Denne tråd er beregnet til billeder og beskrivelser fra fotoworkshoppen på Mols i weekenden 8.-10. juni 2012.
Vejrmeldingerne har i lang tid set tvivlsomme ud for perioden, men da frontregnen havde passeret området fredag eftermiddag, fik vi opklaring og sol. Det gav rig anledning til billeder, hvor lyset spiller i vanddråber.
Lørdag morgen var Mols, som vi kender det med sol og blå himmel. Og det varede heldigvis ved til ud på eftermiddagen, hvor skyerne så efterhånden tog over - med lidt regn af og til.
Det gav lejlighed til at gense de fleste af de arter, vi kom efter - omend antallet af individer ikke var så prangende, som vi eller er forvænt med. Medvirkende hertil var nu også, at flere af de arealer, hvor vi plejer at færdes, havde været udsat for en ret hårdhændet "naturpleje".
Og så kunne vi jo igen nyde at være sammen med gamle, gode venner, som deler interessen for at færdes i naturen med kamera og makroobjektiv for ansigtet.
Ja, egentlig var det vel kun søndag, der var lettere ubrugelig billedmæssigt, det blæste og var koldt, her er en grøn sag fra fredag ved brændestakken!
Og jeg som troede, jeg kom sidst hjem, jeg var hjemme lidt over 22.00 i aftes, jeg ankom til Århus Station kl. 16.00 og havde en Orange billet til kl. 18.28, så der var lige 2½ time, der skulle fordrives på stationen - , ingen af kontrollørerne ville forbarme sig over mig, jeg stod ellers klar ved togene, da de skulle køre, og jeg var sgu for nærig til at betale 350 kr. for en helt ny billet og smide den Orange til 250 kr. i skraldespanden!
Jeg sagde endda til nogen af dem, at det var min fødselsdag, og at jeg var villig til at stå op hele vejen hjem, men jeg fandt ingen nåde dér!
Og for at føje spot til skade, var min kuffertlås gået i sin mor igen, jeg havde T-shirt på og kunne ikke komme i kufferten efter den grå termotrøje...
Men nu skal man jo ikke gå ned på udstyret eller være rådvild, så jeg kontaktede en af de orange mænd, der går og tømmer skraldespande; jeg spurgte ham, om han ikke havde en eller anden dims, der kunne brække låsen i stykker, for det var lidt koldt nede på perronen, og han ødelagde den for mig, så jeg kunne få lidt varme i ventetiden på mit tog!
Jeg er også lidt principfast med hensyn til at være tvunget til at betale to kroner for at tisse (det er altså noget, alle bør kunne gøre gratis ), så jeg fandt efter nogen tid et tissehus i centeret, der omkranser stationen, og dér kunne jeg såmænd også have fået ble på, hvis der havde været behov for det, så efter et par gratis vandladninger og en hurtig burger og en kanelsnegl til kaffen i toget, var jeg klar til hjemturen!
Men på grund af personalemangel var der saftsuseme heller ingen kaffevogn i toget, så det blev en lang hjemtur...
Hjem kom jeg da til sidst, og her er en Violetrandet fra om fredagen!
Du har helt ret, men det er jo hele weekenden sammen med jer alle + billederne, der gør rejsen værd at tage, jeg skal bare huske at lægge min hjemtur lidt tidligere - jeg lærer det jo nok på et tidspunkt...
Desværre bare ikke næste gang, der har jeg booket den Orange til kl. 18.00!!!
Jeg vil også gerne sige "Så mange tak for sidst". Det var både særdeles hyggeligt og ditto interessant! Turarrangøren skal ikke lastes for det lunefulde vejr. På ingen måde.
Meeeen... måske kunne han vælge fotomodellerne fra en anden leverandør næste gang? Hvis man ta'r et kig på nedenstående kollektion, så fremgår det vist med al ønskelig tydelighed, at der er ikke har været helt styr på kvalitetskontrollen
Mødet med Gylden pragtsnylteflue under formiddags-opholdet i hængesækken var en god oplevelse, og selv om vinden flåede fælt i strå og blade, lykkedes det at få en rimelig skildring med hjem fra mosen.
Det er nu altid interessant at følges med nogen med kendskab til helt andre dyregrupper end dem, man selv interesserer sig for. Så bliver man gjort opmærksom på spændende kræ, man overhovedet ikke anede eksistensen af (og næppe heller selv havde fået øje på!).
Et sådant bekendtskab var den Stigebuk, som vi så på brændestakken. Der var mange, der skulle have taget billede af den, så jeg stod på nogen afstand og kiggede på. På et tidspunkt stak jeg dog snuden op over skulderen på en af de foranstående for lige at få et par billeder i kassen. Og det var lige i sidste øjeblik, for i det samme satte kræet af for at flyve.
Denne lille gåsebille var rasende talrig i weekenden! Mærkeligt at jeg ikke har lagt mærke til den tidligere. Har iøvrigt heller ikke set den hernede. Men faktisk en fin lille sag
Som det vil være en del af jer bekendt, så har jeg en passion for de våde varer - i små dråber - og når de sidder på grimme larver, så forhøjer det altså larvens værdi betydeligt!
Denne Vanddrikker/Græsspinder har selv truget med i de tidlige morgentimer...
Øv, man kan ikke se de enkelte (små bitte) dråber!
Ja, den fugl kostede store anstrengelser. Den sad i toppen af en Hundegræs, og da det blæste, svingede strået voldsomt frem og tilbage, så det var meget vanskeligt at fotografere dyret. Men ved fælles hjælp - og med inddragelse af JDs stativ - lykkedes det for de mest ihærdige at få dyret i fokus.
Da panikken havde lagt sig, og folk var på vej væk, greb jeg fat i strået med den ene hånd og knipsede et par billeder med den anden. Et af dem kom til at se sådan ud.
Den lille,seje og forblæste gruppe skulle have det sidste med. Her med Samsø i baggrunden Som man kan se på Kirsten,skal der kæmpes for ikke at vælte i blæsten
Jeg læste Kirstens underholdende beskrivelse af hendes oplevelser på Aarhus banegård med stor interesse. Vores hjemtur gik heller ikke helt som forventet. Min billigbillet til 15-færgen kunne under ingen omstændigheder anvendes til en tidligere færge - heller ikke selvom der var adskillige ledige pladser
Thomas, Hanne og jeg tullede derfor lidt rundt ved Øer. Thomas fandt et godt sted med en masse sjove insekter, så ventetiden gik hurtigt.
For at det ik' skal være løgn, så var 15-færgen næsten en time forsinket ved afgangen! Må vi så snart få den Kattegatbro
Du skulle prøve at undersøge, hvad nummer du er lige nu, jeg var i Kamerahuset i dag, han sagde, at han har 250 på venteliste, så er din 100-plads ikke så skræmmende, og måske er du nr. 75 nu?
Jeg har haft lidt bøvl med at komme ind på denne side, men nu er det endelig lykkedes. Det var nu en dejlig weekend der i det bakkede landskab, og jeres selskab gjorde ikke opholdet ringere. Stemningen var fin hele vejen, og allerede nu glæder jeg mig til næste tur til området. Tak til alle for jeres medvirken til den gode oplevelsesweekend.
Så var det godt, du fandt ud af det til sidst, Steen har smidt sin adgangskode væk (det kvaj ), og den er ikke synlig for hr. Wohnraum, så han (Steen) har heller ikke fundet vej hertil endnu - denne gang!
Din Stigebuk gør mig ganske misundelig, jeg nåede aldrig hen til den med kameraet!
Om du havde nået den, er det ikke sikkert, at du havde fået den, Kirsten. Der var kødannelse ved dyret, og jeg fik den alene fordi jeg med 300mm foran huset lige akkurat kunne ramme mellem adskillige ivrige naturfotografer, der stående, knælende og liggende optog pladserne nærmest brændestabelen. Men heldigvis smilede heldet venligt til mig i et par splitsekunder, hvor dyret samtidig i taknemlighed strakte flyvetøjet i vejret.
Nej, det ved jeg godt, jeg så den mellem alle hovederne og kunne ikke komme på skudhold af den, og da jeg endelig fandt et hul, fløj skidtet, man skal have også have heldet med sig, for at ting skal lykkes!
Der var vist ikke så mange dyr i bakkerne i år i forhold til sidste år samme tid, men de menneskelige aktiviteter skortede det ikke på. Det er en ren fornøjelse at se med hvilken iver og entusiasme vore venner lagde for dagen. Ingen anstrengelser skyedes for at opnå de bedste resultater. Og forud for de fleste angreb på motiverne gik ofte et taktikmøde som herunder i bakkerne. Skal vi blive, klatre op eller ned?? Pludselig er alle forsvundet i hver sin retning for så tilfældigt at mødes igen et helt andet sted.
Her er Leif faldet på knæ for en laber larve - et kort øjeblik er han aldeles tabt for omverdene aldeles opslugt af skønheden på den flækkede hegnspæl.
Hvad det er Frits her er faldet på maven for, vides ikke i denne stund, men at han ikke lider myg og den slags står helt klart. Med røg holder han de fleste af disse til tider ret irriterende bæster på afstand. (Når så myggeplagen er mindsket, så anbringes skoddet i et medbragt lommeaskebæger - sådan noget tager jeg hatten af for i dybeste respekt).
Ja, det er egentlig sørgeligt nok, at den slags kan aftvinge respekt, for det burde være en naturlig ting for enhver, der ryger (jeg har en dertil indrettet lomme i min fotovest til samme formål), men jeg har set "folk", der kaster deres skodder i naturen, selv på fredede steder, hvor der flyver sårbare sommerfugle...
Men du har ret, hatten af for Frits, der respekterer naturen, som den bør respekteres!
Det dér, Kirsten, ligner til forveksling de vildes stammedans. Måske Thomas har fundet, nydt og fordelt de fire herrer imellem en svamp med euforiserende virkning?
Mon det skyldes min fortid ved politiet, at ikke også jeg blev budt en bid? (Gad vide hvor længe man skal lide for det arbejde udført i samfundets tjeneste til lav løn).
Hvor kan man dog tage fejl. Jeg syntes ellers at de alle fire virker både rare, gavmilde og hjertensgode. Og trist er det, at man for sin fortid skal udelukkes fra det sjove.
Og specielt til Jørgen: Jeg har længe overvejet, at få frisuren tonet i en elegant og alderssvarende Dame Edna-nuance. Jeg er dog hidtil veget tilbage af såvel økonomiske som -logiske grunde. Men nu ser jeg, at du har klaret sagen med et fingerknips
Der er altså et eller andet med ham Thomas Det ser ud til at han har flere hold under sig. Han må være efterforskningsleder. Det må Jørgen da kunne fortælle
Tusind tak for en dejlig week-end sammen med jer. Meget anderledes end jeg tidligere har oplevet. At vejret bød på SÅ megen regn er en helt ny oplevelse på Molsturene. Det gav nogle andre muligheder, bl.a. "efterårstur" til Sletterhage med blæst og hvidt skum på bølgerne. Der mødte jeg en standfugl, som så ud til at længes mod andre horisonter. Den var vist på afveje, men så ud til at være vant til mennesker, for den lod sig ikke sådan skræmme. Vakte stor forundring og opmærksomhed og blev dagens fotomodel. Titlen på fotoet er " Standfugl med udlængsel"
Lørdag formiddag var det sol og tørvejr, så det blev en fin tur gennem skoven og ud på engen. Denne flotte larve fandt Svend Ove i græsset. Han fandt forøvrigt flere, så tak for det. De er så fotogene. Og.... allermest en stor tak til Peter for lån af hans makro med IS, som har overbevist mig om, at det er den, jeg skal have. Dette foto er taget med den "Køllesværmer sp"
Så var vi heldige endnu engang lørdag eftermiddag en kort stund at have vejr til sommerfugle. På skrænterne ikke langt fra Molslab var der en del liv. Ikke mange eksemplarer, men en del arter, så det reddede week-enden. De stakkels dyr blev overfaldet af papparazzierne, så snart de blev opdaget. Jeg benyttede ventetiden til det blev min tur til at tage det her. Det hedder "Hvor mange kan der være bag en gyvelbusk?
Jeg faldt over en fotogen græshoppe med så fine farver. Det var ikke som først antaget bare en markgræshoppe, men en MEGET tidlig Lynggræshoppe, der lige havde skiftet farve. Så den vakte glæde hos mig og især hos Græshoppe-folket "Lynggræshoppe"
Og så sluttede turen på skrænterne med regn, og mens vi ventede på de sidste faldt jeg over en Agurkeedderkop i miljø. Motivet var en ren foræring, som det så ud
Og så tilbage til Sletterhage strand, hvor disse tre stillede op til fotografering med store smil, en præstation i forhold til blæst og kulde. Og det var jo Kirstens fødselsdag