Da jeg i sin tid gik i skole - og det var mange penge dengang - lærte vi om oldenborreår.
Oldenborrerne lever i jorden som larver og pupper i 3 år og kommer frem det 4. I tusindtal. Et frygtet skadedyr, som kunne lægge markerne øde. Det var jo på det nærmeste hungersnød, der truede.
Nutildags frygtes den vist ikke så meget, og det er jo nok også de færreste, der har set den.
Men en aften hørte jeg et smæld på køkkengulvet, og da jeg kiggede efter, så jeg, at det var en voksen bille. Jeg havde ganske vist aldrig set sådan en før, men den er ikke til at tage fejl af. Jeg fotograferede den og fandt, at den da faktisk var et overmåde smukt dyr.
Det var i maj 2007. Efter min børnelærdom måtte det jo så være et oldenborreår - nå, ja, jeg så ganske vist kun denne ene, men alligevel ...
Og så er det jo, at man skal lægge 4 år til, og så får man - 2011!
Og tror I ikke, historien gentager sig, for i aftes fandt jeg igen en oldenborre. Og åbenbart igen tiltrukket af lyset indefra. Og ligesom sidst kunne jeg ikke modstå fristelsen til at tage nogle billeder af dyret.
Måske det oven i købet er barnet af min gamle ven?
Her følger en lille billedserie.
I gamle dage fik man penge for at samle dem ind. Tænk at man kunne nænne det!
Men det er så ikke på samme lokalitet, de forekommer "hvert fjerde år", lader det til... De to oldenborrer, jeg har billeder af i NN's galleri og på min egen hjemmeside, er fra henholdsvis 2009 i Brøndbyøster og 2010 i Småland! Her er et par andre billeder af dem...
Jeg har nu heller aldrig truffet på den i portrætafstand, før jeg så Kristians nærbillede på F&N og ønskede, at jeg også en dag fik mulighed for at tage et nærbillede i stil med hans, og det lykkedes så sidste år i Sverige!
Da jeg var barn og var på ferie på Lolland, fløj de på ruden med nogle frygtelige dunk, og det øgede jo vores frygt for, hvad sådan en kunne afstedkomme, hvis den slap ind til os!
Og så kunne man jo også minimere sin egen frygt ved at fortælle røverhistorier om oldenborrerne til de andre unger, der var i gavlværelset på gården lige før sengetid...
Nej, det er rigtigt, men oldenborren har da en trutmund, der godt kunne ligne en kyssemund! Og det andet har du også ret i, der findes bestemt dyr, man godt kunne kysse, og det er oftest dem med pels...
Ja, jeg mindes ikke at have set sådan en nogensinde, men har godt hørt om dem og deres "uønskethed", allerede da jeg var barn og havde familie i landbruget... Og det er et flot kræ!
Men det er vel ikke derfor? Jeg kan sagtens gøre fisk rene, men jeg har aldrig brudt mig om at fange fisk på en krog og trække dem af og derefter slå dem ihjel, så dér er jeg en kylling, men som helt ung har jeg prøvet at fange gedder og sådan nogle enkelte gange, men jeg fik altid andre til at tage dem af krogen, og siden holdt jeg mig langt fra det, for jeg havde så ondt af dem...
Tjae,men så er det godt, du ikke arbejder på et slagteri Og de opdrætmetoder der er i det "romantiske" landbrug,overgås næppe af jægere og lystfiskere,hvad grusomhed angår. Igrunden burde sådan nogle som os,arbejde meget mere for ordentlige forhold for husdyr,når vi gerne vil passe på livet i naturen
Nej det er ikke fordi jeg gerne vil kysse stenbidere men de ser altså så nuttede ud
Fra min barndom husker jeg, at brugsuddeleren satte sin blyant op over det ene øre, men jeg har aldrig set nogen, der anbragte en redekam der - og så oven i købet én ved hvert øre!