I dag begyndte sommeren. Ja, det vil sige, ifølge kalenderen begyndte den for tre dage siden, men i dag kom Sortåret Hvidvinge frem. Jeg har en mark, hvor jeg følger dem. Pludselig en dag myldrer de frem i hobetal, flyver rundt, sidder overalt - og parrer sig.
Også tillykke herfra! Gad vide hvilket land den Vildmose var i? Ja,sådan har jeg også tænkt,og det er sikkert sådan det forholder sig. Man ser en lille flue,eller andet kryb,og man går lige forbi,da man ikke kender den og måske slet ikke interesserer sig for den slags. Jeg har været heldig at finde et par ret sjældne ting,men det var da fordi de var iøjnefaldende Nogle gange har det også været fordi området har manglet besøg af "småkrybsnørder"
Tak tak .. vildmosen ligger jo i Himmerland Jeg antog den jo også først for en almindelig Grøn smaragdlibel ...indtil jeg lagde mærke til de karakteristiske buede bagkropsvedhæng... Men hvis ikke man har siddet og kigget på billeder af forskellige guldsmede , så lægger man jo ikke mærke til den slags. Det er jo ret karakteristisk , når man ser på lokaliteter på Fugle Og Natur... de områder hvor der er set flest spændende arter ..det er jo som regel fordi der bor en person i nærheden der lægger mærke til sjældenhederne...
Jeg har jo været så uheldig, at være næsten sengeliggende siden søndag,så det var lækkert at være ude på terassen lige nu for få minutter siden. Hvidtjørnen var godt besøgt af forskellige bier,men kun i skyggen!? Derfor ikke de bedste fotobetingelser,men denne havde tydelig læs på,og så var det bare om at komme hjem med maden
På en ubebygget, sandet grund ved mit arbejde er der hvert år et par Lille Præstekrave. Jeg formoder, at de yngler der, eftersom de holder til på stedet. Når man sådan har dem som nabo år efter år, kan det undre, at der kun angives at være i omegnen af 300 par i Danmark.
I den stærke morgensol gik jeg hen for at se dem på lidt nærmere hold.
Desværre skete der det, mens jeg stod og kiggede på dem, at den ene kom slemt til skade. Om den brækkede vingen, eller det var benet, det gik ud over, fandt jeg aldrig ud af - men tilstanden var i hvert fald alvorlig!
Ja,men jeg har læst at brud heles meget hurtigt hos nogle fuglearter Iøvrigt var jeg og en fugleven,de første der så Lille præstekrave i år. Ihvertfald første obs i DOFbasen. Det var d. 8-4 Dette billede lagde jeg ved obsen i DOFbasen,da det var første års-obs Senere samme dag blev der obset Lille præstekrave på Sjælland. Ja 300 par lyder ikke af meget,men mange steder i landet ses den slet ikke,og her på Als er den måske ikke ynglende hvert år.
Jeg har været i Skåne med Lars A. i dag, vi var tre steder, og på de to var der gevinst i form af to arter, jeg ikke har stiftet bekendtskab med tidligere, så det var en god dag i felten!
Chokoladebrun Blåfugl det ene sted og Mørk Pletvinge det andet sted...
Og parringen imellem er helt almindelig!
Den første Chokoladebørge er ved at lægge æg, og den anden er en herre.
Vi havde gæster i haven her til aften. Det gav mig anledning til at gå ned til åen for at nyde den første dag her i sommer, hvor Blåvinget Pragtvandnymfe er fremme.
Jeg vil gerne fotografere dem - og helst i luften, men det er ikke nemt. Og slet ikke i dag. To af de tre, jeg så, kæmpede åbenbart om territoriet, så de satte sig slet ikke, men flakkede uforudsigeligt frem og tilbage. En tredje sad dog stille en del af tiden. Det foregår på den anden side af åen, så det er med tele.
Og indimellem flyver de op, tager et lille sving ud og lander igen samme sted. Men det er ikke nemt at ramme fokus, når de er i luften, så det bliver til mange vildskud.
Hvis jeg må få en af dine flotte svenske chokoladekiks, så må du da gerne få en nymfe herfra. Jeg regner da med, at der kommer flere de næste dage. Indtil nu er det jo kun hanner. Hunnerne er skinnende kobberfarvede.
Jeg ved ikke, hvornår man lærer aldrig at have kameraet længere væk end i arms afstand. Mens jeg sad og spiste, kom en Skovskade og landede frit fremme på naboens garage. Det ville jeg godt have fotograferet. Øjeblikket efter fløj den ind i haven og satte sig i et Ginkgo-træ. Jeg sad og småbandede over min tankeløshed med kameraet, der lå et par meter borte. Men om jeg ikke fik et billede af bæstet, fordi kameraet blev liggende uden for rækkeviddde, eller fordi jeg jog kræet bort, kunne jo sådan set være ligegyldigt. Altså lod jeg mig glide ned af havestolen og kravlede hen efter kameraet. Og tænk, det lykkedes at få en enkelt billede, før fuglen var fløjet.
I dag var Pragtvandnymferne mindre flyvske, så jeg prøvede igen at tage billeder af dem. I dag dog ikke med 80-400mm zoom som i går, men med 300mm og to forskellige TC, så det blev hhv. 420mm og 600mm. Jeg bringer dem herunder sammen med det tilsvarende fra i går:
Tjah, det, jeg sådan mest måler dem på, er, hvor tydeligt de små hår på kanten af benene vises, og der synes jeg sommen ikke, at nogen af dem falder helt igennem. Men det er jo altså ikke makrobilleder!!!
Men det er svært at sammenligne, for de er ikke taget fra nøjagtig samme sted eller på nøjagtig samme afstand.
Ud fra hårene på benene og nummeren, synes jeg måske billedet fra i går står bedst, men også ud fra positionen, det at den står lidt mere sideværts for fotografen, gør måske, at jeg helst vil bytte med den og den med vingerne ud til siderne fra i går!
Nu har jeg jo ikke forstand på "helikoptere", men når jeg søger på Vandrelibel på F&N, så får jeg billeder af Fireplettet libel, og det ville jeg have foreslået, men du må hellere vente på Frits' ekspertise...
Når man kigger på sådan et billede.. så kan man jo mene at der er cirka 12 pletter på vingerne ... men det er altså kun dem der sidder ca halvvejs ude på¨vingerne tæt ved forkanten, man har valgt at navngive den efter...
Selv om dagen er tilbragt i haven med anlægsarbejde, er der alligevel blevet tid til at tage et par billeder - og også noget tilhørende Odonata.
Det er mine Pragtvandnymfer, der spøger. Nu blev jeg mindet om, hvorfor jeg har dem for enden af haven, for i dag var de ovre på min side. Og der var hunner. Årsagen er, at de lægger æg på Vandranunkel. Her følger nogle billeder taget med 600mm - og helt på objektivets nærgrænse.
Først et billede af en hun, der har sat sig på en sten og bliver overfløjet af hannen.
I må undskylde det skarpe lys, men billederne er taget, mens jeg har eftermiddagssolen i ryggen, så lyset står lige ind på motivet, og jeg har ikke bearbejdet dem med henblik på at bløde det op. Det kommer måske en anden dag.
Du kan da bare tage solbriller på, så går det nok Disse vandnymfer var der også mange af.
Ja, jeg har da selvfølgelig nok hørt om fireplettet libel,men jeg artsbestemte efter den gamle "Vesteuropas insekter",og der stod vandre-libel.og så troede jeg straks på en sjældenhed,selvom det vrimlede med dem
Da ikke andet end at det er en anden smiley end den nederste - først havde jeg lavet dem ens (som den nederste ), men så ville jeg have lidt afveksling!
På Addit Hede i dag (jeg kørte en mindre omvej hjem fra arbejde) var der stort set ikke andet end Brun Pletvinge - i hvert fald i den korte tid, jeg var der. Nå, ja, også nogle bredpander, Okkergul Randøje, Hvidvingemåler (eller sådan noget lignende), diverse libeller etc.
Da jeg kom hjem, var solen sluppet op, men jeg gik alligevel til åen. Og nu er næsten alle Blåvinget Pragtvandnymfe kommet over på min side af åen, så jeg forsøgte med makroen. Og kan man det, går det op for én, at det at bruge en 600mm til makromotiver kun er en nødløsning!
Nå, der er nu ikke mange detaljer at se i 600px, så jeg lægger endnu et på nednunder 990px i bredden. Det kan der klikkes på for at få lidt flere detaljer frem.
Jeg har sovet i timen. Da jeg kom hjem fra arbejde og kiggede på min lille havedam, så jeg 4 exuviae fra mine Blå Mosaikguldsmed. Det er usædvanlig tidligt, normalt plejer vi at skulle runde 1. juli, før de begynder at komme frem.
Problemet er, at hvis jeg havde kigget efter i morges, havde jeg set dem i levende live. Og nogle af dem kan faktisk allerede have været der i går morges. Nå, men nu ved jeg, at fødslerne er gået i gang ...
Hvad mon det er for nogle larver, der klatrer op ad stråene?
Der er noget Hitchcock over seancen - eller måske Edgar Allan Poe?
Nå, men i hvert fald tog jeg en lille biltur nordpå i dag for at finde Violetrandede, når vi nu ikke så dem på Mols, og jeg så i hvert fald to, for de sloges, men der kan have været flere.
Men jeg fik da billeder af dyrene, ellers havde det været en spildt tur, og jeg havde ærgret mig, men nu lykkedes det altså!
I smørblomsten kom der også et par små bitte fluer forbi, og det blev til lidt fluek.....i, og da de var færdige med det, er det vel damen, der blev tilbage, og hun er da egentlig ganske køn af en flue at være!
Her til morgen sad der 5 nyudklækkede guldsmede i dammen, og selv om det har regnet meget af natten og her til morgen, så formår de alligevel at komme op og folde vingerne ud. En af dem er allerede fløjet, så i øjeblikket sidder der 4 og venter på afgang.
Jeg kan jo desværre ikke holde vagt over havedammen i døgndrift, men det betyder ikke, at der ikke er nogen, der overvåger situationen!
Da jeg kom hjem, tog jeg et grundigere blik på dammen. Jeg kommer til at opjustere årets produktion fra 9 til i hvert fald 11 indtil nu, for en nærmere optælling afslørede et par exuviae, som jeg ikke havde set i morges.
Nu har jeg fundet et par af morgenens billeder frem. På det nederste ses den ene, der sad med vingerne helt strakt ud. Man kan se en anden i baggrunden og på bagsiden af irisladene anes benene af de to larvehuder.
Ork, ja, de er ude i det pulserende liv. Måske er jeg heldig at se et glimt af nogen af dem hen over sommeren. Der er jo dog enkelte, der kommer for at yngle i dammen.
Og så tror I nok,at jeg har været på tur med superrøret! Men det er forkert gættet,for begge billeder er taget med min 100mm Allikeungen sad foran bilen nede midt i byen på en P-plads,og løvgangeren gav mig ordentlig skæld-ud, da jeg gik ved et hegn og kiggede efter småkryb. Den havde uden tvivl unger ganske tæt på
Tillader mig lige,her på denne naturside,at komme med et stemningsbillede fra Sønderborg igår "Kong Christian den X´s Bro" er her åben for sejlbåde,og Sønderborg slot ses i baggrunden.
Jeg har overvejet at bringe følgende i en separat tråd, men da billederne er fra i dag, hvor det er rigtigt sommervejr, har jeg valgt at lade dem blive i tråden her.