Parallen »   Vinterens komme...

Ja, det er da ikke utænkeligt, at det er det, han vil vise frem!
Men at dømme efter hendes positur her, er hun enten skuffet eller genert over hans generøse tilbud...

Ja, tantesofien fejler ikke noget hos nogen af os!

Altså - I beder jo nærmest om denne ældgamle vittighed, som jeg sikkert også har givet jer tidligere :
Den ene veninde spørger den anden: "Ryger du efter at have elsket?"
Den anden: "Det ved jeg ikke, jeg har aldrig kigget efter"

I tilfælde af at I måske er levende endnu,er her lige et par beskedne bidrag til overlevelsen.
Igår var jeg en tur over grænsen,for at for at købe lidt "proviant" til børn og børnebørn i Skanderborg
Dernede på grænsen går der en bæk,hvor man kan se vandstær.
Jeg kunne absolut ingen vandstær finde,men pga den "nye" frost,var der rigtig mange små skulpturer.
På vejen hjem,var jeg i et sommerhusområde for at søge efter Skovhornugle.
Der lykkedes det at finde nogle som rastede i nogle fyrretræer.
Jeg kunne lige akkurat ane 4 stk,men for ikke at forstyrre dem skyndte jeg mig tilbage til bilen.
Der kiggede jeg tilbage på fyrretræerne,og opdagede dette uglehoved.
Går ud fra at resten af fuglen også var der

Selvfølgelig er vi i live...
Jeg har kun gammel frost, der forlængst er smeltet, og mine ispinde stritter opad i stedet for dine istapper, der hænger nedad, men genbrug er også en slags livstegn!
Ugler har jeg ikke mange chancer for at finde, jeg ved ikke, hvor jeg skulle lede...

Forhåbentligt er denne tråds tiltel ikke længere aktuel. Vinteren skulle ikke gerne komme, men hellere være ved at gå. Jeg var en lille tur i skoven i går, og der var da hist og her rester af sne og is, men der var endnu flere snefri områder. På et af dem stod nogle rådyr, hvoraf jeg skød det ene på ca. 75-100 meters afstand

Altså Kristian,der var hverken toldere eller paspoliti, der hindrede mig i at køre hjem igen Dvs,at jeg kan køre til Skanderborg i morgen
Fornemmer jeg en anelse tungnemhed?