenblade i modlys (fra i morges), men klasen i midten så jeg ikke, før billedet kom i Photoshop, og mon ikke de mørke klatter er bladlus, der fiser omkring på bladstænglerne, og kuglen er bladluseæg?
Her er et billede fra formiddagen, her er det tydeligt, at det er bladlus (formentlig Rosenbladlus), men jeg har set på F&N, at de føder levende unger, så æggeklumpen i midten kan ikke være deres, så den må forblive navnløs!
Og den opmærksomme seer vil kunne se små Edvard Munch-ansigter i æggene - det er ikke nogen, jeg har tilføjet...
Det med størrelsen på lusene er da bare fordi nogle af dem er børnehavebørn og teenagere, og nogle vokser til længere højder end forældrene, jeg har også set mennesker blive højere end deres forældre...
Og så fandt jeg dette her på nettet:
Bladlus varierer fra 1- 5 mm i størrelsen. Stor rosenbladlus hører til de såkaldt holocykliske bladlus, der ud over at formere sig ved jomfrufødsel også har kønnet formering. Ikke alle generationer består således af hunner. Sidst på sommeren eller om efteråret opstår hanner, og efter parring lægger hunnerne æg, der overvintrer på rosenplanten. De fleste generationer sommeren igennem består dog af hunner, der formerer sig uden befrugtning (partenogenese).
Ved aftenstide gik jeg som vanligt ned til åen for at se til bestanden af Blåvinget Pragtvandnymfe. Og det blev da en underholdende forestilling. Her følger en lille billedserie af seancen.
Og til sidst sætter hun bagkropsåbningen helt op under et sted på brystet, hvor han i forvejen har afsat en sædpakke, som hun optager i sig, hvorved parringen er tilendebragt og hun kan gå videre med æglægningen.
Så er min miniminiserie knap så interessant I havnen som jeg anløb i forgår,var der en hel del svaler som ynglede under broerne,og de yndede at sidde på søgelænderet på sejlbådene,hvor de sad og pudsede sig. Selvom jeg kun havde min 100mm med,var det også nok
Indrømme! Jo,makroen er skam groet fast på det ene kamera nu Den lille 18-55 er nok mest til børnebørnene. Det er simpelthen et par gode køb,jeg har gjort. Altså superrøret og 100mm makroen. Nu varer det ikke længe før vaderne begynder at "drysse" tilbage nordfra,så bliver der masser at skyde på i marsken
Idag var jeg på en lille piptur,ovenpå al den regn. Der var også en oversvømmet mark,hvor der gik nogle tinksmede. Der var langt til dem, men jeg havde jo "røret" Da jeg kom hjem til skærmen,opdagede jeg at der også var en svaleklire Heldigt at jeg fik begge arter sammen
Den venstre og nærmeste er svalekliren. Det mørke på strube/bryst er skarp afgrænset,hvor det på tinksmeden er meget mere "løst", og pletterne går også hen under vingen. Dernæst er tinksmeden meget mere plettet på hele oversiden,samt har længere lys øjenstribe,der dog ikke ses så godt på dette billede
Tak! Jeg kunne da selvfølgelig nok have fundet ud af det, hvis jeg havde gidet hente en fuglebog frem, men uden den ville jeg da ikke ane det. Og så var det jo meget nemmere bare at spørge!
Jeg har været på tur med Lars A. i dag, vi var ved Jægerspris Skydeterræn, det vrimlede næsten med Argus, her er lidt billeder fra dagens start, først en parring...
Dernæst et par hunner, hvoraf en af dem er en speciel variation (jeg skal have fundet ud af, hvad den kaldes), og så en han, der ikke har fået rettet venstre bagvinge helt ud, da den pustede sig op.
I kan da også lige få undersiden af den smukke Argusine, jeg har sendt billedet til Tom (Nygaard Kristensen, red. ), som forhåbentlig kan identificere, hvad hendes aberration hedder, selv om han påstår, han aldrig har set en Argus med hvide streger langs bagvingekantens overside!
Hvis der er noget, han ikke har set, så er det da i sandhed interessant...
Og så skulle jeg måske afslutte aftenen med en Stribet Hedespinder (Spiris striata), som er en sjælden lille en, billedet er ikke optimalt, men den sidder da heller ikke stille ét sekund, og jeg har flere, der er fuldstændig utydelige af samme grund!
Men dette var nu alligevel en af dagens dejlige oplevelser, en mor med tre små nuttede unger på ryggen og under mors beskyttende vinger, hun lå lige så stille og fandt sig i vores tilstedeværelse, mens vi passerede hende kun en meter til venstre for stien, hvor vi gik...
Mine oplevelser har også i dag hørt til i den mere banale afdeling. Først et billede taget ind i en næsten natmørk bevoksning af, hvad jeg tror må være en Sangdrossel - ungfugl.
Det andet er en Blåmejsemor (eller -far?), som leder efter ædelse til deres ungeflok, der højlydt fulgte dem rundt i træerne, mens de tiggede for føden.
Det kan godt være, jeg fik det da også at vide, men da Jimmy (Lassen) har sat pinde ved hver enkelt af de hvide, kan jeg måske finde navnet på hans hjemmeside eller noget...
(Den er i hvert fald rapporteret fra Brandbjerg, og det var jo dér, vi var, så mon ikke du har ret i, at det er en Bakke-Gøgelilje?) - tak for det!
Jeg har slet ikke fotograferet idag,for jeg har sejlet hele eftermiddagen Der var dejlig vind og tørvejr,så sejlene blev rigtig luftet,og båden vasket af skønne bølger
I morges så jeg for øvrigt igen en nyudklækket Guldsmed i havedammen. Med nogen usikkerhed om det korrekte tal mener jeg, at dagens var nr. 16 bekræftede i år.
Der har været stilstand i det på det seneste, så der er langt til de over 100, som jeg mener at være blevet far til sidste år, men vi er altså også stadigvæk i juni. Det store rykind - eller rykud - plejer først at være i løbet af juli!