I dag kom solen frem, så jeg gik en tur langs åen. Det var ikke en skid at se, så jeg måtte nøjes med den friske luft.
Hjemme i haven fortsætter æderiet. Indimellem kommer der nogle Grønirisk på besøg, så jeg benyttede lejligheden til at tage et billede. Desværre på skrå gennem termoglas, og ISO løb op på 2100, men det kunne ikke være anderledes med 600mm på 1/250 sek.
Når I nu er så skidekloge, som I lader til at tro, I er, kunne I så ikke lige forklare, hvorfor der er forvrængning ved fotos taget fra en skrå vinkel?
Når I bare skal spille smarte, bliver der jo aldrig rådet bod på jeres dumme påstande!!!
Det var slet ikke for at mobbe Kirsten! Det er bare så sjovt,når hun sender den knyttede hånd Bortset fra det,vil jeg også mene at man helst skal vinkelret på en rude
Hvis I bliver ved med at tale forbi mig uden at komme med forklaringen, så skrider jeg sgu herfra, og så kan hygge jer alene med alle jeres talenter, for jeg føler mig i høj grad mobbet lige nu!
Den korte version er vel at vinduesglas slet ikke er samme kvalitet som optisk glas,så det er om at fotografere gennem så tyndt og ensartet glas som muligt. Når du fotograferer gennem skrå glas,er det jo samtidig tættere på din linse,i den ene side ,end i den anden,og det vil uden tvivl give lidt forvrængning. Mit bud
Hvis jeg nu kan linke her, så er der her fra nettet en af mange illustrationer, der viser lysbrydning ved overgang fra luft til vand (eller glas). Problemet er, at lyset ikke bevæger sig med samme hastighed i de to medier. Kigger man vinkelret igennem, bremses det hele lige meget fra øjets synspunkt, men ser man skævt ind, sker opbremsningen uens.
Nå, jeg kunne desværre ikke linke direkte til illustrationen, som findes i en artikel. Den viser, hvordan man ser en fisk nede i vandet, hvis man kigger skråt ned gennem vandoverfladen.
Bortset fra, at jeg ikke kommer ind til illustrationen, så er der jo noget om det, jeg nævner i forbindelse med vand/vindue, der er en brydning i lyset...
Ja, det viser jo fint hvad der sker. Her har jeg et billede som er fotofraferet vinkelret gennem en meget gammel rude.Det er godt nok,men jeg havde også billeder fra et andet vindue,hvor jeg havde fotograferet skrå,men det blev noget pu-ba.Dem har jeg desværre slettet. Det var selvfølgelig heller ikke samme kvalitet som nye vinduer
Da jeg var dreng,var der ikke mange spætter på øen.Vi kaldte dem træpikkere. Men der var sindsygt mange gråspurve. De vrimlede på gårdene hvor de boede i taget (strå og tang) derfor var de faktisk en plage,og jeg skød en hel del med luftbøsse. Så legede jeg at jeg havde været på jagt,og at det var ænder Og så skulle de selvfølgelig spises.Min mor tilberedte dem så,og de smagte pragtfuldt. Men Sjagger og solsorte var en tand bedre,og større Ja,sikke en fortid en fuglekigger kan have
"Det store ædegilde" Jeg plejer at købe æbler i butikken i en frugtplantage,og der er gerne stort ædegilde,da de smider store dynger æbler ud blandt bærbuske Klikkes stort
Desværre fodrer jeg ikke fugle,da vi bor tæt på en offentlig sti. Samtidig fodrer naboen intenst,så fuglene har mere ro der,og så har de jo nok. Han får så lidt æbler af mig indimellem.Og vi kan fint se fuglene hos ham Så det er altså for det meste spiseæbler til os selv,jeg køber derude
Jeg havde uvelkomment besøg i foderhuset igen i dag, jeg gik udenfor for at jage skiderikken væk, men den løb igen bag om mig og ind under regntønden af plastic, så jeg - denne gang.
Derfor besluttede jeg mig for at skramle med den tomme tønde, så rotten kunne løbe væk, og den tomme tønde buldrede - mest - som sådan nogle siges at gøre, hvorefter rotten løb ud på plænen ved hundelufterne, som den også gjorde i går.
Der kom så næsten samtidig en mand gående med en blanding af Ruhåret hønsehund og sort Labrador (lækkert kræ), og da jeg fik manden til at jage hunden hen langs buskene (støve?), stoppede den op et sted og stillede sig som nu en jagthund forventes at gøre, på tre ben og med det fjerde oppe i luften med dinglende pote - stand, hedder det vist - anspændt og klar til at springe på misdæderen, hvis den ellers havde turdet vove sig ud fra sit skjul!
Men det gjorde den desværre ikke, den tøsedreng!
Derefter gik jeg ud i skuret og afmonterede den gamle, rustne rottefælde, tog den ind og afprøvede den, indtil den også gjorde, som den skulle - smække!
Så fik fælden et stykke Yankie Bar og blev sat ind under beholderen under regntønden, bundet med en metalsnor til et bræt, så rotten ikke løber med hele anordningen, hvis den skulle fange fælden med halen, og så håber jeg, den bliver chokoladesyg og glemmer, at der ikke plejer at være en fælde i dens vinterbolig!
Det bliver da spændende,men har I ikke en rottefænger i kommunen? For tre/fire år siden opdagede jeg et rottehul imellem vore bregner,og da ringede jeg bare til ham,og han ordnede sagen Men altså,det er træls at få sådanne gæster
Jo, men han gider ikke komme mere end én gang; han kom, første gang jeg ringede for en del år siden, da havde han en fælde til at stille i kanten af en hæk med hul i begge ender med gift indeni og to smækfælder, anden gang jeg ringede, gad han ikke komme, så løste jeg det selv med de to smækfælder!
De to sidstnævnte glemte han første gang, han var her, derfor gider jeg ikke ringe efter ham tredie gang, når han alligevel ikke kommer, så jeg kan selv ordne det, når behovet er der - håber jeg.
Rotter har - ligesom skader - en størrelse, der energiøkonomisk er nærmest det ideelle. Mindre dyr taber for meget varme og kræver for meget føde. I trangstider kan det være svært for dem at finde nok. Større dyr kan måske bedre styre kropstemperaturen, men den fødemængde, de har behov for, er så stor, at det rent fysisk kan være et problem at komme langt nok omkring for at finde det.
Rotterne har en perfekt balance mellem behov, aktionsradius og fødemuligheder. Dertil er de jo altædende, så de har forholdsvis let ved at klare sig igennem ugunstige årstider. Og så har de en adfærd, som gør, at de er meget svære at overliste med gift og fælder og andre bekæmpelsesmidler.
Ja, det er også min frygt, at den kan huske, at det monstrum af en fælde ikke stod inde i boligen!
Men så må jeg bare prøve at jage den ud derfra, hver gang jeg ser den, og så måske koordinere jagten med hundelufterne og deres dyr, til sidst bliver rotten forhåbentlig så stresset og træt af besværet, at den flytter hen til nogen andre, og så er jeg jo af med den!
Skydevåben af alle slags hører heller ikke hjemme i byen,men som gammel skytte, (også i klubber) turde jeg godt binde an med et luftvåben Vi bor trods alt uden for bymidten,og sådan et lyder ikke så højt
Min nu afdøde genbo havde også en luftbøsse; engang fandt jeg et par store husskadeunger på en græsplæne mellem husene her, de var sårede og blødte ved hovedet, og flyttede sig ikke, når man gik hen til dem, så bad jeg ham om at gå hen til dem, for at bedømme, hvad vi skulle gøre, det gjorde han, hvorefter han hentede bøssen og skød dem!
Så det kan godt lade sig gøre at have sådan et, hvis man har forstand på at betjene det forsvarligt, og det havde han...
Selv om jeg ikke er begejstret for våben, er jeg alligevel ejer af en luftbøsse, model Diana. Den købte jeg engang af en skolekammerat for 20 kr. Inden for det næste par år må jeg have været ejer af den i 50 år, og den fungerer stadigvæk fint. Sidste gang, jeg havde fat i den, skød jeg en rotte nede i åen.
I dag havde de ikke lovet solskin herovre, så da den alligevel viste sig mellem skyerne, måtte jeg over ved søen for at se, om brystbomben stadig var der.
Det var den, og jeg tog mange billeder, og selv om jeg vidste, at jeg fik et billede, mens den kastede en bæ i isen, kunne jeg ikke finde billedet, da jeg kom hjem, måske var jeg alligevel bagefter med udløserknappen!
Men ved et tilfælde valgte jeg det billede ud for at lægge det på tråden her, og så kunne jeg lige så godt gå linen ud og vise udladningen i forstørrelse, for man ser det næsten ikke i det originale billede, så her får I begge udgaver...
Svanen var der som sædvanlig også, og hver gang jeg flyttede mig til venstre eller højre på bredden, fulgte den med og lagde sig hver gang helt op til søbredden, så jeg næsten kunne røre den!
Ja, men så må han være stukket af fra konen, for der er ikke andre af hans slags i søen!
Og jeg tror, at skinnet bedrager, hvis du mener, han ser lidt femi ud, for han er temmelig aggressiv, hvis nogen af de andre svømmefugle kommer inden for hans personlige sikkerhedszone, det gider han ikke have!
Jeg har lige siddet og lyttet til en gammel båndoptagelse, jeg har lavet af min sidste tamme krage (i 1974) - han sad og småpludrede så sødt til mig - så jeg vil lige genudsende et portræt.
Hvis nogen skulle være interesseret, kan optagelsen høres her.
Jeg har lige byttet det første billede her ovenfor ud med en variant, hvor jeg har fjernet noget af rødstikket, som var kommet ved digitaliseringen af det originale lysbillede.
Jeps,den er fotograferet på havnehovedet i Fynshav. Jeg fik lige den ide,at tage færgen til Ærø,for at kigge havfugle på vejen. Afgang fra Als 13.45, og 16.15 er man tilbage,så det er da en fin lille tur
I skal da også have det lidt nemt indimellem Kan man igrunden skrive det sådan? skal der være mellemrum mellem ind og imellem. Jeg har lidt problemer med at jeg sætter ord sammen Når jeg gør det forkert,måIgerneskrivedet
Nu er jeg jo ikke rektor for Pedantisk Institut, kun vicerektor, men jeg ville skrive ind imellem i to ord, jeg har bare ikke en forklaring på hvorfor, det har Rektor himself garanteret!
Han er nok i gang med at læse gamle tråde fra dengang, der var hyggetråde til på F&N - nå, det var han så alligevel ikke.
Nu ved jeg ved ikke, om I lagde mærke til, at Regner i en af de nyeste fjolletråde på F&N fik æren for at have opfundet begrebet Termo-xxxx, de andre berømmede ham for at være ophavsmand til udtrykket, og han labbede det gladeligt i sig uden at ære den, der æres bør:
I dag kom Trofast tilbage, det er snart længe siden, jeg har set ham, 13 dage, den 6.2. var han her sidst!
Han var overalt, prøvede alle fire madbeholdere og afsluttede med en tår vand, og da han smuttede hen til det nærmeste træ udenfor min baghave, fjernede jeg rottefælden fra under regntønden, jeg ville ikke risikere, at han fik lyst til Yankie Bar!
Mon han har kunnet lugte rotten, den var her nemlig den 10. og 11. februar?
Her kommer lige en serie med alle hans gøremål i dag...
Nej, sidste vinter havde jeg meget besvær med at få afiset mine to badebassiner, de er af sten og var ikke til at få isen hamret væk fra, jeg brugte en gammel tøjrpæl, men det var ikke nemt alligevel.
Da der så skulle være storskrald, fandt jeg denne wok udenfor et af de andre huse, og nu går det som en leg at tømme den, den er jo rund i formen, og isen kan bare bankes ud af den, og så fylder jeg den op med vand, nu er det en leg, i forhaven har jeg en gammel bradepande, jeg stiller ovenpå bassinet, den er også hugget fra storskrald!
Man skal ikke gå ned på udstyr, og det gjorde jeg med de to stenbassiner om vinteren, jeg stod med hammer og tøjrpæl i lang tid og hakkede is, det var uudholdeligt og irriterende...
Bradepander kan bruges til alle fugle- og dyrearter. Jeg havde en til min krage. Når jeg skiftede vand i den og fyldte den op, styrtede han hen for at bade i den.
Også duerne var glade for den, men de havde nu ellers deres eget badekar.
Men nu til noget helt andet, Trofast har i dag været på rov i REMA-automaten, og det resulterede i et par sjove optrin.
Først hentede han lidt solsikkekerner med succes, men så blev han overmodig og fik strakt sig så langt, at han var ved at rulle helt rundt om grenen, han sad på.