Den 91-årige fru Alvilda Mortensen, Flauenskjold, er forarget over den katastrofalt dårlige ledelse i det konkursramte OW Bunker i Nørresundby.
"Jeg er forarget over den katastrofalt dårlige ledelse i det konkursramte OW Bunker i Nørresundby", siger Alvilda Mortensen og fortsætter:
Da jeg i foråret en dag kom ind i Spare- og Lånekassen for Flauenskjold og Omegn for at sætte penge ind på min sparekassebog, sagde den venlige sparekassemand, at jeg meget hellere skulle sætte mine penge i aktier, så jeg besluttede at købe aktier i OW Bunker for alle 100 kr. Til min skræk har jeg nu set, at aktierne er blevet værdiløse, fordi der har været et stort hul i bunden af kassen. Det minder mig om, da min afdøde mand var i bestyrelsen for Flauenskjold almindelige Sygekasse, og hvor sygekassekassereren en dag fortalte, at der ikke var flere penge at betale med, fordi der havde været så mange udgifter til viskelæder og radervand, at der ikke var råd til at betale til de syge, og det var endda lige dengang, den spanske syge var på sit højeste, så mange mennesker var lige ved at opgive ævred, og hvis ikke apportekeren havde været så storsindet at blande et heksebryg uden at skulle have betaling for det, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det kunne være gået, men de fleste kom sig over det, og så blev der en farlig ballade, fordi kirkegårdsgraveren beskyldte apportekeren for at undergrave hans forretning, men det skulle vise sig, at det kom til at gå meget bedre under hans efterfølger, for så døde folk alligevel, selv om der da godtnok gik en del år, og så skulle de jo altså i jorden til sidst. Problemet var bare, at den nye kirkegårdsgraver, der for øvrigt var søn af den gamle, efterhånden selv var blevet så gammel, at han var nødt til at skaffe sig en medhjælp, og det var en skidte knægt inde fra byen, som ikke kunne holde sig i skindet, og han gik til andespil om onsdagen og til balfaldera i forsamlingshuset hver lørdag, hvor han turede rundt med alle de unge piger i sognet, og så gik det hverken værre eller bedre, end at han engang midt om natten stak af, fordi det viste sig, at mange af husmandsdøtrene var blevet (forkortet af red.)
Jeg kender godt det der fra Flauenskjold.Min familie stammede fra de område, Og det gik hedt til ved bal(d)erne. Alvilda var sikkert ikke en skid bedre
Små børn er aldrig 3 år, hvis de nærmer sig de 4, så er de 3 3/4, de bliver altid fornærmede, hvis de bliver bedømt som yngre end de er; det er sjovt, som den slags ændrer sig, når man bliver ældre - så vil man gerne trække år fra!