Det var nu ellers fint solskinsvejr i dag, så jeg vovede mig ud i haven. Ganske vist gav det ikke noget sensationelt, men derfor kan det jo altså godt være dejlige oplevelser. Jeg stillede mig ved et af Ginkgo-træerne, som viste sig at være mellemlandingsplads for nogle af fuglene, når de havde været ved foderautomaten. Her et par biller af en Blåmejse, der har reddet sig en stump jordnød.
Da jeg lidt senere var i haven igen, gik jeg nedad mod åen og standsede så 5 meter dergra for at lure på en Musvit, der sang ivrigt. Mens jeg stod der, så jeg en Isfugl komme piskende forbi i sit sædvanlige vilde tempo og kun 30-40 cm over vandet i åen. Og som sædvanlig gjorde jeg ikke forsøg på at fange den med kameraet. Det tager den vel mindre end 2 sekunder at flyve forbi haven, og hvis jeg ville forsøge, havde den såmænd også været langt forbi nabogrunden, før jeg havde fået hævet kameraet til skud. Nu nøjedes jeg i stedet med at nyde synet af den - det er længe siden sidst!
Efter et stykke tid, hvor jeg forgæves ventede på, at Isfuglen skulle tage turen tilbage igen - eller evt. at dens mage skulle samme vej - gik jeg igen langsomt opad i haven. Da jeg nærmede mig en temmelig høj Thuja, hørte jeg en meget stille og afdæmpet sang. Jeg gik helt hen til træet og lyttede andægtigt - det var Solsorten der ganske stille sad og øvede sig på forårets sang. Melodien lød næsten som en normal sang, men så stilfærdigt, at det næppe kunne høres mere end 2-3 meter væk.
Ha,det er en skøn lille bitte sang,solsorten kan komme med. Har også lyttet til den her! Vi har en hel del solsorte i området,og de sidste par år,har der været rede så tæt på terassedøren,at vi har ventet med at benytte vores lille frimærke,til ungerne har forladt reden. Det har heldigvis været meget tidlige kuld Nok derfor vi ikke har opdaget dem,før de var udruget
Jeg har tit haft en rede i hjørnet af skuret, og jeg har nu ikke forsømt at bruge skuret for det, og hunnen har vænnet sig til, at jeg går ud og ind af skuret, jeg kunne såmænd næsten have nusset den på hagen, uden at den var fløjet, tror jeg - men det er ikke afprøvet...
Det må være pragtfuldt at opleve Isfugl i sin egen have, også selv om det kun er få sekunder ad gangen.
Kirsten, med hensyn til dit problem med skader og andre ubudne gæster, så er jeg enig med de andre, der skal afskærmes, så de store bliver holdt effektivt udenfor. Det er kun et spørgsmål om hvordan?
Som et alternativ til et helt nyt hus, kunne det måske være muligt, at få anbragt afskærmning så langt uden for dit nuværende foderhus, at de større fugle lige netop ikke kan nå ind til foderet.
Jeg tror ikke, jeg kan holde dem ude af de nuværende huse, uden at jeg også lukker af for de små, men jeg må finde på noget, for jeg er skidetræt af de store fugle, der hugger det hele fra de små...
Det jeg tænker på er et bur uden for dit nuværende hus, f.eks. lave af samme slags net, som min katteafskærmning. Her kan mejserne smutte igennem så nemt som ingenting. Jeg tror jeg har en rest tilbage, hvis du er interesseret i at prøve.
Ja, det lyder ikke så tosset, hvis det kan lade sig gøre, det må vi se nærmere på, for det ville være ret godt at få dem væk...
Nu har jeg lige bladret om til side 1 for at se din løsning, det skulle i så fald bøjes op ad siderne et lille stykke ude fra maden, så kunne det måske holde vand!
Nu kommer jeg i tanke om, at jeg også skal kunne få hånden derind med madskeen, så har de store fugle et hul, de kan bruge som indgang, der må tænkes videre!
Idag havde jeg en skøn morgenoplevelse. Selvom jeg absolut ikke er morgenmenneske En af fuglevennerne ringede tidligt,og fortalte at han stod ved Sønderborg slot,og kiggede på en Søkonge!! Det er en meget lille alkefugl,som meget sjældent viser sig ved Als,og jeg har aldrig hørt at den er set i Sønderborg havn. Den fouagerede på livet løs,og det var fantastisk at se hvordan den ligesom fløj under vandet. Den var desværre kun oppe i max et sekund, når den skulle have luft,før den fløj ned under vandet igen. Samtidig var det meget mørkt,så gode billeder var udelukket,men jeg viser alligevel et par stykker
Det er egentlig mærkeligt, for hvis man lige ser bort fra Kongeørn, er der ikke særlig meget majestætisk over fugle, der hedder noget med konge. Søkonge har jeg nu aldrig været heldig at se.
Spætten ser meget selvbevidst ud. Den har jeg aldrig set i haven - jeg hører den af og til i nærheden, men ser den aldrig på nært hold. Derimod færdes Grønspætten engang imellem her rundt omkring, men den er frygtelig svær at få taget billeder af.
Ja, men hvis der nu kom en skummel person forbi og nolede det lille Olympus, kunne jeg ikke nå derud, før han var langt væk, det er lige ud til en offentlig sti, det har jeg ikke nerver til.
Der går mange forbi i løbet af en dag med deres hunde, og jeg kender dem ikke!
Så har jeg igen været smidt af i flere dage og er derfor gået glip af alle jeres billeder og kloge visdomsord mens de er friske.
Jeg har hørt om fisk, der tager sig en flyvetur oppe i luften, men en fugl, der flyver under vandoverfladen er godt nok nyt for mig. Det bliver mere og mere eksotisk, det Svend Ove oplever.
Når Kristian beretter om hans Grønspætter, så kommer jeg uvilkårligt til at tænke på Rip, Rap og Rup i gamle Anders And blade. Jeg har for øvrigt aldrig mødt en grønspætte, (øv ) men Stor flagspætte ser jeg i haven hver eneste dag.
Det er noget værre noget med dig, at du sådan bliver smidt af i tide og utide, dumme TDC!
Men til lykke med fødselsdagen i dag, jeg har ingen billeder fra i dag, fordi jeg har malet TV-bord, men derfor kan jeg godt ønske dig til lykke alligevel!
Nu har vi snart styr på alle fødselsdage her på NN, jeg har i hvert fald styr på de aktives!
Ja, også til lykke herfra! Men ellers er forsamlingen her vel ved at nå det tidspunkt, hvor det er med beklagelse, at man konstaterer, at man nu er blevet et år ældre!
Nu er der jo heller ikke mere end godt et halvt år til, at jeg kommer på statens lønningsliste. Det er ikke, fordi jeg glæder mig helt vildt til det, men på den anden side vil jeg da også have god samvittighed med at få en smule af alle de foregående års skatteindbetalinger retur.
Ja, det kunne være fint at kunne vælge lidt slowmotion fra foråret til efteråret, og så speede den anden halvdel af året op - hvis man altså skulle have én samlet periode på 365 dage...
Tak Kristian. Du kan godt begynde at glæde dig til du starter på pensionstilværelsen, den er slet ikke så tosset. Og så har Kirsten ret, tiden flyver af sted.
Jow,tiden går alt for hurtigt Det kan jeg skrive under på! Men ellers er der da mange gode ting ved det arbejdsfri liv. Ja, jeg forstår slet ikke man kunne have et liv ved siden af arbejdet! Man skal ikke gå og vente på weekenden,men kan gøre tingene når vejret er til det. Og man behøver ikke gå og jamre over at ferien druknede i vand Sådan kan man blive ved! Nå,men så er dagen en time længere! Onsdag 58 min. længere,og torsdag 1 time og et minut
Jeg har bemærket, at nogle af småfuglene benytter ca. samme rute, når de flyver til det ene af mine foderhuse. I dag ville jeg så prøve om det var muligt at få billeder af dem, mens de var i luften. Kameraet, der står på stativ, er monteret med en 100mm macro og afstanden til luftkorridoren er små 2,5 meter. Der bruges manuel fokus, 10 skud/sek og indstillingen var sat til en lukketid på 1/8000sek ISO2000 og f:4,5. Jeg købte for nylig en trådløs fjernudløser der virker via et radiosignal. Den var ikke særlig dyr og den virker fint, så den var min hjælper i dag.
Nu kunne jeg sidde inde i varmen med fingere på aftrækkeren og så ellers skyde løs, når en fugl var på vej.
Aldrig før har jeg haft så mange fejlskud, som i dag, da fuglene skal befinde sig inden for en meget smal zone og bare 5 cm for tæt på eller langt væk giver uskarpe billeder. Og så bare det, at de overhovedet er lige ud for kameraet, når billedet taget er et problem.
De 2 her er nok det bedste i dag og jeg er bestemt ikke tilfreds. Baggrunden er rodet og da der var alt for lidt lys giver ISO2000 alt for meget støj.
Øverste billede er en Sumpmejse, hvis nogen skulle være i tvivl.
Ja, jeg synes også, det er nogle uforskammet gode billeder - jeg har faktisk ikke lyst til at se ret mange, som han vil erklære sig tilfreds med, hvis de to her ikke skulle være gode!
Selvfølgelig er jeg glad for billederne, ellers havde I slet ikke fået dem at se.
Men det ærgrer mig med al den billedstøj. En af fejlene er nok, at jeg ikke havde været omhyggelig nok med grundindstilling af blænde, ISO mm. Alle skud var underbelyst med ca en halv blænde. Sådanne noget juks er grobund for ekstra meget støj.
Jeg må prøve igen en anden dag og du er velkommen til at komme og være med Kirsten.
Nogle mennesker bliver da heller aldrig tilfreds!........... Knud! Det er sgiseme nogle fine skud,og du har da vist gode øjne,når du snakker om støj Arh,tror jeg venter med at komme til d.....øen,til det vrimler med fine sommerbørger Idag var jeg hos vores lille kongebørge,som minsanten er her endnu. Fint lys,men for dulen da,hvor er den hurtig
Der kom du mig i forkøbet Kirsten. Jeg har længe tænk på, om vi ikke kunne arrangere en makrotur på Sjælland til sommer. Og her tænker jeg på os 4 der er aktive på NN. Det kunne f.eks. være med base her hos mig og så tage ud til nogle af de gode steder, som Kirsten nok er den der kender bedst.
Det lyder som en rigtig god idé, men jeg tror, den bliver svær at gennemføre, det er vist kun os to, der selv bestemmer, hvor vi vil køre hen, når vi vil...
Ja, sne har vi jo ikke fået noget af - endnu. Men rim på træerne i solskin er jo heller ikke at foragte.
Billedet viser udsigten over på den anden side af åen. Selv om vi bor inde midt i byen, er det ikke naboer, vi er mest plaget af. Man kan næsten få illusionen af at bo et sted ude i naturen. Vores genbo, fjernvarmecentralen (der anes helt til højre), har et stort, uudnyttede græsareal foran, som jeg har skåret væk for at få de hvide træer og den blå himmel med.
Jeg tror nu, jeg ville have flyttet vandmærket op i højre hjørne, så det ikke karambolerer med de hvide grene og derved ødelægger harmonien i layoutet...
... og senere kom solen. Da den ud på eftermiddagen var på vej ned, begyndte den at kaste skygger ind over haven. Men på grund af sneen faldt der et lidt underligt, blødt lysskær bagfra og nedefra på motiverne.
I dag skinnede solen, så jeg besluttede mig for endnu engang at gå tur langs åen i håb om at se Vandstæren. Det fik jeg ikke held af! Jeg er bange for, at det bliver én af de vintre, hvor den slet ikke kommer.
Lettere modfalden sjoskede jeg af sted hjemad, for ganske vist havde jeg da fået frisk luft, men fotomæssigt havde det ikke givet noget.
Nu skal man jo ikke opgive alt på forhånd, så jeg spejdede da fremad, mens jeg fortsatte hjemad langs åen. Et stykke fremme fik jeg øje på et blad, og det slog mig, at det havde samme farve som en Isfugls bryst. Jeg tog kameraet op og brugte den som kikkert - og sandelig, det var en Isfugl!
Nu var det hele pludselig kaotisk, jeg havde handsker på, så jeg ikke kunne betjene kameraet ordentligt, jeg havde briller på, så jeg ikke kunne se skarpt gennem søgeren, og så bar jeg kameraet i den ene hånd og stativet i den anden. Alt sammen var i vejen, og Isfuglen er ikke det mest tolerante eller tålmodige motiv. Det blev til nogle febrilske vildskud, men billeder ville jeg have!
Afstanden var alt for stor, for nærmere end 20 meter tålte den ikke, at jeg kom, så fløj den. Den har mange grene ud over vandet, hvor den åbenbart har for vane at sætte sig. Når den fløj op fra én gren, satte den sig på den næste lidt længere henne. Og så gentog det samme cirkus sig - jeg tog nogle billeder, når den havde sat sig, listede nogle få skridt nærmere, tog igen et par billeder osv. Det gik nogenlunde, indtil jeg kom omkring de 20 meter, så sluttede festen.
Billederne må ikke sammenlignes med det, man ellers kan se i rigelig mængde - ekstreme nærbilleder taget fra skjul. Mit er doku-fotos taget i den vilde "natur" og i meget dårligt lys. Helt besværligt blev det med den hvide sne som baggrund, så den nærmest kun var en sort silhuet.
Det var festligt at se den stirre ned i vandet, som om den var på jagt. Men det var den altså også, for pludselig kastede den sig ned i vandet, snuppede en fisk i næbbet, fløj igen op på grenen, gav fisken nogle dask ved at slå den mod grenen, og når den var håndterlig, blev den behændigt vendt i luften - og ned med den!
Som det kan ses på billederne var der mange grene og kviste i vejen, så det var svært at stille skarpt og få uhindret kig til motivet.
Opflammet af mit held besluttede jeg at gå en lille tur i eftermiddag, for det kunne jo være ...
Der var en del, der gik søndagstur på stien langs åen, så det besværliggjorde projektet, men den var der. Der var lidt mere lys at gøre med. Men den var stadig lige utilnærmelig - 20 meter og så var det slut!
Dér ville jeg godt have været med Jeg FØLER hvert et ord om,handsker,briller osv,for jeg har masser af gange stået i samme situation Og det er også rigtig at man kan se de mest fantastiske billeder på nettet,men sådan en egen oplevelse slår det hele
Er lige kommet fra weekend i Skanderborg,hvor jeg fotograferede en ........ Solsort
Jeg siger ligesom Hr Mejse: Tak for oplevelsen! Det må have været en helt fantastisk oplevelse du de har haft og bare billederne alene fortæller jo en hel historie.
Nu har vi jo en vis rutine i at lægge mærke til, hvad vi møder på vores vej, men de fleste "almindelige" mennesker haster bare forbi uden at lægge mærke til det mindste - også selv om de jog Isfuglen op, så den fløj til en ny position, opdagede de intet. Men en undtagelse var dog et par, som standsede op, da de passerede forbi mig. Manden fortalte, at da han en dag gik langs åen, kom en Odder pludselig frem (i øvrigt fra præstegårdens have, som jeg netop stod ud for). Den så ham, men lod til at være ligeglad, for de fulgtes over en strækning på flere hundrede meter. Så vi har altså også Odder lige i nærheden. Han overvejede i øvrigt at skrive en lille epistel om det i den lokale ugeavis.
Somme tider, når jeg står ved åen, tænker jeg, om jeg skulle kunne være heldig at se den svømme forbi. Fra nu af vil jeg opfatte det som mere end rene luftkasteller.
Det håber jeg. Det gamle spejdermotto "Vær beredt!" også gælder for os. Men det er vanskeligt at være opmærksom hele tiden, så man på en brøkdel af et sekund kan være klar og fange det motiv, der fuldstændig uventet dukker op foran én. Man kan nok sætte sig for, at man denne gang vil have et øje på hver finger, men efter en halv eller en hel time, hvor der ikke er sket en skid, er det svært at holde koncentrationen. Jeg var helt uforberedt på Isfuglen - vil jeg være parat, når Odderen pludselig dukker op?
Næ, det er jo ikke til at forudsige, men man har jo lov til at være heldig, lige som du var med fisuglen, så jeg håber det for dig...
Men jeg forstår godt, at man kan miste koncentrationen, når der ikke er held i sprøjten efter flere halve eller hele timer, og man måske endda fryser imens!
Og er man så endnu mere uheldig, så kommer den lige præcis, når man er gået hjem efter mere varmt tøj!
Idag var jeg en lille runde,sammen med min køremakker,til et sted hvor han tidligere har set isfugl. Den sad nøjagtig hvor han så den sidst,så jeg skal vist derhen igen,når det bliver ordentlig vejr. Det kunne jo være man var heldig med "røret". Iøvrigt så vi også 24 stk Lille skallesluger,hvilket er ret mange,når man regner med at der er ca. 500 i DK om vinteren,og ingen om sommeren
Jeg kan ikke prale af nogen spændende dyr, men jeg kan vise jer, hvad Knud fik udvirket i går på mine fuglerestauranter, og tak igen for det, Knud!
Vægarrangementet er ikke kønt (det var det nu heller ikke forinden ), men det holder de store fugle væk, og hængearrangementet i træet er så fint, at det nærmest er usynligt, når det kun er enderne, der er forsynet med hønsenet, selv om det ser voldsomt ud, men det skyldes blitzen (begge billeder er blitzede, da det er trist og vådt og gråt og mørkt her)...
Særlig kønt er det ikke, men det virker. Da vi sat inde ved kaffen efter udført dåd, kom der en større flok alliker på besøg. De regnede åbenbart at de skulle have et måltid som de plejede. Flere af dem satte sig på taget og kikkede ind til maden, men de kunne ikke komme der ind som de plejede. Til sidst opgav de. Mejserne derimod lærte lynhurtigt at smutte igennem gitteret og ind til lækkerierne.
Jeg kan godt forstå at Kirsten har så mange pensionærer. Det er kun hjemmelavede lækkerier, som hun har stået og kreeret inde i køkkenet, der bliver serveret for dem. - Ingen færdigkøbt fastfood her.