Hvis vi skal tilbage til de første (digitale) tider, har jeg lige kigget i mine billeder fra mit første DSLR. Selv om mit Olympus E-10 kun havde 4 MP at gøre godt med, så er dette billede fra 2003 stadigvæk ét af dem fra alle årene, som jeg er allermest glad for at have taget!
Jeg tog i formiddags en tur til Raadvad for at gense den lille ugle - uden held, men jeg gik også glip af et mord i haven i morges, en Spurvehøg eller Dugehøg var blevet set i mit æbletræ - ARGH #%&¤?X!§ - det så jeg heller ikke, men jeg tog et billede af kadaveret, den efterlod, før jeg kørte...
Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at der var blevet spist videre på duen, men af hvem ved jeg ikke, øv, hvor ærgerligt!!!
Men disse to billeder er altså taget med tre timers mellemrum, og det er da tydeligt, at en eller anden har guffet videre på den stakkels due, alle dens venner sad i et højt træ, da jeg kom hjem!
Kan Mejsen måske løfte sløret for, om det var en Spurgehøg eller en Duehøg, der dræbte duen?
En Spurvehøg er vel så stor og stærk, at den ville være fløjet væk med byttet, eller?
Nu lader jeg den ligge, så kan det være, der kommer en sulten høg på besøg igen og æder resterne...
Jeg anerkender fuldt ud Mejsens ekspertise og vil ikke på nogen måde trænge mig på, men jeg tør godt påstå, at gerningsmanden til ovenstående i hvert fald ikke er en Spurgehøg!!!!!
Jeg er heller ikke ekspert, men høge i haven er med 99% sikkerhed spurvesådanne, og de flyver ikke væk med byttet uanset, hvor lille det er. Jeg har faktisk et par gange fotograferet en spisende spurvehøg på græsplænen, og for nogle dage siden overraskede jeg en, der var igang lige nedenunder fuglebrættet. Det betød, at vi et par dage næsten ingen småfugle havde i haven. Dette billede er fra august 2008
Jeg har også flere gange set (og fotograferet) en spurvehøg i haven, og selv om den ville, så kunne den nok heller ikke flyve væk med byttet, siger de kloge, jeg spurgte derude i dag...
Nu ser jeg, at jeg da fik to af tre rigtige, da jeg "forskrev" mig i det fejlbehæftede indlæg, som Dr. Lieberkind revsede mig for, det beviser vel, at det var en tastefejl i det ene tilfælde?
Det var da synd, at du ikke havde held med jagten på Spurgeuglen, Kirsten! Men hvis det kan være dig en trøst, så havde jeg lige så lidt held som du (jeg var i området ca. 10.00-10.45 og mødte din ven LarsA).
Jamen, det var da en masse indlæg der er kommet,mens jeg har været i Skanderborg Takker for tilliden længere oppe i tråden,og jeg siger omtrent det samme som Gerner mht. rovfuglearten,dog tror jeg næsten man kan sige med 99.9% sikkerhed,at det er en spurvehøg i Brøndbyøster
I sit digt Naar Rugen skal ind skriver Jeppe Aakjær:
... og milde Vinde hveger ...
Det gælder sådan set også i dag, for der er faktisk temmelig mildt udenfor, men med tanke på de vindstyrker, der er på vej ind over fædrelandet, føler jeg nærmere trang til at omskrive det til:
... og vilde Vinde hveger ...
(så fik vi også lige krydret digtet med en lille alliteration, som Jeppe Aakjær sikkert ville have været stolt over at have hittet på!)
Det kunne godt have været lidt solskin, når nu forbryderen vendte tilbage til åstedet, men her er den...
Den fløj ikke væk, da jeg foldede gardinerne op - ganske langsomt, men den så godt, jeg bevægede mig rundt, og den var vagtsom, men brødflov, så jeg havde tid til at finde stativet frem, ellers var det da helt umuligt at få noget på kortet!
Der er da ingen grund til at forlade sit hus, når man får så prominente gæster flere gange om dagen!
Den kom tilbage omkring ved 14.30-tiden og blev 25 minutter, jeg havde lagt duen tættere ved vinduet og uden kviste i vejen for synet, så jeg kunne skyde los, når den kom!
Lyset var ikke det bedste, men det var bedre end i morges, så der blev fyret mange skud af, først stod den med r.... til, dernæst med siden til, og til sidst vendte den helt, så jeg kunne se den forfra...
Jeg overvejer nu, om jeg skal samle overkørte dyr op og tage dem med hjem til haven...
Det pynter da altid lidt, mens de fortæres, de fleste bilister kører dem desuden helt flade, og det er ikke et kønt syn - for ikke at tale om uværdigt for dyret, så det undgår man også!
Du kunne da også bare gå hen til dyrehandleren og købe nogle hvide mus eller kanariefugle og så tøjre dem til en teltpløk på stedet. Så kunne du være heldig at få nogle actionbilleder. Snoren kunne du jo bare klone væk i PSE bagefter!
Nej, jeg ville også elske at lave is til jer, jeg har lige været på Lolland hos min fætter og hans kone, som værtindegave lavede jeg is i stedet for blomster, og jeg tror da nok, det faldt i god jord!
De fleste tror, at hjemmelavet is er krystalliseret og svært at lave, men det er det altså ikke...
Jeg har jo haft Spurvehøg på matriklen før, men aldrig en fouragerende, den plejer at sidde på hækken ind til naboen, og den er her garanteret tiere, end jeg opdager, men det er et tilfælde, om jeg lige kigger ud ad vinduet, mens den sidder der, eller jeg står og taler i telefon, mens den flyver forbi i rasende fart rundt om hushjørnerne, som det også er sket...
Ja, måske er der kommet en Stormmåge forbi i dag, det vides ikke, jeg har været obs. på Spurvehøgen, men den kiggede da op på et tidspunkt, mens den åd!
Til dem der endnu ikke er gået i seng,viser jeg lige hvad jeg lige har fåwet på et ristet franskbrød. Når der er 1m under daglig vande,kan man jo bare gå ud og plukke dem,hvor de er bedst Slup-ahhhh
Tjae Jeg troede Kristian var gået iseng,ellers havde jeg selvfølgelig uddybet det lidt. DET ER KUNS DET INDVENDIGE JEG SPISER
Til Kirsten! Jeg synes faktisk sådan nogle er ulækre For jeg spiser kun kødet,og bruger lidt tid på at få indvolden ud,men så er det også lækkert orange eller lidt lysere kød. Dem på billedet er hele endnu. Det er sådan man køber dem,men derfor spiser jeg også kun dem jeg selv plukker
Jeg har engang til en konfirmation fået muslinger i en ret, og heldigvis var min datter frisk på at prøve nye ting, så jeg gelejdede alle mine over til hende, så var jeg fri...
De smager sikkert godt, men jeg har aldrig kendt nogen, der ville plukke dem for mig - og som var enig med mig i, at de er ulækre, derfor har jeg aldrig smagt muslinger!
Jeg tror, jeg tager mig et æble i stedet for, for jeg blev da lidt sulten alligevel!
Jo tak, det er sødt af dig, men du skal ikke forslæbe dig i muslinger for min skyld, jeg ved ikke, hvor modig jeg er, og mere end allerhøjst én skal du ikke regne med, jeg kan fortære...
Høgen kom igen i morges og var der i næsten tre kvarter, og præcis som jeg kom hjem fra endnu en ugleløs Raadvad-tur, kom den tilbage til madpladsen ved to-tiden og var der i små 10 minutter, før den igen drog bort!
Og hr. Mejse, du glemte at fortælle, om det er en ung dame eller en voksen en af slagsen?
Tjae,jeg er simpelthen i tvivl. Jeg er ikke god til at aldersbestemme hunner Jeg sidder endda her med min nye rovfuglebog,men uden at være sikker. Hælder til ung dame, men selv billederne her er lidt modstridende,og er svære at skelne. Men vi er også langt henne på året
Jeg talte med en fuglekyndig i dag derude, og han sagde, at juvenile har rødbrune fjer på ryggen (måske i kanten, det kan jeg ikke huske?), men den her har ingen rødlige fjer på ryggen, så han mente, at det er en voksen...
Det betyder jo heller ikke noget, den skal jo ikke i noget kvalitetsudvalg!
Jeg går ud fra at det er samme fugl på dine billeder. De første ser lidt mere brunlige ud,og samtidig skal unge have ligesom lidt skælagtigt,tilbage på ryggen.Det anes også på nogle af billederne. Den voksne er nærmest ren grå. Men jeg er ikke sikker. Så er det nemmere med denne unge han Det er alle de hjerteformede pletter, der fortæller om det.
Jeps,idag prøvede jeg at fotografere en blå kærhøg på lang afstand med "røret" og det gav også to forskellige farver. det var baggrunden der ændrede det
Når I er færdige med at bruge jeres rovfugle, kan I så ikke sende dem hertil - jeg vil da også gerne have taget nogle flotte billeder. Der er ikke så meget at fotografere for tiden som i fortiden!
Hvis jeg sender dig min rovfugl med en brevdue, har jeg jo ikke en til eftertiden - og forsendelsen kommer formentlig alligevel ikke frem, fordi pakken æder postmanden et eller andet sted undervejs!?
Jeg er jo tidligere mangeårig brevduemand. En særdeles spændende og ganske behagelig - ja, man kunne jo næsten sige magelig - sport. Den kan jo i princippet dyrkes fra en drømmeseng, eftersom det jo ikke er én selv, der må gøre arbejdet. Sagen er imidlertid, at når det hele foregår, har man ikke ro på sig til bare at slænge sig på en drømmeseng. Men det er en anden historie.
Det, jeg egentlig ville fortælle, er, at jeg husker fra min barndom, at vi hjemme havde en udstoppet <i>Accipiter nisus</i>. Og konservatoren har haft let ved at sætte et naturligt udseende øje i, fordi det bare er aldeles gult, som det tydeligt ses på billederne ovenfor.
Helt anderledes er det med brevduer. Deres øjne er langt mere varierede. Jeg har to udstoppede brevduer stående øverst på min bogreol - de to mest fremragende kapflyvere, jeg har haft. Men stor var min skuffelse, da jeg fik den ene af dem tilbage fra konservatoren, for han havde sat nogle øjne i den, der var helt gule som på spurvehøgen. Og sådan så duens egne øjne slet ikke ud!
Det er noget gris, at man ikke kan lave aktive links og fremhævet skrift i samme indlæg, men sikke da en dum konservator, man skulle da ellers tro, han havde en uddannelse bag sig, der gjorde ham i stand til at bruge de rigtige øjne, jeg håber, du fik den billigere!
Dueøjne ligner nogen, der er fyldt med betændelse og alskens sygdomme...
Her er et billede fra i dag, nu kan der da snart ikke være mere spiseligt på mit duekadaver, den river og flår de sidste spiselige rester fra skroget!
Joh, men hvis du klikker på det link, jeg satte i indlægget, vil du se, at den store variation, der er i brevuders øjne - både tegningen og farverne - slet ikke er noget, konservatoren kan tage højde for. En Spurvehøg har gule øjne, en Skovhornugle har orange øjne osv. Der er ikke mange dikkedarer. Sådan ser de bare ud.
Ud fra linket er det tydeligt, at brevduers øjne spænder meget vidt i udseende. Og det er faktisk egenskaber, som en del brevduemænd udvælger deres duer efter. Som der vist også fremgår af ét af billederne, arbejder man med et begreb, der kaldes "øjetegn". Det fortæller noget om duens evne til at orientere sig eller om dens kvaliteter som avlsdue etc. Mekanismerne kan være vanskelige at forstå og beskrive, men der er brevduefolk, der udvælger deres duer efter, om de har øjetegn eller ej. (Det er vist ligesom med mennesker, at folk med brune øjne er meget mere upålidelige end folk med blå øjne!).
Nej, duen var jo død og med indfaldne øjne, da han fik den indleveret (tilmed i frossen tilstand), så han har jo ikke haft mange chancer for at bedømme, hvordan øjet havde set ud i levende live. Derudover er der næppe andre end brevduemænd - og nu også læserne her! - der aner det mindste om, hvordan brevduers øjne varierer i udseende!
Jeg troede den slags var at betragte som et led i uddannelsen som konservator i dyreudstopninger - eller det burde det i hvert fald, hvis jeg skulle bestemme!
Jamen, det må den jo lært hjemmefra, at sådan gør man...
Jeg har ikke set kræet i dag, og der er heller ikke meget tilbage at fornøje sig med!
Da jeg var i en børnehave til sidst, inden jeg gik på lang weekend i 2008, havde jeg det i øvrigt meget skidt med at se ungernes kyllingelår, når de hårdnakket påstod, at der ikke var mere kød på, eller de tog 6 små bidder hele vejen rundt om et æble og aldrig gnavede ind til kernehuset - og så måske endda tog hul på et nyt, så måtte mor her få dem til at spise det hele, og det gik da også fint, men det var altså ikke noget, de skulle derhjemme, kunne man forstå på deres svar!
Vi havde et æbletræ, som når æblerne blev modne, blev ribbet for nedfaldne æbler, dem samlede vi op i spande, og vi hentede skyllevand og frugtknive og en papirkurv - for derefter at begynde ædegildet med ungerne pænt i kø - det var rigtig godt, men af og til lå der nedfaldne æbler med lidt gnavemærker i, de blev også samlet og skåret til, og det fungerede fint!
Men de (ungerne) tager da ingen skade af at øse mindre portioner op og tage flere gange, hvis de er mere sultne, men hvis de selv øser op, kan man da godt stoppe dem i at overlæsse tallerkenen...
Med skam må jeg meddele at jeg lige har spist! Uden at svede! Det kan jo ellers nok ske,hvis man får en god suppe Det der med beskæftigelse,er en længere omgang Da jeg er opvokset på en ø,er der ikke så mange muligheder. Jeg ville meget gerne være snedker,men det var ikke muligt at få læreplads,så det blev til nogle år som fisker i de grønneste år Men så trak fastlandet, og så blev jeg jo soldat,hvor jeg blev telegrafist,hvilket var sagen,så det gik jeg videre med i nogle år derinde. Desværre var det lige hvor den teknologiske udvikling startede,så i det civile liv var det pludselig næsten umuligt at få job. Så det blev til 36 år som svejser,hvor jeg i over 20 år var meget aktiv omkring arbejdsmiljø,og har været brugt af fagforeningen som gæstelærer i folkeskolen.Det har faktisk været en spændende tid,med kurser over det ganske land Det var den korte udgave så kan du jo fortsætte,Leif
Mange tak Svend for dit informative og interessante indlæg. Jeg synes det er meget hyggeligt at kende folks baggrund, for det fortæller jo ofte en hel del om, hvorfor de er, som de er
Jeg vil da gerne tage stafetten op! I aften har jeg i modsætning til dig spist kold mad - dvs. rugbrød, kartoffelsalat og lækre snackpølser fra de nye og hundedyre torvehaller på Israels Plads i København. Til dessert fik jeg fruens hjemmebagte Lucia-brød med rosiner. Mums
Må det som gammel atletikpige være mig tilladt at rette hr. Gnidbols vildfarelse om, hvad den pind hedder, som man bruger i stafetløb!!!
Det hedder en depeche, det har det altid heddet, og det vil det altid hedde, uanset hvor tit det bliver sagt forkert!!!!!!!!!!!!!!
Og det er en kilde til evig irritation hos mig, at medierne, både aviserne og de digitale medier, ikke kan lære, hvad det hedder, og det bliver ikke mere rigtigt af, at det bliver gentaget i det uendelige...
Udskyl, Leif, men jeg kunne ikke lade være, og du kan jo ikke gøre for, at alle de andre har lært dig noget forkert...
Ja, der er faktisk flere lighedspunkter med din karriere, for min vej har heller ikke været "lige efter bogen".
Som helt ung havde jeg ikke rigtig nogen idé om, hvad jeg ville være, og derfor var det en stor lettelse for mig, da det gik op for mig, at jeg ved at læse til bibliotekar ville kunne snuse lidt til alle de spændende sider af livet - uden at skulle bruge årevis på at fordybe mig. Da jeg stod med en superflot bibliotekareksamen i 1983 havde samtlige kommuner indledt et sandt blodbad mod biblioteksvæsenet, og ledige bibliotekarstillinger var lige så sjældne som Spurveugler normalt er i DK. Det lykkes mig dog at veksle den 4-årige uddannelse til i alt 7 vikartimer
Efter en periode som arbejdsløs fandt jeg et skodjob på en lille grafisk tegnestue. Tegnestuen kæmpede hårdt med økonomien, og jeg var meget lettet, da jeg fik nyt job på et reklamebureau med fuld gang i butikken.
Der gik imidlertid ikke ret lang tid, før dampen fuldstændig forsvandt fordi byggebranchen (hvor vores største kunder havde deres virke) kollapsede! Det lykkedes mig dog at blive hængende (som eneste ansat udover familien) helt frem til 1997.
Herefter fik jeg job i et andet lille reklamebureau som også gik rigtig godt. Desværre gentog konjunkturudviklingen sig - snart sad vi med en vis del i vandskorpen rent økonomisk.
I 1999 skete miraklet så: Jeg fik job som grafiker på Botanisk Institut på Københavns Universitet. Jeg tænkte, at universitet er en urørlig grundpille i vort moderne samfund. Nu er min fremtid sikret!
Da jeg mødte på arbejde første dag, sagde institutlederen til mig: Du er godt nok heldig, for to timer efter din ansættelse gik igennem, blev der indført ansættelsesstop på fakultetet, for økonomien hænger ærligt talt i laser.
Jeg er stadig på Universitet, hvor jeg arbejder med hjemmesider og diverse grafisk design og produktion. Og økonomien stinker stadig! I år er tredje år i træk, at staben skal reduceres med 5-10 procent!
Jeg forsøger selv at lære mine piger, at tidsrummet mellem de to halvdele af en fodboldkamp ikke hedder halvlegen men pausen mellem første og anden halvleg
Tjah, man kan på sin vis også påstå, at vort sprog beriges med tåbelige ord. Min seneste aversion er, at vi for tiden har "negativ vækst". Jamen, for f....., den slags hedder da tilbagegang. Og løsningen er, at vi skal vækste.
Det er da sproglig nyskabelse. Når man vokser, skaber man vækst, hvorefter man vækster.
Det er helt parallelt til, at man smider sit skidt og lort på en losseplads. Da det får en negativ klang, ændrer man det til, at man deponerer affaldet. Og så opfinder man et nyt "stuerent" ord, hvor losseladsen omdøbes til et deponi. Altså, et sted, hvor man deponerer noget, har jo altid heddet et depot!
Nå, det er jo slet ikke et nyt fænomen. I gamle, gamle dage forrettede man sin nødtørft i et skidehus. Da det blev for vulgært, latiniserede (nej, fr. Schwartz, der står ikke latriniserede!) man det til locus, som på dansk betyder sted - altså med bøjning: man gik på lokum. Det blev også vulgært, og så blev det til Water Closet (WC) - og jeg ved snart ikke, hvad den dagsaktuelle benævnelse er. ... I løbet af et par dage kommer det vel igen til at hedde den store telefon!!!!
Nu har jeg skudt på fugle i ca 10 år,men har aldrig været på skudhold af sådan en tornbørge. Og minsanten om ikke der var en indenfor rækkevidde idag.Rigelig langt,men dog rimeligt. Stor størrelse
Jeg ville også se fugle, så på et tidspunkt lørdag eftermiddag gik jeg en tur langs åen. Der var intet at se, ingen vandstær, ingen fisugle - end ikke alle de småfugle, der ellers farer rundt i træerne, når man går forbi, var til at se nogen steder.
Så tænkte jeg, at der da måtte være noget at se i parkanlægget.
Jeg har ikke været ude i den vilde natur de seneste dage. Her i haven er der ingen bare ender, men der nu heller ikke helt stille, for jeg har da set en del uskarpe og isostøjede termofugle Her er et lille udvalg fra i dag.
Her har vi også både skader (mange), råger, alliker og krager, som vi forsøger at jage bort, men vi kan jo ikke være over dem hele tiden. I dag har jeg set både skader og gråkrage, men ikke på et tidspunkt, hvor jeg havde kameraet klar. Og hva' fa'n - enkelt skade ka' vel ikke skade de skal jo også leve
Kirsten,det kan være at Gerners skader er racister! Jeg kan se at der er en indvandrer med på det ene billede Idag fandt jeg en anden skandinav Selvom det PISSEDE ned,sad den og kiggede i madkurven Stor størrelse.