De har travlt, de små, vingede væsner, og selv om det er gråvejr, og ikke meget lys trænger igennem ruden og ud til havemotiverne, må det være tid til at lægge vinterbilleder på, også (og helst) uden termoruder imellem fotograf og motiv.
Jeg forbeholder mig retten til at fjerne denne Rødhals og erstatte den med en ny og bedre, når jeg får et bedre foto af den lille charmetrold.
Ja, havde jeg nu fået et billede af Skovskaden, som kom forbi to gange på 5 minutter Argh!! - og billedet selvfølgelig havde været bedre end det ovenstående, så var Rødhalsen pronto fløjet ud af tråden...
Fordi jeg ikke synes, jeg yder Rødhalsen den retfærdighed, som den fortjenerer, billedet er halvuskarpt og mørkt, og hele billedet oser af kedeligt gråvejr!
Hvad skulle jeg så sige til disse billeder? De er da dårlige,men når de er taget på en afstand af 100m,og de er sjældne vintergæster,så er jeg pludselig godt tilfreds
Jo,de er stadig sjældne vintergæster Jeg havde bare glemt navnet i første omgang. Der er det specielle ved disse gæster,da det flyver NORDPÅ om vinteren.De kommer,mener jeg,fra bjergene i mellemeuropa. Billederne er fra fredag,men vi har ingen sne hernede. Nå,jeg skal se håndbold
Jamen de pibere er da heller ikke nemme,men altså: Det ses tydeligt at hele oversiden er fint brun,hvor engpiberen er mer gråbrun. Desuden er den fint lys på undersiden,hvor engpiberne har gule flanker om vinteren.Engpiberne vi har om vinteren er iøvrigt gæster nordfra,idet vore egne drager mod syd. Dertil kommer at bjergpiberen har mørke ben,mod engbørgens lyse. Det sidste så jeg tydeligt i et teleskop. Skærpiberen som vi også har om vinteren,er tydelig olivengrå-grøn på oversiden,samt betydelig mere grumset stribet underside
Ja,det forstår jeg godt! Hernede har vi heller ikke haft mange. I Sønderborg har jeg slet ingen set,så disse er fundet helt tilfældigt på Midtals,hvor jeg var oppe for at brokke mig over et vinterdæk. De første fandt jeg ved dæmningen til Kegnæs
Arrr,hvis man fotograferer en sommerfugl,betyder det sgiseme meget Ligeså med en silkebørge Men selvfølgelig,når man sidder i Brøndby,og hverken har sommerfugle eller silkehaler,må det jo se lidt håbløst ud
Ja, det er det jeg mener, når jeg sidder her, er 10 cm eller 10 m ikke så vigtigt, når motivet er på Als - og jeg ikke har et kraftigt km-skulderrør, der kan nå helt over til dig...
Som det vil være den opmærksomme læser bekendt, så elsker jeg dråber, og i går, da sneen føg om huset hele dagen, var vinduerne længe fyldt med smeltede snefnug, så jeg gik omkring og fandt spændende dråber på ruderne, disse var de flotteste, de fleste var noget ujævne og kedelige, som det ses udenom de runde, men disse helt runde dråber med sort omkring var helt unikke, jeg ved ikke, hvorfor de ser så anderledes ud (måske fra der fedtet?), men fine var de!
I højden fylder de vel omkring 3 cm - altså alle dem med sort ring om - tilsammen...
Egentlig skulle dagens billeder være havnet nede i affaldsspanden og ikke ovenpå, hvor de er taget, men da der på et tidspunkt faldt sne, som lagde sig på låget, hentede jeg kameraet. Desværre brugte jeg ikke stativ, og jeg forsømte at blænde ned, så billederne nærmede sig pløre og sjap, selv om snefnuggene skam var gode nok. Indimellem lå der nogen, som der sikkert kunne være blevet gode billeder af, hvis ikke fotografen havde haft kulderystelser og blåfrosne fingre.
Nej, det kan jeg garantere, det ikke er, altså de samme 5-6 dråber, der er klonet, og hvis der er 197 på billedet, så er det jo altså kun et udsnit af det hele billede, men jeg gider ikke tælle dem!
Jeg talte dem også kun,som jeg talte fugleflokke, da jeg var caretaker. Altså,talte et lille udsnit og gangede op Men hvis de små gnitter skal med,er der langt over 197
Jeg vil lige vise jer, hvad dråberne gemte, jeg har forstørret en af de runde dråber og vendt billedet 180 grader, og så kan man se hegnet og træerne i baggrunden, om ikke tydeligt, så i hvert fald tilpas synligt...
Og i tilgift har jeg lagt det motiv, som skjuler sig i dråben (sådan cirka), bare uden fiskeøjeeffekten!
Jeg har fotograferet sangsvaner langt ude i fjorden med kanonrøret. Det var lige i solnedgangen,og derfor for lidt lys. Jeg vil også gerne kunne fotografere på 200m med fuld skarphed Nå men sangsvanerne har rigtig mange unger i år. Skønt at se Billederne ses i stort
Engang hørte jeg,at man bare skulle læse lidt i en bog,så faldt man i søvn!? Det har jeg også prøvet,men så får jeg da slet ingen søvn,for jeg bliver ved at læse,og vil have slutningen med
Jeg mener at du vil undre dig over hvad jeg kan finde på Tror nemlig at jeg også vil have slutningen på telefonbogen! Man ved jo ikke hvad der præcis står,vel? Det er ligesom med køleskabet! Jeg har aldrig stolet på at lyset går ud når lågen lukkes
Var over grænsen efter juleslik idag,men turen gik jo ikke lige frem og tilbage. Her et af de mange billeder jeg tog på turen.Der er 3,6 km til nærmeste pynt i baggrunden. Taget med 300mm. Super vejr hernede,men det har der vel også været hos Jer Ses i stor
Nå for pokker mener at vejrmeldingen lød på sol over hele linjen. Her er et fra turen mod grænsen. Når man forlader Dybbølområdet,kører man mod Broager,og imellem er der ligesom en dal,der bare var fyldt op med tåge.I baggrunden ses lige tårnene fra deres flotte kirke stille gennen dynen.
Her midtpå har solen da også skinnet fra en skyfri himmel hele dagen. Selv i morges før solopgang, var det skyfrit - mens fjernvarmen arbejdede på højtryk for at kompensere for de tocifrede kuldegrader.
Jeg har lavet mokka-is i dag, og jeg brugte det sidste af min meget, meget gamle flaske Carlsbad-likør (eller bitter) (fra engang i 70'erne) til at lægge rosiner i blød i, og jeg ved ikke, om jeg nænner at smide flasken væk, for den er da flot!
Det forstår jeg ikke; da du skrev "Frosne pind?", troede jeg, du troede, at jeg havde stavet "spind" forkert, for det havde jeg da ikke, så hvis det ikke var det, du mente, så er jeg også helt blank!
Kan I huske de små vinglas i messing fra Kirsebærvin (måske Kijafa?), der sad proppet ind i et stykke kork på siden af flasken?
Der var også små messingsakse, som jeg ikke kan huske, hvordan man fik, men jeg stødte på min beholdning af miniature-ting fra min barndom her til morgen, måske kan en af jer huske oprindelsen til saksene?
Jeg har også en masse små stykker værktøj, men dem ved jeg heller ikke, hvor jeg fik fra, de er lavet af noget billigt metal, og det trælignende skaft er i brun plastic, måske kunne de bruges i nøgleringe, for der er en lille rund dims med hul i, dem der er i flere dele, "virker" og kan skrues på...
Det var da vist Kirsberry, og så sad de i gamle dage i et stykke træ, der var smeltet ind i flasken. Senere gik man vist over til plastik i stedet for træet - alting forsimples jo efterhånden.
Saksene mindes jeg som nogen, der med en lille, rød silketråd var hængt på et eller andet - en knap måske? - men jeg husker ikke, hvad det var, de fulgte med.
Værktøjet er jeg vist aldrig stødt på - i hvert fald ikke i den størrelse. Men ser det ikke noget amerikansk ud? Faconen på skovlen og skftenøglen er vist af amerikansk tilsnit. Det er i hvert fald altid den model, de har brugt i Anders And!
Herhjemme har jeg kun kendt svensknøgle fra Bahco. Det er kram - de holder i flere generationer!