For nogle år siden var jeg på en af mine utalrige jordomrejser til stede, da Ringenes Herre blev optaget. Og jeg var derfor i den ganske usædvanlige situation, at jeg fik held til at fotografere mange af de medvirkende. En af dem ses her!
En tur langs åen her til morgen gav nu ikke meget. Grønspætternes morgensang er nu næsten forstummet, og med blade på træerne ser man ikke så mange småfugle som for blot en uge eller to siden. Til gengæld så jeg denne gråskimmel på plænen i parken ...
og så så jeg årets første Mursejler! Den havde nu så travlt med at passere den lysning mellem træerne, som jeg - helt uforberedt - befandt mig i, at jeg ikke nåede at få skudt kanonen af. Men den var der!
Jep,jeg så også de to første igår Vi plejer at have ca. ti stk flyvende rundt hver sommer. Det er så hyggeligt at sidde udenfor (når vejret tillader det)og se på dem når det begynder at blive mørkt. Når de så siger godnat,kommer flagermusene. Og når det så er hel mørkt,kan man gå ind og vente på at natsværmerne kommer vrimlende ind ad terassedøren Så er glas og kamera klar!
Jeg stillede jer vist nogle fisk i udsigt, men fiskene var i den grad ufotogene, så I må nøjes med nogle forskere i stedet. Her i frisk vind ved Horsens Fjord.
Siden min havbrugstur har jeg været på en smuttur til Ebeltoft og omegn med fruen. Da vejret var køligt, blæsende og til dels regnfuldt blev det ikke til et eneste (sommer)fuglebillede
Men vi kørte en del rundt i Mols Bjerge og for en tidligere marskbonde som mig, er det kuperede landskab i dette område jo betagende smukt.
Det øverste billede er taget ved Agri Bavnehøj og det nederste i Glasmuseet i Ebeltoft.
Som nogen måske har bemærket, har der været sprængning af de to højhuse i Rødovre i dag, og da jeg bor ca. 500 meter fra stedet, skulle det da foreviges!
Jeg kan desværre ikke bidrage med selve sprængningen, da den ligger på video, men stillbilleder af husene før og efter kan jeg vise jer, samt den trængsel der var bagefter, både på broen og på Avedøre Havnevej!
Alle billeder er taget med mobiltelefonen, så bær over med kvaliteten!
Først får I højhusene i går (i dårligt vejr - det ser helt Østeuropæisk ud) og i dag efter sprængningen, bemærk kranen, den kan ses på begge billeder - det kan næsten bruges til Find Fem Fejl, bortset fra, at det er to i dette tilfælde, og så er det jo for nemt...
Jeg tror egentlig, jeg står sådan nogenlunde samme sted, der er også en børnehave nede foran, og det hvide hus i baggrunden ser pludselig ud til at have fået udsigt.
I kan også se røgen til højre på det ene af brobillederne - samt helikopteren i luften, jeg tror, de tog billeder og filmede, der var flere af dem, altså helikopterne!
På det sidste billede ser I alle bilerne køre ud på Avedøre Havnevej imod køreretningen, der har jeg zoomet ind, det er ikke godt, men I kan nok se det alligevel...
Det er jo rystende dokumentarfoto du lever her! Jeg har aldrig set noget lignende... Folk i Rødovre går midt på vejen, bilisterne parkerer helt uautoriseret og kører endvidere uden videre mod køreretningen. Chokerende
Undskyld ovenstående drilleri, men jeg havde nok håbet på, at du havde leveret noget mere dramatisk, men jeg kan forstå, at det kommer på YouTube i løbet af aftenen?
Her i området kan vi ikke prale af så dramatiske hændelser, men jeg har da fået fotograferet min første 1. generations Nældesommerfugl. Og det er jeg såmænd ret godt tilfreds med
Jeg har jo som bekendt (endnu) ikke et kamera, der kan optage video, så jeg har ikke nogen erfaring, men hvis du går ind på youtube.com er der en knap, der hedder "Upload" - det er sikkert et godt sted at starte
Tak skal du have, nu gik jeg på You Tube og søgte på Højhuse, og det er slet ikke nødvendigt, at jeg lægger mit på, der er mange, der har lagt klip på, men det her kan jeg godt lide, det er først kørt baglæns og belagt med vidunderlig musik med The Ink Spots, som jeg holder meget af, sikke et sammentræf!
Jeg er glad for at konstatere, at du har en glimrende musiksmag og tager dem til dig, her er hele nummeret, og ja, man kan lige så godt overlade arbejdet til dem, der er gode til det:
Der er to små banditter + en endnu mindre bandit. Jeg går ud fra, at æggene er lagt med adskillige dages mellemrum. Ellers er det da den første pygmæ-udgave af den Store hornugle, jeg har set
Tjah, her på matriklen bevæger vi os i småtingsafdelingen. Gærdesmutten sang morgensang - og så samlede han mos til en af sine - formodentlig - adskillige reder. Jeg har dog ikke rigtig fundet ud af, hvor han bygger.
Og Spætmejserne er et festligt bekendtskab. Der sker noget, når hannen går til fadet. Men det er dog ikke den rene egoisme, for han tager sig sandelig også tid til en rituel fodring af hunnen!
Og så tog jeg en tur på heden. Desværre så jeg ikke det, jeg kom efter, og nu er sæsonen nok for langt fremskreden til, at det lykkes med Mariehøneedderkoppehannerne for i år.
Nå, men så kunne jeg da fornøje mig med bier i pil.
Jeg så i øvrigt også Lyngmåler i dag - og tog også et par billeder - men de sad r*vdårligt nede i vegetationen, så det blev der ikke noget særligt ud af.
En af mine venner er så heldig, at hans cykeltur til arbejde går gennem Lyngby Åmose. I går fik jeg derfor et tip om, at der var natugleunger i mosen. Faktisk hele fire stk.
Jeg har derfor brugt det meste af formiddagen på at kæmpe med motionsløbere og mountainbikere om den meget begrænsede plads på stierne i åmosen. Jeg skulle hilse og sige, at der ikke er meget forståelse for fotografers arbejdsvilkår - herunder brug af tripod
Men som det ses, så lykkedes det alligevel at få et brugbart foto. Og jeg er super glad - både over oplevelsen og billedet!
En dejlig pip! Det er altig skønt at møde dem Ang. brug af naturen,er det for mig aldeles (næsten da)ubegribeligt,at folk skal halse afsted til bens og på cykel,i snævre omgivelser i naturen!! De kunne jo ligeså godt halse rundt på den lokale lossepladsfor de ser jo ikke en skid alligevel Noget helt andet er at de faktisk er til stor gene for naturen mange steder! Her i vores lokale statsskov,vejer feks. rådyrene op til 15% mindre,efter at det er blevet moderne at piske rundt i skoven!!
Da jeg desværre ikke er velsignet med ugleunger eller Pungmejser eller tilsvarende, må jeg indimellem nøjes med, hvad jeg kan se i haven. I de sidste 15-20 år har vi haft en Gøgeurt stående. Den er trofast og sætter blomst hvert år. Den er nu kommet op på hele tre blomsterstande.
Og så fornøjer jeg mig engang imellem med at kigge lidt nærmere på Gøgeurternes meget specielle bestøvningsbiologi. Man kan simulere insektbesøget med en blyant eller - som her - en kuglepen. Når en bi stikker hovedet ind i blomsten for at tage den nektar, der måtte være i blomsten, klæber to støvkøller sig fast i panden på bien. Det passer lige med, at de berører støvfanget i den næste blomst, hvorved bien giver den nødvendige modydelse til nektaren.
Flotte billeder fra webmasters have. - Det gælder om at have øjne og ører åbne, for både den vilde og den tamme natur har jo uanede mængder af besnærende motiver og historier at byde på
I skal da forresten også lige ha' et billede af den stolte moder...
PS. Er der nogen af de kloge hoveder på dette forum, der kender betegnelsen "pullus" (om fugleunger i den dunede fase)? Jeg er faldet over betegnelsen i forbindelse med Natuglens unger, men bruger man den også om fx kyllinger?
Tjae,betegnelsen er vel for alle dununger,og da der er flere hønsearter,både fritlevende og husdyr,skal der nok ikke skelnes? Bare en tanke,men jeg aner det faktisk ikke
Uhadada, tak for advarslen! Jeg læste historien op for min datter som var med i mosen. Der går nok et stykke tid, før jeg får hende med på tur igen
Jeg går dog ud fra, at 'min' ugle er helt fortrolig med mennesker og ganske ufarlig. Jeg tør derfor godt invitere dig på en guidet tur senere på dagen - hvis du tør?
Men 5 er da usædvanligt mange. Det tyder på, at der har været føde nok. Uglerne er jo nemlig ret "smarte" - de begynder at ruge allerede fra det tidspunkt, hvor første æg bliver lagt. Derfor udruges ungerne ikke samtidig og er derfor meget forskellige i størrelse. Hvis der er føde nok, får alle noget, men er der knaphed, er det de kun store, der fodres, og så dør de mindste. Antal overlevende i kuldet er derfor et udtryk for fødemængden. Det lader derfor til at være et godt ugleår!
Vi så en del Auroraer, næsten lige så mange Citroner og en Dagpåfugl, men hr. Bignold lokkede mig til at sætte eksponeringstiden til +0,7 på uglerne, og så glemte jeg naturligvis at sætte den tilbage til det, jeg plejer på -0,3, hvorefter Auroraerne blev frygtelig overbelyste - nå, det kan jo rettes i PSE, så her er en fin dame...
Ja Kristian, jeg har overvejet den Min botaniske viden er desværre særdeles mangelfuld - og jeg kan åbenbart heller ikke tælle... Min blomst har fire kronblade. Engkarse har fire kronblade. Vandrøllike har fem kronblade! Ergo: Du har ret igen. Tak for tippet
I dag var Troells Meldgaard, Lars Andersen og jeg i tre skove på Stevns, Åshøj Overdrev, Store Bøgeskov og Ordrup Skov...
Jeg havde ikke den store tiltro til, at vi så en skid, for vejret i formiddags var ildevarslende, mørk himmel, let regn og blæst, men jeg skal love for, at jeg ikke blev skuffet!
Vi så både Rødlig Perlemor, Skovrandøje, Nældesommerfugl, Aurora og de andre små hvide, alt i rigelige mængder, her får I en lille appetitvækker, en Skovskarnbasse forfra, så man ser den smukke blå farve, den har på underkroppen, det har jeg tit ønsket, men det er sjovere, når den sidder på et strå i det grønne, end når den ligger og spræller på ryggen!
Og vi så også Engkarse, Lars identificerede den uden at kende til denne tråd, og det var den, hr. Bignold og jeg så i går...
"... smukke blå farve, den har på underkroppen, det har jeg tit ønsket..."
Hvis fruen har et brændende ønske om noget sådant, var det måske en idé at købe en flaske blæk - magnumflaske! - og fylde i en vaskebalje af passende dimensioner og nedsænke udvalgte legemsdele deri!
Din lille ordkløver, jeg vil ikke selv være blå, sætningen hører jo sammen med det forrige: så man ser den smukke blå farve, den har på underkroppen, det har jeg tit ønsket!
Nå, men her er en Kobberguldbasse, den lyste så fint i solen...
Ja, så var der da også friere, der havde mere eller mindre succes med deres forehavende, damen her stritter med alt, hvad hun kan for at få ham til at fordufte...