Tak til Kristian for at bringe Frits' billede over til denne tråd!
Jeg vil også samtidig takke alle for en skøn weekend med dejligt vejr, og vi fik forhåbentlig mange gode motiver med hjem på kortene...
Jeg kørte med Dr. Strangelove og Lisa, turen tog 6 timer på grund af stilstand og lange køer på motorvejene, det var en meget laaaaaaaaaaaaaaang tur hjem, men det var jo ikke deres skyld, det var alle de andre, der også ville hjem i eftermiddag, en enkelt tysker blev utålmodig og kørte i nødsporet et langt stykke, sådan en skiderik!
Her er resten af en Dueurt, det er da det rene kunstværk, når den afblomstrer...
Ja, vi var superheldige, og du vil ikke få brokkerier her på tråden over, at du fik jaget den væk, for den forsmåede Guldhalefotograf er slet ikke medlem hos os, så han kan ikke håne dig...
Jeg vil starte lidt mere kronologisk med at vise min og Frits' himmelso, og jeg har tegnet lidt på den, så ignoranterne kan se, hvorfor den ligner en gris og hvordan den så ud ganske få brøkdele af et sekund tidligere og det står lidt tydeligere, hvad vi så!
Tak for en som sædvanlig i jeres selskab god tur. Jeg hyggede mig gevaldigt trods min svækkelse. Det er faktisk første gang siden januar, jeg har kunnet tage på en længerevarende safari. Knud, der er nyt medlem af holdet, må her vise, at han har rene negle og hænder, nu hvor vi skal til spisning. Anni godkendte kritisk håndvaskningen.
Også herfra tak for en dejlig weekend! Vi fandt vist nogenlunde det, vi kom efter + en hel masse mere.
Når jeg se de billeder, der allerede er lagt ind, genkender jeg mange af de motiver, jeg selv har fotograferet. Måske er det indimellem oven i købet de samme individer! Det skal nu ikke afholde nogen fra at lægge billeder ind - det behøver ikke udvikle sig til en konkurrence om de bedste billeder, blot en fremvisning af, hvordan motivet præsenterede sig i det øjeblik, hvor der blev trykket på knappen.
Nu kan alt næppe gengives i kronologisk rækkefølge, men mit første motiv var en Sandrandøje. Den sad på kirsebærtræet i haven, og havde man ikke set, hvor den landede, ville den stort set være umulig at få øje på. Her kan den faktisk kun ses, fordi billedet er taget meget tæt på, så dybdeskarpheden indskrænkes til nogle få mm.
Nogen gange kan en blå skjorte godt illudere en flot himmel og forskønne dyret, men så skal man huske at fjerne underarmen - det er dog ikke nødvendigt på en tråd!
Nu er det en skam, at Anni ikke kigger med hos os, for jeg er lige blevet ringet op af Lars Andersen, der skoser mig for ikke at kunne bestemme sommerfugle (læs: larver )...
Det har jeg sådan set heller aldrig påstået, men jeg skulle hilse at sige fra ham, at vores labre larve lidt højere oppe ikke er en Ærteugle (Ceramica pisi), men en Cucullia asteris (den har ikke noget dansk navn):
Den lever på Gyldenris, og det er også denne plante, den slanger sig på her og guffer i sig!
Hvis Anni kigger med her, så kan hun på F&N se, at Ærteuglen ikke har det grå hoved med sorte prikker, men et rødligt hoved, ellers kan Mejsen måske fortælle hende, at det forholder sig således?
Jeg fik jo i hvert fald halvt ret, selv om jeg ikke vidste, hvad det så var, når det ikke var en Ærteugle...
Al den diskussion om Ærteugle eller ej, og så fandt I alligevel ikke de rigtige svar Takker for en hyggelig weekend, hvor jeg må tilstå at min viden om div. sommerfugle mv. kom til kort Den store makrofotograf bliver jeg vist aldrig, men lidt fik jeg da med hjem.
Hej Vinni .. den store flue med strithår på bagkroppen er vist en Tachina fera , en snylteflue hvis larver netop snylter på ærteugle ..og andre ugler ...
Ja, Frits, "i visse bogkredse" kaldes den Asters-Hætteugle, det har du fundet i den store bibel, men det er ikke et godt, gammelt hævdvundet navn; de to forfattere har lavet om på mange danske navne, og det synes jeg, er noget rod!
Måske kan det godt forsvares i dette tilfælde, da den ikke havde et dansk navn i forvejen, men ellers gør det mere skade end gavn, synes jeg...
Tak også fra mig til jer allesammen for endnu en dejlig Molstur med helt formidabelt godt vejr. Hver gang er der nye oplevelser at finde. Denne gang fik jeg mange nye arter med hjem. Men jeg er langt fra færdig med at sætte navn på og ordne billeder.
Og jo, Knud har spurgt på larven, så jeg HAR fundet ud af, at det ikke var en Ærteugle i et sent stadium
Og jeg fandt også ud af via et andet af Knuds spørgsmål, at jeg havde fundet en rødlistet art: Brun bjørnesvirreflue. Herligt dyr, som jeg i første omgang tog for at være en moshumle. Af den grund tog jeg kun to fotos som dokumentation, lidt ærgerligt, men heldigvis blev de gode
Ja, Anni, selv om man tænker, at man da nok må have set det hele før, så dukker der alligevel en masse nyt op hver gang! Fluen er nu noget af det, jeg ikke har set, for jeg kigger overhovedet ikke efter den slags - endnu!
Også tak fra mig for en dejlig weekend i molbolandet blandt småkryb og herlige naturfotografer. Jeg møde flere arter, som ikke findes på Midtsjælland og omegn og også arter der var helt nye for mig.
Her har vi Jørgen på nattearbejde iført en mindre projektør og med Svend (?) som tilskuer iført provo-hat. Ak ja, hvad gør man ikke for at sløre sig, når man er ude i mørkets gerning.
Også velkommen til dig, Knud ; sikke du diverterer med forskellige dyr og mennesker, og fint at det er andre dyr end de forrige, men sådan er det jo, når vi er mange nok til at levere, og det er rigtig godt!
Det var da ellers noget af en makrolinse, Vinnie har fået fingre i!
Nu ved jeg ikke, om du skyder det hele af på en gang (og jeg så forstyrrer rytmen), men her er en Sandrandøje på blomst i stedet for en, der skjuler sig på jorden eller på en træstamme, her er den da til at se i hvert fald...
Denne Skovrandøje var det kun mig, der gad fotografere, jeg synes nu ellers, det er et fint lille dyr - og så med fine røde streger på stammen som ekstra dekoration...
Det var godt, Frits, det var da heller ikke en, vi vadede rundt i, og så var motivet mere end velkomment!
For os der ikke er "så" velbevandrede (læs: overhovedet) i Guldsmede, ville det være godt at få at vide, hvad det er for en?
Det kan man godt glemme at skrive en gang imellem (jeg nævner ingen navne, Svend Ove - med hensyn til natdyrene foroven i tråden ), når man selv ved det; jeg kender godt dine natdyr, men det er der måske nogle, der ikke gør?
Nå ja ...undskyld det er da en Almindelig hedelibel , en ældre hun der er ved at blive rød , som hunnerne af guldsmede sommetider gør når de bliver meget gamle.
Den flyttede sig hen af hegnstråden , så jeg fik den med flere forskellige baggrunde.
Ingen grund til undskyldninger her , men det er ikke nemt for og Guldsmedeignoranter at kende dem fra hinanden - jeg husker godt nu, at du fortalte om den.
Tak for din velkomst Kirsten, så skal du også have en lille blomst fra mig. Du får en Flora Coccinella septempunctata. På dansk en mariehøneblomst. Jeg mødte den søndag formiddag. Den er desværre ikke helt udviklet endnu, men det var den flotteste jeg kunne finde lige der.
Her er en Scotopteryx chenopodiata. I nogle bøger kaldes den Ærtemørkvingemåler og i andre Alm. Spidsvinkelmåler. Møg irriterende, at man ikke kan enes noget bedre.
Ja, det er noget rod, jeg går ind for Almindelig spidsvingemåler (du kan selv være en vinkelmåler! ), for det har den altid heddet i de kredse, jeg kommer i...
Jeg tror, at F&N har adopteret navnet fra biblen, måske fordi den var navnløs på dansk, de har ellers været flinke til at beholde de hævdvundne danske navne...