Denne tråd rummer billeder og beskrivelser fra fotoworkshoppen på Mols i dagene 5.-7. august 2011.
Ja, man kan jo faktisk blot gentage sig selv fra tidligere:
"Vi var - næsten som sædvanlig på Mols - begunstiget af perfekt vejr: Sol stort set fra morgen til aften, tidvis drev lidt skyer hen over området, og temperaturen var tilpas afdæmpet til, at det var til at holde ud. Et enkelt anfald af regn hen under aften lørdag gjorde kun, at alt derude forblev friskt og dejligt."
Sådan var det faktisk også denne gang!
Forventningerne til Mols i august var Guldhale og Hvepseedderkop. Og stort set alle deltagere opnåede at få dem i søgeren, så ud fra det var turen da i hvert fald vellykket. Derudover var der en del bonusarter - flere så Rødrygget Tornskade (med unger), og så kom flertallet vist også for første gang i nærkontakt med Kommabredpande.
Tak til alle deltagere for engagement og godt humør! Som altid var det hyggeligt og udbytterigt at være samlet til et par uforpligtende dage om vor fælles interesse. Selv om et par dage i felten skam kan være anstrengende nok, tager man alligevel hjem til de daglige pligter med ny energi - og gode minder!
Også en stor tak herfra!!! Man kan næsten kun føle sig privilegeret,over at have deltaget. De tre sidste ord i Kristians indlæg, rammer plet Jeg var heldig at få flere arter som ikke findes hernede. Mit billede af guldhale er ikke så flot som Kristians,men et billede af en stor græshoppe,som troede den var en natsværmer,er heller ikke at kimse af
Jeg vil også gerne sige tusind tak til alle og i særdeleshed til Kristian for et dejligt arrangement også denne gang!
Jeg er på den bærbare, så billedkvaliteten af mine billeder på tråden i dag garanterer jeg ikke helt for...
Men så tillader jeg mig også lige at bruge Guldhalen fra den modsatte side som startbillede (jeg fandt hende nemlig )!
Men skulle vi ikke lige - til de nye seere, der måtte have lyst til at bidrage - skrive, at en billedstørrelse på omkring 75 kb og en bredde på 600 pixels gengiver billederne bedst?
Ellers er der fare for, at vi blærer os unødigt...
Jeg vil også skynde mig at takke for det glimrende arrangement. Først og fremmest tak til Kristian for at tage initiativet og for at sørge for, at alt det praktiske klappede, men også en stor tak til alle deltagerne for jeres hyggelige og positive væremåde.
Nu da Guldhalen allerede er vist så fornemt både fra den ene og fra den anden side (forresten lidt morsomt som farverne på hhv. styr- og bagbords falder forskelligt ud - det lagde jeg slet ikke mærke til derovre), må jeg hellere nøjes med at bidrage med en vild og voldsom Hvepseedderkop, der netop er ved at ordne madpakken til dagens strabadser.
Jeg vil da meget gerne se din Guldhale - og der er i øvrigt ikke noget, der hedder "nøjes med" her, du kan bare komme an med dine billeder!!!
Jeg er bare lidt tilbageholdende, indtil jeg er ved den stationære igen, på den bærbare her er jeg ikke så vant til at se på billederne, og derfor gør jeg dem nærmest kun mindre!
Og så tror jeg da også, at kameraindstillingerne, solens indfald, skudtidspunktet og kameraerne gør motivet forskelligt...
Denne her Sandrandøje fik Kristian ikke billeder af, så den kan han ikke overtrumfe i farve, så den er lidt ufarlig at lægge på - og så er den jo lidt fesen i farverne i forvejen, den er ikke fra stranden, men fra en bakketop, hvor også Biulven holder til!
Den kære Guldhale, som Kirsten fik øje på, da vi sammen med Frits var på safari langs vejen ned mod stranden, var ganske overordentlig samarbejdsvillig. Fra mit først til sidste billede af den er der lidt over en halv time. I det tidsrum sad den mange steder, men fløj roligt fra det ene sted til det næste, hvor den så blev siddende en rum tid.
I blomsterne drejede den sig langsomt rundt, så man kunne få lejlighed til at se den fra alle vinkler - med og uden sol, der skiftevis skinnede direkte på den eller diffust gennem skyerne. Det gav en meget spændende variation i undersidens farve og glød (som LB jo så klartskuende påpeger ovenfor ).
Jeg har kun én gang tidligere set og fotograferet Guldhalen, men aldrig oversiden. Denne dejlige dame var så venlig i korte glimt at lade os se, hvad der ellers var skjult!
Joh, men hvis fruen nu kunne begrænse sine telefonsamtalers varighed, så kunne det da være ... for 4 minutter senere sad damedyret på egetræet og gjorde sådan her.
Helt anderledes umedgørlig som fotomodel er Vejrandøje. Den er svær at komme tæt på og få et ordentligt billede af - før den pisker af sted, netop som man skal til at trykke på knappen.
Et billede af en han og en hun og skarpt - det er hele tre ting. Det går virkelig ikke!
Jeg så aldrig to af dem på samme tid, du glemte vist at kalde!
Når man sådan er ved at skifte primær harddisk, er man håbløst bagefter med billeder, men når jeg har skiftet, så kommer mine billeder, jeg glæder mig til at vise den erigerede svamp for jer...
Også jeg vil her takke mange gange for en aldeles fornem weekend i gode menneskers selskab. Billedet viser Christians fremvisning af et nyligt taget billede, hvilket tilsyneladende får Kirsten til genert at skjule hovedet ved hans skulder.
Også tak til dig, Jørgen, for endnu en behagelig Molsweekend, hvor de gode oplevelser på det nærmeste stod i kø!
Jeg har netop kigget ned over mine billeder og fik lige øje på dette. Det er det eneste, jeg har taget af Nældens Takvinge. Normalt flytter jeg mig ikke efter den, når jeg ser den derude, for den er jo så almindelig. Og det er jo egentlig en skam, for det er da en ganske smuk fugl med utroligt flotte farver - ikke mindst jo da, når man ser et helt ferskt eksemplar.
Fint billede af storvildtsjægeren! Men er du sikker på, at han ikke i stedet sad og drømte om flere af denne kategori: "Denne dejlige dame var så venlig i korte glimt at lade os se, hvad der ellers var skjult!"
Han havde set et eller andet flyvende væsen inde ved en kvasbunke, og han sad længe og ventede med telen på, at den skulle vise sig igen, men forgæves...
Nå, nå, nu skal vi vel ikke bruge al spalteplads på chikanebilleder og bagholdsangreb, men på dette nummebillede ser man - ligesom på LBs billede ovenfor af samme aktør - hvad der åbenbart må være en indarbejdet rutine ved makrofotografering: At lægge røgslør ud!
Det går netop op for mig, at i den sluttede kreds af fotografer på Molslabbet i sidste weekend var der både en fru Sort og en hr. Hvid! Her ses de oven i købet skulder ved skulder
I almindelighed er jeg nærmest ligeglad med edderkopper. Det er yderst sjældent, at jeg gider tage billeder af dem. Men Hvepseedderkoppen var nu altså et at ønskerne forud for turen. Og heldigvis så vi da nogle stykker af dem - omend ikke i så stort tal som for 3 år siden. Om det skyldes, at flere af de arealer, vi plejer at færdes i, var gået i forfald pga. manglende pleje - bl.a. med Gyvel i store måder - ved jeg ikke. Men faktum er forholdene flere steder har ændret sig til det ringere.
Nå, men som det også ses ovenfor i tråden her: Hvepseedderkopper var der!
Denne her var også aktiv. Den kastede sig over en græshoppe, der forvildede sig ind i dens spind, og med lynets hast pakkede den kræet ind, mens den på det nærmeste trak spindet ud af ... øøøhhh ... spindevorterne på sig selv.
Mellem de to billeder gik der 3 sekunder - og græshoppen er allerede pakket ind i sin ligpose.
Nu ved jeg jo ikke, om det er samme dyr, som hr. Wohnzimmer har fotograferet (øverst), men det kunne det godt være, den sidder på samme måde, er lige så slank, og det brune aks og de to grønne græs, der mødes i en spids, tyder også på det...
Så nu vedtager jeg helt egenhændigt, at det er samme kræ!
Noget af det jeg godt kan lide i naturen, er at redde forulykkede væsener, og denne lille Guldøje fløj ind i et edderkoppespind...
Jeg ødelagde spindet () og fik den sat over på en stub (mellem de elektriske hegn), så den kunne restituere sig, og den kom faktisk intet til, så det var en succesfuld redning!
Den fede må vist være samme dyr, som LB har vist øverst oppe, og den slanke et "mit" dyr.
Selv om alle Hvepseedderkopper ser sådan ud, er der alligevel tydelige forskelle på, hvordan de forskellige tværbånd ser ud. Det er næsten som at samle på frimærker med fejltryk!
Nå, nu nævnte jeg forskellene i tegningen på Hvepseedderkoppernes bagkrop. Det er faktisk ret pudsigt at lægge mærke til. For lige at illustrere det lidt tydeligere, har jeg her klippet billeder sammen af fire forskellige dyr fra denne tur. Måske man på sine gamle dage skulle begynde at samle data til en afhandling om emnet?!
En tilsvarende skønhed var i øvrigt skyld i, at jeg engang, mens jeg gik i gymnasiet og havde taget sådan én med i skole, blev vist uden for døren. Af grunde, som fortaber sig i glemsel, gav pigen foran mig et voldsomt skrig fra sig midt i engelsktimen.