Kirsten, jeg skal lige love for, at den splat er potent (i modsætning til den gamle vi prøvede forleden dag, som vist virkede skræmmende på dyrene). Tillykke med de flotte billeder... jeg er kuns lidt misundelig!
Jeg havde forvildet mig til Valby Hegn. Jeg kan normalt godt li at tulle rundt uden at vide præcist, hvor jeg er - nymodens pjank som kort, kompas og gps er ikke lige mig - men i dag havde jeg for alvor mistet orienteringen. Det var squ lidt weird ;-) Heldigvis var der lidt småkræ på turen, der kunne holde mig ved selskab...
Ja, det var jo ærgerligt. Men Iris'ens veje er jo uransagelige. Jeg tog derud efter arbejde samme dag som Gerner var der. Jeg så en tre stykker, men de var fuldstændig vilde og slet ikke til at komme i nærheden af. - Og så var jeg jo også gået glip af denne charmerende fætter...
Da jeg var på vej hjem og sad og drak min kaffe og spiste min mad, kom der for øvrigt et par kørende i bil, som de parkerede!
Da de havde kameraer med begge to, spurgte jeg dem, om de gik efter Iris, og det gjorde de; det viste sig at være John Strange Petersen og Lisa; jeg ved ikke, om de fik billeder, de fleste dyr lå nok med tømmermænd efter fire timer med snabelen i god, gammel årgangssplat!
Hvor stor var klægen? Ifølge de udmærkede billeder i min "Vesteuropas insekter",ligner det mest en hesteklæg,men den er meget stor. Samtidig har din klæg mere spids bagkrop,end samtlige beskrevne arter.
Jeg havde set den grønne Det må være hesteklæg,også pga tegningerne på bagkrop. De ligner hinanden MEGET,men okseklægen er stor,og hesteklægen er MEGET stor
Jeg har det sidste par dage forsøgt mig med at smøre årgangsbanansplat på nogle træer i haven. Indtil nu uden den helt store succes - åbenbart er det kun fluer her, der finder menuen interessant.
I øvrigt har jeg været på en lille rekognosceringstur til min sædvanlige Kejserkåbelokalitet. I dag så jeg dem 2 steder - i alt 5 gange, men de 4 var samme sted, så det kan godt have været den samme. Men de havde så fisetravlt med at afpatruljere og uden den mindste lyst til at sætte sig, så det blev ikke til billeder i dag. Men nu ved jeg da i det mindste, at de er der.
Hjemme igen så jeg en Tofasetakvinge, som Leif viser undersiden af. Jeg havde telen på og tog også et par billeder af den, men ved synet undersidebilledet ovenfor, føler jeg ingen trang til at vise nogen af mine!
I taler (skriver) så meget om banansplat,men er det bare bananmos eller hvad? Selvom jeg har brugt mine lommepenge,kan der da sikkert blive til et par bananer.
10 overmodne bananer moses i en spand. Der tilsættes lidt vand og sirup og en gærkultur (bagegær er ok, men portvinsgær er bedre). Når bananerne gærer voldsomst, stoppes gæringen med tilsætning af mørk sirup. Sådan ca.1:1 vægtmængde sirup til banan. Blandingen kan peppes op med tilsætning af alkohol eller amylacetat. Jeg har prøvet alt muligt, men den rå blanding virker godt nok. Det er den halvrådne, gærede spritlugt de går efter. Det er vigtigt at stoppe gæringen, inden det bliver for meget til vin, bananportvin dufter ikke rigtigt. Det er noget frygteligt klisterstads, og man får det uvægerligt på sig, så det er klogt at medbringe vand. Smøres på solsiden af ru træstammer i øjenhøjde med en opvaskebørste eller radiatorpensel, således at duften driver med vinden ind over lokaliteten. Man bruger ca. 2 kg lokning om dagen, når man mener det alvorligt, og det kan betale sig at spørge brugsmanden om man ikke må få en kasse af hans rådne bananer. SÅ kan man også more sig over hans reaktioner, på det spørgsmål. Det er klogt at lave lokningen 14 dage inden brug, Ca. 10 overmodne bananer Man skaffer ca. 10 godt modne og velduftende bananer fra en butik. Grønne bananer duer ikke. I juli måned under hedebølger kan man få dem forærende i kassevis eller købe dem meget billigt. Små krumme begyndende bløde og sorte bananer er bedst. Jo mere duft, jo bedre. Billedet () viser bananer fra ALDI, som jeg har tvangsmodnet ved at lægge dem i solen i en plasticpose. Bananerne hakkes med en kniv. Jeg bruger altså en gaffel! Bananerne hakkes så småt man gider, men de bør ikke blendes til mos. Man får senere brug for konsistensen. De små bananklumper i lokningen holder på fugtigheden og får lokningen til at virke længere, inden den udtørrer.
Der tilsættes gær:
Gæren kan pulveriseres direkte i bananmosen, men det er smart at opløse den i lidt vand. Ideelt er at lave en forkultur af portvinsgær eller at gemme lidt banan-splat fra sidste gang inden gæringen blev stoppet med sukker, honning eller sirup.
Blandingen gærer.
Når gæren er tilsat, lader man blandingen gære et par dage eller som i dette tilfælde en dag ved 25 grader. Det kan være smart at lade det stå udenfor, det kan godt gære voldsomt. Man skal ikke lade låget slutte tæt.
Gæringen stoppes.
Når gæringen er godt i gang, men ikke færdiggæret, stopper man gæringen ved tilsætning af sukker. Man kan bruge sirup, helst mørk, honning, helst flydende eller kreaturmelasse. Det allerbedste er ægte cubansk mørk sukkerrørssirup. Man bruger pund til pund metoden. Altså ½ af hver. Samme vægtmængde banan som sukker. Man har brug for både duften af banan og den sprittede lugt. Det får man bedst ved at stoppe gæringen et sted midt i gæringsforløbet.
Anvendelse:
Smøres på træstammer eller stænkes på blade i solen med en opvaskebørste eller en radiatorpensel. I tørt og varmt vejr med let vind tiltrækkes især takvinger af lokningen. Man kan opleve at de første kommer 5 min. Efter, at man har smurt. Jeg har engang talt 110 admiraler og 6 hvide C´er på ti træer. Det er normalt, at sommerfugle vender tilbage til lokningen, hvis de skræmmes væk, og det sker at sommerfuglene begynder at holde til i nærheden af lokkestedet og går på i flere dage i træk. Irisen på det øverste foto () returnerede f.eks. 3-4 gange efter, at den var blevet skræmt væk.
Advarsel:
Lokningen er afsindigt klistret og helt uforenelig med fin mekanik i f.eks. kameraer. En knust beholder i bilen vil give en herlig bananduft i køretøjet i mange år. Medbring vand og ekstra plasticpose under brug.
Kirstens tilføjelse 3.7.2011:
Bor eventuelt et lille hul i låget (i stedet for risiko for overgæring), så kan man alligevel godt lægge låget helt på! En 10-liters bøtte af dem man får i Føtex med 50 fuglekugler til omkring 50 kr. er gennemsigtig, så kan man følge med i gæringen uden at lette på låget...
Tofasetakvinge... den var ny (for mig). Jeg har jo kun interesseret mig for sommerfugle et par år, men med lidt hjælp fra min ven Google, fandt jeg jo ud af sammenhængen.
Jeg ved ikke rigtig, om jeg synes det gamle navn var bedre end det nye. Skulle vi ikke hellere gøre som vores svenske, tyske og engelske venner i dette tilfælde?
Man kan jo egentlig kalde den, hvad man selv synes bedst beskriver den, men officielt har Nældesommerfugl vel vundet hævd efterhånden...
Derfor er det også så umanerlig irriterende, at natdyrene har fået nye navne i Top-Jensen/Fibiger's store sommerfuglebibel, de kunne da i det mindste have skrevet de gamle danske navne i parentes og i indekset ligeså!
Det er til mere skade end til gavn, at man indfører nye navne hver gang, der bliver skrevet en bog, til sidst hænger alle navne i luften og ingen ved, hvilket dyr, man taler om!
Jeg husker ikke de latinske navne på ret mange kræ, men det er i det mindste navne, som man på trods af landegrænser - og generationer imellem - vil kunne tale sammen om...
Var det mon i Vesteuropas Insekter (eller i forgængeren til den), at jeg stødte på navnet Tofasetakvinge. For mig er det mere beskrivende end Nældesommerfugl, der jo indimellem (for ikke at fornærme fr. Schwartz nævner vi ingen navne her, vi nøjes bare med et lille, diskret link: http://naturnettet.dk/comments.php?DiscussionID=51&Focus=5010#Comment_5010 ) forveksles med Nældens Takvinge.
Men jeg har ikke det mindste imod at gøre som vore svenske, tyske og engelske venner - når bare det ikke er noget, vi påtvinges i form af et EU-direktiv!
Men lige præcis min korrekturkommentar havde jo referencer til, at du ålede mig for min skiverfjel med Nældesommerfugl/Nældens takvinge, derfor ødelagde du det ved at rette sålfjelen!!!
Ja, den er lidt speciel. Men det jeg er mest stolt af,er at det forelskede par,sad på modsatte side af et vandløb.De er taget på en afstand af ca. 4m med min billige 75-300mm Så er den da rimelig. De var lidt flyvske og sky.
Nå, men nu vil jeg fortælle en lille historie. Da jeg har været forhindret i at tage på ekskursion i dag, har jeg måttet nøjes med haven, men der har jeg da også set noget, som jeg har kendt i teorien i mere end 40 år, men aldrig set.
For en tid siden fik vi fældet nogle store træer i haven, fordi de tog for meget lys. Grene og kviste blev lavet til flis, som blev samlet i en bunke - nærmest som en stor myretue.
Efter nogle dage så jeg, at der oven på tuen var smidt, hvad jeg troede var et par gennemblødte, aflagte lærredsarbejdshandsker. Jeg tænkte, at det var skovfolkene, der havde smidt deres aflagte der.
Da jeg kiggede nærmere efter, så jeg, at det absolut ikke var et par handsker!
Jeg har hørt om 2 - eller 3 faser i elektriske installationer, men jeg har faktisk aldrig hørt om fasede takvinger men i weekenden så jeg da flere nældesommerfugle
Ligesom SvendO så jeg en valesina, men den fløj ikke ved egen vingekraft. Det så faktisk nogen spøjst ud, når hannen fløj afsted med hende hængende baglæns bagpå
Nu ved jeg ikke, om du er modtagelig for kritik, men den er velment, og den kommer her:
Påfuglen og nælden kan blive endnu smukkere, hvis du dæmper højlysene (på min skærm ser de udbrændte ud i det hvide) og skruer lidt op for kontrasten...
Der cirkulerer i hundredvis af måger i mange minutter her i Brøndbyøster, og når de har cirkuleret færdigt på ét sted, flyver de over til et andet sted og cirkulerer i mange minutter dér, og sådan bliver de ved i omkring en halv times tid, hvorefter de forsvinder fra horisonten...
Nu (inden regnen hamrede ned) gik jeg ude ved vejen og fjernede græs mellem fliserne, og alle forbipasserende bemærkede fuglene, og ingen har oplevet det tidligere!
Kan du løfte sløret for fænomenet, hr. Mejse, det har næsten Hitchcock'ske dimensioner?
Fru Sort er vist lidt tungnem - SvendO mener jo netop, at Leif har ret i at mågerne fanger flyvemyrer. Og nu jer er ved fru Sort - jeg bliver altid pissesur, når jeg bliver kritiseret - især hvis kritikken er berettiget Som jeg vist har nævnt nogle gange har jeg kun meget begrænset indsigt i billedbehandling, og jeg må erkende, at jeg ikke har energi eller tålmodighed til at sætte mig ordentligt ind i det, så jeg burde jo afholde mig fra, at lege med de store "drenge" - men det gør jeg ikke helt, og som straf kan I lige få en fasan fra weekenden
Så kan Mejsen da bare skrive det, så man ikke misforstår svaret...
Jeg har nemlig læst hans sætning således: "Ja,det plejer at være der det foregår" - underforstået på forruden, hvor de hele tiden klasker på, når man kører, i stedet for "Ja, det plejer at være dét der foregår" - underforstået i luften!
Undskyld fr Kirsten! Jeg skrev det nok sådan,fordi jeg har fulgt fænomenet lige siden jeg var dreng,og har ikke tænkt på at det ikke er almen viden. Som dreng har jeg siddet og set myrene vrimle op ad huller i jorden,og flyve op i enorme mængder. Så gættede vi på hvornår mågerne opdagede det. Det hørte med til årets gang
Jeg kan så tilføje,at på Læsø var hættemågen i klart overtal ved sådanne ædegilder,medens jeg ser mange stormmåger hernede i Sønderborg. Sølvmåger deltager i mindre omfang Om fordelingen af måger er ændret i de 50 år der er gået siden,véd jeg ikke.
Du skal da ikke undskylde, at jeg ikke kan læse indenad...
Jeg vidste det ikke, og alle på vejen, jeg snakkede om det med, vidste heller ikke, hvad det var, men det er åbenbart et årligt tilbagevendende fænomen, og som du selv skrev i går, på NN bliver man klogere hele tiden!
Efter en lille sejltur i aften,skulle jeg lige se om der var lidt liv på den langhårede eng. Og der mødte mig en skønt syn (kl.2030)for på mange stængler sad der køllesværmere der var gået til ro. Det så næsten ud som nogle var faldet i søvn midt i parringsagten