Ja, det kunne man godt, men jeg udtaler mig også kun som lægkvinde, jeg kender ikke forskel på disse små kedelige, skidenbrune kræ med den stive snabel... - men det var måske ikke den, du tænkte på?
Nej,jeg er ikke sikker på en flue! Men vi kan da bare kalde den for en UFO. Hvis det var en plet på censoren,ville den jo være på alle billederne! Der mangler vi igen den pære med lys i
Nej, censorer er sikkert ikke altid pletfri!!! Og godt, vi er kommet i den alder, hvor vi ikke skal til eksamen længere... Måske kan webmesteren slet ikke finde ud af at lave de to manglende smileyer, vi efterspørger - i tide og i utide!
Det er rigtigt, det skal de have, ellers sletter jeg dem, med mindre det er det eneste billede af kræet, jeg har, og så når billedet aldrig længere end til harddisken!
Egentlig synes jeg det ligner en flyvende banan Men nu vil jeg ned til jordomsejleren,i det fine vejr. Når jeg så kører hjem igen,smutter jeg lige ud i det område,hvor bynkefuglene er taget. Det er kuns en lille omvej,så jeg har alt det skønne i nærheden
Det fremgik måske heller ikke helt tydeligt, men det var billedmageren, jeg spurgte... Når han kunne finde glimtet i øjet på din bynkefrue, kunne han måske også fremtrylle, hvad klatten var for noget... God sejltur!
I det fine påskevejr har jeg været ude for at opleve foråret. I haven blomstrer mirabellen helt overdådigt, og det er der mange, der nyder - sommerfugle (citronhunner og grønårede), fluer, bier og humler.
Som det ses, er dagens lille bogfinkedame ringmærket - ganske som min vintergæstende spætmejse, som i dag gav en voldsom koncert fra trætoppene. Den kommer nu stadigvæk ned på besøg, ikke kun for at æde, havens vandtrug bliver besøgt af mange forskellige på en varm dag!
Lidt uden for matriklen, så jeg sommerfugle. Der var tofasetakvinger (der nutildags kaldes Nældesommerfugle), og så var der grønårede. Billedet kostede en tur med de bare arme ned i brændenælderne - men hvad gør man ikke i forsøget på at komme tæt nok på i den rigtige vinkel?!!!
I dag så jeg også årets første auroraer. De første tre var fra bilen, hvor jeg ikke kunne komme til at holde, men den fjerde var i og omkring min sædvanlige auroragrøftekant. Billederne blev nu ikke gode, for den var da så ganske utålmodig, men man kan da i hvert fald se, at det var en han!
Meget flotte billeder, Dr. Lieberkind, jeg har ikke set Aurora endnu i år, men jeg fandt et elgkranium i dag! Nogen der sked hvide lorte, havde gravet det op, jeg tog det med hjem til hytten, og Vanja ville heldigvis gerne have det, det har hun altid ønsket sig, så det var heldigt...
stadig skønne billeder Allerede d.14-4 fik jeg et enkelt skud af en hurtig aurora,og da havde jeg set dem i nogle dage! En sjov oplevelse var det ,at den glatte side af båden tiltrak guldøjer (eller hvad det er) måske er det den voks jeg polerede med.Hver formiddag jeg kom til båden,sad der flere af dem på båden
Og med megen tålmodighed fra min side sad denne grønne fætter til sidst også stille længe nok til, at jeg blev tilfreds med resultatet... Selv om jeg var MEGET sulten, var jeg enormt stædig og insisterede på nærbilleder, inden jeg syntes, jeg havde tjent til føden!
Og denne Kirsebærtakvinge var så venlig at komme til birketræerne i dag på min sidste dag deroppe, jeg havde kommet rødvinssmat på 6-7 træer allerede i torsdags og fornyet det hver dag, jeg håber, den finder en makker, så der kan komme mange små kirsebærbørn i år sidst på sæsonen!
Det er jo ikke noget dansk ord, og det er vel også mest et ord, der skal beskrive en lyd, og så må man vel stave det, som man lyster og med alle de w'er, der kræves! Er det overhovedet et ord - jeg kan ikke finde noget fornuftigt om det?
Her var jeg bekymret for den lille fyrs fremtidige førlighed i form af nedfaldne dråber med deraf følgende klistrede vinger, at jeg til sidst måtte bortfjerne denne dryppert, jeg kunne ikke holde ud at forestille mig, hvilke farer, dyret risikerede...
Her er for resten en meget sjælden muldvarp med en usandsynlig lang snude og hvide poter! Den er i hvert fald blind i den ende, ellers ville den ikke posere sådan her...
Aurorahannerne afpatruljerede området, og hver gang de kom parret nær, slog de et slag hen over dem - men fortrak skyndsomst, når de så, at de ikke kunne få noget i klemme der. Men auroraerne havde så travlt, at de slet ikke tog sig tid til at lande. Derfor må jeg undvære billeder af dem i dag. De var ellers rigtig meget flotte!
Ja, det så jeg sidste år og har også billeder af det, men jeg vil lige finde en indzoomet svane først, så Mejsen måske kan se, hvilke gæs, det ikke er!
Til ære for Dr. Lieberkind har jeg fundet min Grønårede parring med indlagt forstyrrelse fra sidste forår... Jeg har mange billeder, men det her er det mest repræsentable af slagsen!
Nu er dette ikke årets første Lille Ildfugl i Danmark, men det er i hvert fald min første i år! En tur op over klitten i eftermiddags gav denne lidt uventede oplevelse. Jeg turde ikke gå om, så jeg fik solen i ryggen, for den satte sig kun kortvarigt, men dog længe nok til, at den drejede sig lidt for fotografen.
Så fik jeg også Aurora på hukommelseskortet, men de sidder jo ikke stille et øjeblik, de dumme dyr!!! Men sidder der en hun et sted, er chancen der for et dobbeltbillede, også selv om hun ikke gider ham...
Der er naturligvis flere iøjnefaldende forskelle på sommerfugle og mennesker, men i sommerfuglenes verden betyder det, at hunnen meget tydeligt lader sig agterparti beskue af en han, ikke nødvendigvis det samme som hos mennesker!
Næ, men jo større ladeport man er udstyret med, jo mindre tilbøjelighed har man vel som menneskehun til at stritte indbydende med den, hvorimod Aurorahunnen stritter med den af helt andre årsager, selv om det er en fin lille popo, hun har... Men selv blandt mennesker er det nok et kulturfænomen, hvor attraktiv en stor r.. synes at være!
Det kan man vel godt tillade sig, uanset alder, hvis det er det, du mener? Det gør da ikke noget, at vi bliver ved med at være lidt forfængelige hele livet igennem, eller i hvert fald så længe, vi har vore sansers fulde brug... Først derefter kan vi tillade os at være ligeglade!
Nej,det er da ikke den rene elendighed!! Næsten hver aften/nat jeg går til køjs,glæder jeg mig over at jeg ikke skal stille på væggeuret,fordi jeg skal på arbejde Godt nok knager det lidt hist og her,men man må jo bare vænne sig til de små begrænsninger der kommer snigende
Ida kørte jeg ud til et moseområde,som plejer at være godt på denne årstid.Der gik en del vadefugle i modsatte side,men efter laaaaaaaaaang tids venten,kom nogle af fuglene på rimelig afstand. Tinksmed
Tak, det er en god oplysning... Det kan man nemlig ikke vide, når man er mig, jeg har aldrig set en skimmelklire - og heller ikke smeden, for den sags skyld!
Ja, nu mangler vi igen vores smileyer, som Dr. Lieberkind ikke kan finde ud af at lave... Her var det på sin plads at bruge den oplyste pære, men det kan man ikke!
Pyha, det blev en lang og anstrengende dag i haven. Indimellem blev det nødvendigt at sætte sig for at komme til kræfter. På et tidspunkt kom jeg til at læne mig tilbage, så jeg kiggede opad. Og da så jeg et syn, som jeg gerne ville fange med kameraet - nyudsprungne bøgeblade med en blå himmel som baggrund!
I kameraet fik jeg øje på noget, der i første omgang ledte tanken hen på Blåhaler i toppen af træerne. Men nu var det for det første ikke egetræerne, der var sprunget ud, og for det andet heller ikke lige årstiden til Blåhalerne. Men hvad mon så?
Tjah, jeg har ikke svaret. At de har fire vinger er tydeligt nok, men på de 20-25 meters afstand kan mine 420mm ikke afsløre ret mange detaljer. Men sikke da noget langt, hvidt skæg de har.
Hej Svend,sidder med en bog her,din kan man jo se vingerne på,er det gule bånd og er den gylden og mørk violet,kunne det være Nemophora degeerella men det er ikke dem der er flest af i bøgerne de er ellers meget pæne synes jeg.